Post adr i Bangkok

Bravo Tours
C/O Ben Adisti Co., Ltd
att; Christina Rejkjær,
P.O Box 1454, Nana
Bangkok 10112

Nellie... Familiens nye medlem :)

I går ringede familien til mig, og vi fik tændt for skype, der ventede mig en dejlige overraskelse. Der er kommet en lille familie forøgelse på Dalvej :)
En lille ny hundehvalp på bare 11 uger ved navn Nellie.
Over skype fik jeg rigtig lov at se hvor smuk hun er, selvom det ikke er helt det sammen som at kunne nusse den dejlige lille hund, så var det nu hyggeligt at snakke med dem derhjemme samtidlig med at jeg kunne se Nellie. Her ligger Nasse med hende og sover :) Hun er bare så kær, altså Nellie... ;)

Selvom der går et par uger endnu før jeg får lov at se hende så han hun allerede vundet mit hjerte med de dejlige øjne hun har...

Jeg var sammen med Frank og Benjamin et par timer. Frank er den sidst ankommende af vores team der skal kører rundrejsene i Vietnam og Cambodia. Dejligt lige at hilse på ham, han er en spøjs fætter, og vi har allerede joket en hel del med hinanden, og han fik mit humør lidt op, på trods af jeg stadig er syg...

Havde det rigtigt skidt da jeg gik i seng i går aftes, så fik ikke rigtig sovet, men havde aftale med drengene vi skulle på kontoret sammen. Frank var den eneste der havde været der før, ja tak han viste så ikke hvilken etage vi skulle på, så vi tog, 7, så 5 og tilsidst 9. etage, og fandt det rigtige sted. Skulle afregne en masse og havde udfyldt de de sidste papirer til mit nye pas, som bliver lavet hernede.

Fik afregnet, samlet min nye uniform som i øvirigt var sendt i al for stor en str. og jeg havde bedt om herre bukserne, fordi de har en lomme som damebukserne ikke har. Men de havde sendt damebukser til mig. Som så var al al al for store. Så nu der sendt besked hjem om der skal sendes nye og det skal være herrebukser :) hehe... Martin grinede også en del af mig, men han kunne nu egentlig godt forstå at når der ingen lommer er i damebukserne er det ikke særlig praktisk til rundrejser. Det er farven nu heller ikke, sølv/lysegrå bukser... Men vores nye softshell er bare lækker :) Hele vores nye kollektion er jo golftøj så det er super lækker kvalitet.

Drengene var en del langsommer end jer til at blive færdige og jeg begyndte at få det lidt skidt igen, så valgte at tage hjem før dem, det nåede jeg så bare aldrig, da jeg halvt besvimede som jeg var på vej ud af døren! Så Martin forbød mig at tage nogle stedet før drengene var færdige og så var det bare i en taxi hjem, så Frank og Benjamin har været min babysittere i dag...

Efter vi kom hjem fik jeg sovet et par timer, og resten af eftermiddagen og aftenen har jeg tilbragt på Benjamins sofa, da de har HBO, en god film kanal som jeg ikke har i min lejlighed, og så var det rart der bare var nogle, selvom vi ikke snakkede det store...

En anden ting er blevet 150 % fastlagt i dag, efter det nye katalog kom ud, er at jeg kommer hjem til sommer, det bliver nok først i maj, da jeg gerne vil have det thailandske nytår med i april og gerne også vil en tur til Hua Hin inden jeg kommer hjem. Desuden har jeg jo en lille plan om en 14 dages ferie evt. Jakarta og Bali. Bali udelukkende for dykning, og Jakarta for at besøge Søren som jeg har gået på efterskole med som nu arbejder som pilot for Lion Air.
Men det måde tiden jo vise hvor vejen fører hen, ved bare at når jeg kommer hjem til DK, så går der nok lige noget tid før jeg kommer ud at rejse igen, med mindre jeg er så heldig at få job på vores kontor i Kbh, som sælger, og derved kan få lidt bedre priser på rejserne... Men regner jo stadig med jeg skal studere til sep i Roskilde og være studerende betyder jo SU... hehe
Men okay de sidste 2½ år som rejseleder har jo heller ikke ligefrem været en guldgrube...

Nu der kun en uge til de gamle og jeg ses, og jeg glæder mig. Men har en fornemmelse af de derhjemme også glæder sig en del. Fik en mail fra Far hvor der stod 168 timer så er vi på vej i lufthavnen og derefter nogle timer senere, lige et par min over 14 derhjemme, dukkede der endnu en mail op fra ham hvor der stod om 168 timer skulle vi gerne være i luften, hvortil jeg svarede - så der små 179 timer til vi ses....
Så tror også de glæder sig ret meget efterhånden derhjemme...

Nu vil jeg hoppe under dynen, eller det er jeg allerede, men vil lægge mig til at sove, så jeg forhåbentligt kan være rask meget meget snart...

Ovenpå...

Selvom jeg ikke sover så meget om natten, føles det som om min krop nu er ved at være ovenpå igen, og jeg føler også jeg er mere frisk!
Skal til Chech up i morgen og hvis lægen siger alt er ok, så regner jeg med lige at tage en smut tur til Hua Hin og hygge lidt med Udai vores søde skrædder, og Benjamin tager nok også med...

Bare lige en 2 dages tid, godt nok lidt transport for det, men når jeg ikke har noget arbejde og er rask, så kan jeg lige så godt tage 2 dage derned og sige hej - også til Susan som er I Hua Hin til daglig og Mariam som jeg bor sammen med. Har ikke mødt nogle af dem selvom de har været her siden starten af oktober.

Dagen i dag er gået med at læse og lave manus til cambodia, så jeg har nogle noter osv. Det er faktisk blevet ret så godt og jeg må indrømme, kan jeg huske alt det jeg har læst i dag, så er jeg altså blevet meget klog...

Så der heller ikke længe til Phuket og Danmark. Det betyder også savnet til dem derhjemme bliver større og større for timerne der går og er næsten uudholdeligt.... Jeg kan ikke beskrive med ord hvor meget jeg glæder mig til at se alle jer derhjemme.

Jubbiiiiii, jeg er sej

Nettet har ikke virket hele dagen så jeg har sovet det meste for at prøve at blive helt rask, da nettet så endelig kommer op, venter der mig en kanon dejlige overraskelse...

Nogle af de gæster jeg lige har haft med på rundrejse i Vietnam har skrevet hjem til kontoret, og synes selv i skal have lov at læse hvad de har skrevet... Men synes selv det er ret stærkt gået :)

Så helbredet har det en hel del bedre efter sådan et boost af selvtillid :)

"I disse tider er folk utrolig dygtige – altfor dygtige – til at markere, det mindste de har at klage over. :( Vi har det lige modsat her hos os. Vi mener nemlig, vi skal markere, når der er noget, man er mere end tilfreds med. :)

Mandag den 21.11 kom vi hjem efter en fantastisk rejse til Vietnam/Thailand på ialt 22 dage. De første 9 dage var på rejse fra Nord til Syd i Vietnam – med Christina – som guide. Hatten af for hende, som kun er 26 år gammel. Hun havde lavet et meget stort forarbejde, inden denne tur – på hendes egen charmerende måde. Hver aften fik vi udleveret et program for næste dag, en kæmpe hjælp så vi kunne holde dagene adskilte, hver gang vi kom til et nyt hotel, havde hun afleveret en liste over samtlige deltagere på 21 personer, så vi aldrig skulle vente, men kunne gå direkte til vores værelser ( selv alt vores bagage bleve leveret/sat op til vores værelser) hun sørgede for morgenvækning hver dag på vores hoteller, tænk sig at have sådan en “barnepige”, men så var der ingen undskyldning for at komme for sent, vel ! :) Hver gang vi skulle med vores bus – og det var mange gange hver dag – så holdt bussen altid klar, ikke een eneste gang missede det. Hun havde fundet de mest fantastiske, vi skulle spise,- og oplevelserne, ja vi ved ikke, hvem der havde tilrettelagt disse, men hold da helt k..., vi er virkelig tilfredse ! Desværre blev Christina syg lige efter vi var rejst til Thailand, men vi har hørt fra hende, så vi tog ikke helt “livet af hende”. Vi håber Bravo Tours sætter pris på så dygtig en guide. Desuden vil vi gerne fremhæve den lokale guide, Thang, som også virkelig havde en god viden, han kunne fortælle om.

Vi har tidligere været i Beijing og Kenya, som hidtil har været vores største oplevelse :) og så selvfølgelig i Tyrkiet, Grækenland og Spanien masser af gange, men nu må vi konstatere, at i de 10 år vi har rejst med Bravo Tours har denne tur været det største !"

Efter jeg havde læse denne mail fra kontoret, så dukkede denne mail op som er fra samme par, jeg skriver altid en mail til gæsterne når de er kommet hjem fordi jeg jo ikke altid følger dem hele vejen :)

"Hej Christina

Nej hvor dejligt at høre fra netop dig !

Vi er kommet godt hjem – til regn, tåge og alligevel noget stomende vejr. Stor omvæltning ja,- men alligevel så stor forskel fra det, vi kom fra. Vi havde fantastiske 11 dage på Wora Bura, hvor vi –på egen hånd, da vi ikke havde en Christina – oplevede rigtig mange ting. Vi trængte i den grad til  afslapning ovenpå den hårde tur i Vietnam. :)

Og hvilken tur, Christina. :) Du har al mulig grund til at være stolt af dit arbejde, men i særdeleshed også af din planlægning, for det var helt sikkert een af årsagerne til, turen blev så vellykket. Vi kan kun varmt anbefale dig :) og denne tur, hvilket vi har meddelt til Bravo Tours.

Men lille ven, tror du ikke, du snart skal til at passe lidt bedre på dig selv. Jeg kan love dig, vi har været meget bekymret for dig, og på vej til lufthavnen i Bangkok, da vinkede vi allesammen hver gang vi kørte forbi et hospital,- tænk hvis du havde set det :) Vi håber, du er blevet helt rask – og vi mener helt rask – så du er frisk til at tage til Phuket med din forældre, så Christina –pøj pøj – vi sender dig rigtig mange kærlige tanker og ønsker dig samtidig en rigtig glædelig jul samt et godt nytår."

Jeg må nok indrømme jeg er rigtig rigtig glad...  Føler virkelig jeg kan være stolt over mit arbejde... :)

Får tiden til at gå....

"To all my beloved friends in the UAE, this is the start of my memory book, about the time we spent together in the lovely 6 months I was allowed to be part of your life - thank you.

Hope I can come visit soon :)"

Har i dag haft besøg af chefen, som har sagt at jeg har fri indtil jeg holder ferie fra d. 5 Dec. Hold da op, det er altså længe at gå og lave indenting, men på den anden side skal jeg også blive rask men vi snakker altså 14 dage, det er jo ikke lige mig at sidde stille derhjemme...

De sidste 2-3 dage har Johan holdt mig med selskab, lavet mad og hygget om mig, så jeg ikke har været helt alene, men hold da op hvor er det bare tomt at være alene i lejligheden!! Det har været utrolig dejligt han har været her og underholdt mig....

Men jeg er så bare begyndt at være produktiv i stedet. noget skal jeg jo lave nu jeg er helt alene, og det gør også at jeg er oppe nu hvor kl. hernede er 01.17, hvor jeg burde ligge og sove sidder jeg i stedet og blogger om hvad jeg har lavet i dag, og det har ikke været så lidt.

Er så stille begyndt at lave scrap bog over min sæson i Emiraterne og har da fået lavet hele 3 sider. Det er ikke altid nemt for havde ikke alt jeg skulle bruge, så har måtte være meget kreativ, jeg har brugt elefantsnot til at sætte billederne fast, for havde hverken lim eller tape, men jeg skal jo også lidt ud så i morgne når jeg vågner så er det hvad jeg skal ud og kigge lidt op...

Derudover har jeg også læse både om Vietnam og Cambodia for der kommer jo en del rundrejser efter jul som jeg skal være klar til :)

Julepynt, tak til MOR & FAR :(

Men spørg pænt de 2 gamle mennesker der snart kommer ned for at holde ferie sammen med mig om de ikke tager julehygge med i form af slik, julepynt mm.

Mor; Julepynt, fylder, hvorfor dette ikke er anbefales værdigt.

Far; Jeg må så derefter konkludere, da ALT åbenbart er billigere i Thailand, så må fletning af julehjerter  også være billigere, specielt indkøb af diverse til denne fremstilling.
( saks, lim og papir )

Vedhæftet er eksemplarer på disse.
Der er også links til hjemmesiden med flere, inkl. vejledning.

http://www.duda.dk/Grundfag/Kristendom/Jul/juleklip/julehjerter/julehjerter.html

Derefter var der vedhæftet en Pdf, hvor der var disse billeder

Så meget for man vil holde lidt jul her i Thailand bare fordi man har ferie kan vi da godt have lidt julepynt, men næh nej, det vejer for meget og er billigere at fremstille hernede...

Ved I hvad - I to - Jeg printer de sider ud og hænder dem over alt på vores hotel værelse...

Snart December

Jeg ligger jo hjemme i min seng i Bangkok, solen skinner udenfor, jeg vil tro det er 30 grader, og bidrager slet ikke til bare en lille smugle julestemning. Men det er nu ikke fordi de ikke pynter op her og der, for det gør de, selv på hospitalet var der julepynt oppe og de var kun lige gået i gang og de fleste butikker går lige så meget amok med julepynt som butikker gør derhjemme... Stemningen mangler bare når det er 30 grader og man ikke skal have hue og vanter på... og det er mørkt udenfor :)

Juledekoration fra et par år siden

Selvom jeg ikke får meget jul i Danmark som den rigtige jul skal holdes, så må julestemningen gerne være der lidt alligevel, så på Mp3 afspilleren lyder tonerne af julesange, mange af de gamle julekalendre, som Nissebanden, jul på slottet, jul i skilteskolen mm.

Sådan plejer det at se ud derhjemme når der skal gøres klar til jul
Linnea og Mor

Har husket Linnea & Natasja på at de skal også sætte en julesok op for mig, så julemanden ikke glemmer mig :)

Det kan ikke betale sig at pynte op i lejligheden da ja, jeg jo smutter d. 6/12, til Phuket, hvor jeg så håber at de gamle har lidt dansk jul med til mig.....

Har allerede pakket halvdelen af min kuffert, og det er KUN gaver, ved slet ikke hvor jeg har fået alle de gaver fra... Men forhåbenlig er der en masse mennesker derhjemme der bliver glade. Glæden ved at give...

I dag på dette tidspunkt om 14 dage, er vi lige landet i Phuket, og jeg glæder mig bare så meget...

Dejlig mail

Der er intet bedre en at få en hilsen eller 2 fra tidligere rundrejse gæster.Men endnu bedre er det nu at få dem når man ligger på hospitalet og de prøver at finde ud af hvad man i grunden fejler... Så her er en hilsen fra Steen & Hanne :)

Her lokker en af mine gæster mig virkelig en "turist fælden" ikke nok med jeg lige skulle overskride grænsen og om at holde en gigantiske slange, så skulle jeg også betale for det... Men det var første gang jeg gik i sådan en fælde, og helt sikkert også den sidste...
Læg også lige mærke til rædslen i mit ansigt... :s

Hej Christina !

1000 tak for din mail - det var rigtig dejligt at høre fra vores søde og kompetente guide. Vi har nu været hjemme i ca. 3. uger, og må sige, at efter årstiden er vejret OK - men alligevel siger vi dagligt til hinanden: hvad laver vi lige her i Danmark? - hvorfor er vi ikke et sted (fks. Thailand) hvor vejret passe meget bedre til vores temperament.

Vores tur til Thailand var fantastisk - søde rejsedeltagere - mange dejlige oplevelser og ikke mindst, hvor alt fungerede (1000 tak til Bravo Tours og ikke mindst til dig :-)

Som lovet sender vi nogle fotos (alle templer, elefanter m.m har vi valgt fra, da vi er sikre på, at dem har du selv masser af). I stedet har vi valgt, nogle, bl.a af dig !

Vi håber du får en rigtig dejlig ferie i Phuket sammen med din mor og far - og at du vil nyde julen hjemme i Danmark.

Mange hilsner fra Steen og Hanne

På vej til Orientel Hotel for at spise Galla middag, vagterne ved Saphan Taksin (Både og Bts stop) kender mig rimelig godt, stjæler altid deres hatte :)

Man kan lige ane mig i baggrunden, hvor jeg står endnu en gang og snakker løs om alt det vi ses :)

Vores dejlige chauffør - Wood, han er den bedste i verden, plus han kører BRAVO BUSSEN

Han er også min far nr. 2

Si Soda Munkeskole, som vi besøgte 

Der blev stillet mange spændende spørgsmål til vores 2 munke, som livligt fortalte om deres liv inden de blev munke men også om deres hverdag som munke. Fantastisk oplevelse og virkelig spændende at hører om

Lotte som man kan se i baggrunden er frisør og stylist, hun var på ferie med sin mor og søster. Hun var lidt træt af altid at se mig i uniform og med opsat hår, så havde intet valg, fik lige en make over for en aften, til vores middag på stranden på Koh Chang, inden vi afsluttede turen!!

Dag 400 - BNH

Er blevet fejret i sengen!! mere eller mindre, bortset fra en tur ned til MRI scanneren for at se om alt var som det skulle være oppe på øvreste etage...

Nu kan I drille mig så meget I vil, alt fungere optimalt deroppe :) Heldigvis!!
Lægen mener at alle de bakterier jeg har i kroppen og har sat sig lidt på balance og orientering, og det er derfor jeg tit mister kræfterne, bliver svimmel osv.

Som tingende ser ud pt. så går der nok lige et par dage endnu, så kommer jeg ud!! Men det gør ikke så meget lidt i dag, for nuhar jeg fået fint selskab her på min ellers lidt triste stue.

Sarah en af mine kollegaer, som jeg også arbejede sammen med i Emiraterne kom nemlig forbi i dag, og holde mig lidt med selskab, og som om det ikke var nok, så havde hun også en lille gave med til mig :)

2 små grise der holder om hinanden! De minder mig ret så meget om en anden bamse jeg havde da jeg var lille som også var med mig på hospitalet, så nu har jeg lidt selskab!

Ikke igen !?!

I løbet af tiden i Cambodia har min hals lavet mere og mere ballade, og mine lunger har drillet en hel del, når vi har skulle op af trapper osv.
Og nej det er ikke fordi jeg ryger, for har næsten ikke røget!!

Men som vi sidder i lufthavnen i søndags, begynder jeg at få det mere og mere skidt, føler mig ret svimmel, så går ud og plasker noget vand i hovedet. Da jeg kommet tilbage sidder vi stille og snakker. Lige pludselig kører hele lokalet rundt og husker ikke så meget mere andet end jeg vågner op ved en masse mennesker står rundt om mig. De er igang med at kører mig på sygehuset...
Den første jeg mødet som jeg kender er min lokalguide - Soben, har tager min hånd og siger alt nok skal løse sig.

De næste par timer tager de en hulen masse prøver at konstatere jeg har bronkitis, øre, bihule og halsbetændelse. Grunden til jeg besvimede var fordi der var gået spasme i luftvejene pga. bronkitis og derfor havde luftrøret trukket sig helt sammen... fedt, det eneste jeg kunne tænke var bare stik mig noget medicin, jeg skal på rundrejse i morgen, har ikke tid til at være syg!!

Mindre en 6-7 timer senere er jeg ankommet til BNH hospital, der jeg også lå sidste gang jeg var indlagt. Hospitalerne i cambodia, er ikke de bedste. Men havde jeg nu vist at sådan en flyvetur skulle koste mig så meget smerte var jeg blevet i Cambodia. Sad ved siden af en lille pige, hun har vel været en 6-7 år gammel, hun tog min hånd lige så forsigtigt, og nussende den og sagde det hele skal nok gå... Tårerne trillede ud, og selvom turen ikke er lang, ca 55 min var det næsten uudholdeligt. takket være den lille pige, som var så kærlig og rar, klarede jeg mig igennem turen.

Fremme i Bangkok med taxi til hospitalet, og der var intet at gøre... Indlagt indtil videre...

De tager en masse prøver og giver mig antibiotika så jeg kan få slået alle de infektioner ihjel. Ydre mere har de så også konstateret urinvejsinfektion... det gør ond skal jeg hilse og sige... Men det gør hele min krop egentlig.

Chefen var her i forgårs, han sagde at han havde ikke regnet med jeg så så hærget ud...

Men ligger så bare her, og keder mig. Eller jeg sover faktisk det meste af tiden! Jeg har læst en meget vigtig lektion af denne tur...

Hvis bare det mindste tegn på sygedom melder sig, så det nok godt at får det tjekket, for det meste af min betændelse er startet i bihuerne... og så spredt sig!! Sikke meget jeg kunne ha undgået hvis bare jeg lige havde taget mig sammen og besøgt en læge..

Sender også min tanker til Benjamin som er kommet på overarbejde ved at skulle kører noget af en rundrejse han aldrig har set... Undskyld søde Benji... Håber du holder hovedet over vandet...

Cambodia RT1

En smugle nervøs satte vi kursen over mod Bravet – grænsen mellem Cambodja og Vietnam, og eftersom jeg aldrig har været der før og er alene det meste af vejen mellem de 2 lande, så var min nerver ret meget udenpå tøjet…

Ved ankommet siger den Vietnamesiske lokalguide farvel, vedvidende at jeg aldrig har gjort det før, men der var heller ikke meget hjælpe at hente med hende!! Så jeg gør hvad jeg nu altid gør, i sådan en situation, prøver mit bedste

 Seiha & Jeg

Det ser da også ud til at det hele går okay, og vi kommer da over til Indgangen til Cambodia, og her venter vores meget søde lokalguide, Seiha (havde ham også da jeg var rundt og obs cambodia)

Alt forløber som det nu skal, altså lige bortset fra maskinerne går ned et par gange osv. Men det er vist standart…

Vi har stadig en masse kørsel foran os, og jeg har bedt gæsterne samle sæbe, tandbørster osv. Ind fra hotellerne af det de selvfølgelig ikke selv skal bruge. Så vi kan give det videre til nogle af de børn og voksende der bor ude på landet i Cambodia, hvor en dags løn gerne lille på 1-2 dollar. Så kan sæbe osv gavne meget.

Der ventede mig da også en meget stor overraskelse ved den første landsby vi stoppede ved. Vi tog et lille hus ud til vejen. 3 små børn rendte rund og legede. Far og mor var ikke hjemme de var på markedet for at handle.

Derfor kunne vi ikke få lov at komme på i selve huset, men vi  fik da lov at kigge lidt rundt omkring.

De 3 små børn rendte nøgne rundt ude i gården. Vandet blev hentet op fra brønden men pumpe som man stadig også kan se på gamle gårde derhjemme.

De var så fattigere dem vi besøgte at de ikke engang viste hvad en tandbørste var, det gør altså lidt ondt inden i at opleve sådan noget. Men også dejlige så at kunne hjælpe dem på den måde som vi gør. Det er fantastisk.

Vel fremme i Phnom Penh – hovedstaden i Cambodia. Meget trætte havde gæsterne en aften for dem selv og det var også tiltrængt for mit vedkommende, da jeg er begyndt at være lidt små syg…

Dagen efter stod så på Konge palads, killing Fields og S21.

Og så lige det bedste aftensmad på Fcc, den gamle presse klub. De 7 gæster jeg havde med videre i Cambodia, hyggede sig bare så meget sammen at det var noget helt andet, fordi vi ikke var så mange og på en anden måde kunne slappe af sammen med dem…

  Børnene fra et af de markeder vi besøgte

Åhhh ja, videre til Siem Reap, en 314 km sådan ca. det lyder jo ikke af meget, mennn…. Med de veje de har, så tager det gerne en hel dag.

Vi gjorde stop undervejs bla. Så skal man krydse mekong floden, det tager ca. 6 min med færge, der kommer en bro en dag, men der er nok længe til… 

 Børn der er på vej ind til byen med deres forældre

Inden vi kunne komme med færgen, havde vi lidt til til at nyde det vilde marked. De sælger alt, græshopper, kakerlakker, edderkopper, skildpadder osv. Jeg kunne blive ved, og så til at spise. Det er alt sammen stegt, men det er bare så ulækkert, gæsterne sys det var en kæmpe oplevelse J Og så fik vi lige endnu en smag af korruptionen. Man skal betale for at komme over med færgen. Jo mere man betaler jo før kommer man med. Det er bare så vildt, de tjener godt på det. Normalt vil de få 50 usd om mdr. men de kan i hvert fald lave 20-30 usd om dagen!! Så de tjener nu meget godt. Lidt unfair måde at gøre det på, men sådan fungere Cambodia altså…

En smuk lotus farm

Vi stoppede endnu en gang ved en lille landsby ude på landet, og gav dem sæde, tandbørster og det frugt vi havde til overs som vi ikke kunne spise. Hurtigt var hele landsbyen samlet om os… Selvom vi havde samlet meget sammen var det nu alligvel ikke nok til alle. Men heldigvis deler de. 

 Aftensmaden, der nyder stilhed før storm

Videre på vores vej var vi også forbi et silke væveri, og her forbarmede jeg mig. Det var nemlig d. 11/11, det vil sige min mor havde fødselsdag, så kom til at købe et tørklæde til hende. De er så søde dem der laver det, og hernede under ses billede af hende der har lavet det.

Vel fremme i Siem Reap var det egentlig gæsternes friaften men havde inviteret dem ud til hygge, på den sjove måde… Vi skulle nemlig have fiskespa… Flere af gæsterne var ikke sikre på de havde lyst, eller nok nærmere ture, men jeg fik lokkede dem, 2 dollar for 30 min og en øl, så sad vi der, alle os hvide mennesker og grindede og snakkede om alle de oplevelser vi allerede har fået.

 Alm. transport i Cambodia

Dagen efter skulle vise sig nok at være den største af dem alle – Ankor Wat tempel området. Her havde vi en hel dag til at nyde de gamle ruiner.  Solnedgangen fik vi desværre ikke med da det var overskydet, men man kan ikke vinde hver gang!! En veloverstået tur. Tror ikke der er nogle af mine gæster der har gættet det var min første.

Vietnam RT2

Sendte jo tidligere en hilsen til jer alle fra Vietnam, burde jo lige afslutte den :)

 På toget mod Ha Long mødte vi en studieklasse, de bad og tegne det vi bedst 

kunne li ved Vietnam, her er min resultat. Ha Long Bugten

Gæsterne der manglede deres bagage kom heldigvis sammen aften, så der var ingen sure miner! Det er ellers aldrig sjovt at stå uden bagage! Lige meget hvor man så end er henne i verden...

 3 piger i toget, vi snakkede lidt med, som var på vej 

hjem til deres forældre, de havde ferie

Ude I Ha Long bugten var vandet KUN lige til at bade i efter min mening, det har vel været en 18-20 grader, det er altså lige lidt for koldt til mig! Men gæsterne nød det i fulde drag og vi havde en dejlig hyggeligt aften, hvor der næsten var fuldmåne!

Videre ned mod det centrale, blev det dog lidt mere kedeligt i vejret. Regn, Regn og atter regn... Men til min forbavselse var der inden sure miner fra gæsterne, og det er jo sådan en ting som gør mit arbejde så meget nemmere...

Regnen stoppede som vi kom til Saigon i det sydlige Vietnam og her var der lunt, vi havde op mon 40 grader nede i Mekong deltaer. Så varme fik vi nok af :)

Sidste aften I Vietnam havde vi afskedsmiddag, hvor 14 ud af det 21 dagen efter skulle til Hua Hin, som dem skulle der siges farvel til... Rigtig trist, når gruppen og turen var gået så godt.

Jørn en af gæsterne kom mig i forkøbet og hold en tale...
Kan kun huske højdepunkterne, men de havde overvejet at købe en buddha figur til mig af den slags man kalder "HAPPY BUDDHA"
- Det skal lige siges at den happy buddha er en tyk buddha... hehe

Men som Jørn tilføjede i talen så var det nu ikke fordi jeg lignede den mere fordi mit humør altid var så godt. Mange rosende ord fik jeg med på vejen og et rigtig sødt kort :)

 Her nyder vi ananas :) Mums

En kanon god rundrejse og meget tilfredse gæster, kan ikke være andet en glad, når jeg tænker på det kun er min 2. Rundrejse i Vietnam

Hilsen fra Vietnam

Ankom til Vietnam i går morges. Johan og jeg fløj fra Bangkok kl 6.50, det betyder at mit vækkeur ringede 03.30, det er bare så tidligt, at det næsten er umenneskeligt... Men sådan er jobbet jo nogle gange.
Vi var så forsinkede fordi en pige ombord på flyet havde en slagt rygstøtte på og alle der arbejder i rejsebranchen ved at har man sådan noget på, skal man have en GYLDIG -  FFF (Fit for fly) Som er en beskrivelse fra lægen om at det er sikkert for den pågældende passageren at flyve. Det havde hun ikke og de diskutere meget på flyvet indtil de til sidst valgt at forlade flyet. Rigtig synd for den stakkels pige, men en regel er en regel...

Min cykel taxi mand, løser lige kryds og tværs imens han cykler...

Videre til Hanoi. Vel ankommet tager Johan og jeg begge en lur da vi jo har været enormt tidligt oppe! Derefter bare lidt hygge rundt i byen og selvfølgelig de sidste klargørelser til gæsternes ankomst.

I dag ankom gæsterne så, åhhhhh! De var bare længe om at komme ud, men der var også ret mange problemer med bagagen! Og hele 3 manglede deres bagage! Ikke den fedeste start på ferien!

Ydere mere så er Ho Chi minh på ferie i Rusland pt. for at blive renset og re-balsameret. Så ham kan vi heller ikke besøge i morgen! Øv øv øv

Men lige meget hvad så ankom der 21 søde gæster og i dag har nydt hanoi by, men alt hvad det indebære. Bla. cykeltaxi tur gennem byen :)

 

Hattebutik på cykel