Så er nettet endelig kommet tilbage, så må hellere lige fortælle lidt om turen til Cambodia!
D. 30/9 tog Johan og jeg mod Phnom
Penh, hovedstaden i Cambodia! Allerede i flyet begyndte man at kunne se
hvor voldsomme oversvømmelser der i øjeblikket er i store dele af Asien.
Vi fik en masse papire der skulle udfyldes så vi kunne få vores visum
til landet, Johan havde allerede advaret mig at de er en del korrupte
derovre, men havde ikke regnet med det var så slemt igen! Da vi ankom
fik vi af vide de havde lukket stedet hvor man kan få taget billede, så
vi stod uden billede til vores visum, en af vagterne forklarede at vi
skulle betale 4 USD for billederne (de tog så bare et billede af vores
pas). 4 Usd er jo ikke så vildt meget, men da vi kun havde store sedler
skulle vi betale i Thai bath, det blev så 200. Hvis man omregner så
skulle vi kun have betalt omkring 120 bath. Men så tjente han jo lige
lidt ekstra!!
Har hørt
det en del værre når man skal kører over grænsen som jeg skal med mine
gæster, og her skal ma have billede, har man ikke det, så kommer man
ikke ind. Plus man skal min. betale 5 usd pr. pers. for hurtig service.
selvom det ikke går hurtigere. Glæder mig allerede til at opleve det!!
Vores lille fly med navnet - Angkor Way
Her ses oversvømmelserne fra flyet
Men direkte fra lufthavnen tog vi ud til The killing Fields. Ikke lige
et sted jeg synes er det smukkeste i verden. De har haft meget regn og
det betyder også når man gå ude ved alle de har massegrave, kommer der
tøj og knogler op af jorden. Det er så uhyggeligt at se alle de metoder
de har brugt til at torturere og slå folk ihjel med.
Tuk Tuk i Cambodia
Hvorfor kører 2 gange??
Over 17.000 kranier ligger gemt derude! Folk der kom derud var tit kommet direkte fra S-21 Fængslet. Det var også næste punkt på dagens program, ikke fordi jeg havde så synderligt meget lyst til at se mere død og ødelæggelse!
Et af de mange totur våben de brugte!
S-21 eller
Tuol Sleng Prison i Phnom Penh, Cambodja, er et
tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til museum. Fængslet
blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter De Røde Khmeres
magtovertagelse i 1975, og det var i brug frem til Vietnams invasion i
1979. Man skønner, at mellem 14.000 og 15.000 mennesker har været indsat
og tortureret i fængslet. Kun 7 overlevede. Det høje dødstal skyldes,
at alle indsatte blev regnet for skyldige
og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet, samt
til at opgive navne på deres medsammensvorne.
Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også
dennes ægtefælle og børn. Alle indsatte blev nøje registreret og
fotograferet før og efter henrettelsen. S-21 er i dag museum, hvor man
bl.a. kan se cellerne og billederne af de mange ofre.
Derefter stod den på frokost på en
lokal cambodjansk restaurant, men må indrømme at jeg ikke rigtig havde
fået opbygget nogen appeltit efter de steder vi lige havde besøgt.
Derefter
Konge paladset - Vores lokal guide var vist af den overbevisning at
vores rundvisning skulle løbes igennem, og er heller ikke sikker på han
kunne li mig! Men fik da set det, og derefter videre til verdens mest
kedelige museum!! National museet i Phnom Penh. Her mødte vi vores
"museum" guide! Hun var nok den mest spændende person jeg har mødt. Hun
snakkede med ca. 5-10 sek. mellem hver ord, og når man ligger ud med der
er 5000 objekter at gennemgå, kan man da slet ikke vente til man har
været dem alle igennem!! Jeg ber til at det ikke er hende jeg skal have
når jeg er der med gæster, for så falder de nok i søvn! ikke fordi det
er kedeligt selve museet, men fordi man kan ikke andet, når hun snakker
så langsomt...
Køb bananer, Køb bananer
Aftensmaden blev indtaget på FCCC, som er den gamle Presseklub. (Foreign Correspondants Club of Cambodia. FCCC spillede bla. en vigtig rolle i filmen "The Killing Fields"Her sad vi med udsigt ud over søen og nød noget godt mad
Der blev også tid til lidt hygge!
Dag 2...
Dagen
stod på roadtrip... der skulle tilbage lægges ca. 350 km, fra Phnom
Penh til Siem Reap. Da vi kun var 4, Vores Lokal guide, Chaufføren,
Johan og Jeg, fik vi en alm bil. Hvilken forkorter turen med et par
timer i forhold til bus. En ting man skal huske på i Cambodia er at 350
km ikke lyder af meget men med deres trafik og meget dårlige vejnet,
tager det lang lang lang tid at kører.
På bagsædet var der en sød frugtkurv og Johan og jeg var klar til at tage hele dagen i bilen!!
Selvom
jeg viste at dagen første stop ville være stedet hvor jeg nok skulle se
min største angst i øjnene!! Fugleedderkopper!! Åhhhh hvor jeg bare
ikke synes det kunne være sjovt!! Da vi ankom til det lille marked, blev
jeg til at starte med siddende i bilen, jeg kunne ikke overtale mig
selv til at gå ud... Mens fordi jeg har hørt mange historier om hvordan
børn render rundt med de her edderkopper og sætter dem på folk, og det
var nok det sidste i verden jeg havde lyst til de skulle gøre ved mig...
Men
jeg nåede levende igennem!! :) Uden at se en edderkop, og har besluttet
at jeg bare bliver i bussen når jeg er der med gæsterne!!
Derefter
videre mod dagens andet stop, en lille silkefarm hvor man ser hele
processen fra orm til færdig produkt en meget spændende process, og et
hyggeligt lille sted midt ude i ingenting!
Flere
gange stoppede Johan og jeg bilen for at se på lokal området og bare
sådan holde 5 min inden vi gen skulle kører! turen tog det meste af
dagen og var heldigvis også det eneste der var på programmet den dag. Vi
ankom til hotellet og gik begge op for at slappe lidt af inden vi
skulle ud og have aftensmad...
Godt de er overdækket, ellers var der helstegt pattegris efter turen!!
Vi
gik ned og fik lidt af spise, vi var begge lidt små syge, så var ikke
så oplagt til at være så længe ude, mest efter turen herop men også
fordi dagen efter stod på Templer, Templer og endnu flere Templer... Så
vi gik en tur ned gennem nat marked og derefter hjem i seng!!
Dag 3...
Angkor
wat, var dagen første besøg, et meget smukt tempel, eller vist mere en
halv ruin, men flot det var det. Det var sindsyg varmt, inden vi gik ind
så vi en stor luftballon som både Johan og jeg gerne ville op i, så vi
aftalte med lokalguiden at efter Angkor Wat skulle vi prøve den! Men da
vi var færdige med det første tempel måtte vi desværre ikke komme op i
den, da det blæste for meget. Øv øv!! Vi blev så enige om at gøre det dagen efter, inden vi skulle henholdsvis tilbage til Thailand eller videre til Vietnam!
Vi
cyklede rundt inde i junglen mellem de forskellige templer og nød det
dejlige vejr. Da vi var ved at være færdige med dage kunne vi se at
klokken ikke var så meget i forhold til vi skulle se solnedgangen.
Derfor tog vi hjem til hotellet i stedet for at sidde og vente 4 timer
på solen skulle gå ned, så den oplevelse har jeg til gode til næsten
gang jeg skal til Cambodia.
Tilgengæld
prøvede Johan og jeg en 8-hånds massage. Det fungere lige som alm.
massage, der er bare 4 der giver massage på samme tid, hjernen kan
næsten ikke register hvor det gør ondt, fordi der er 8 hænder i gang på
samme tid, men godt det var det. Det resulterede bare i mange blå mærker
rundt omkring på min krop, da jeg jo ret let for slå mærker. Men en
meget sjov oplevelse.
Vi spiste et lille men meget hyggeligt lokalt
sted, på vejen tilbage blev vi smidt af ved nat marked, og gik ud for at
hygge os.
Jeg fik købt nogle gaver og nogle flotte dækservietter, der er fra det mærker, som hedder I ♥ Cambodia. Her støtter man de fattige rundt omkring i Cambodia og samtidig får nogle rigtig flotte ting.
Vi
fik et par drinks eller lidt til, og mødte bla 2 tyske fyre som var på
rundrejse sammen! Dem snakkede vi en del med, og da jeg begyndte at
mærke trætheden efter alle de nye indtryk tog jeg hjem mens Johan vist
blev lidt længere...
Dag 4.
Efter morgenmaden, tog vi ud til luftballonen, men da det regnede kunne vi heller ikke i dag komme på i den. Håber meget vejret er til det i nov, når jeg første gang skal af sted med 4 gæster, vil jeg give dem muligheden for at prøve det også, det koster 15 Usd. så det er ikke engang så dyrt, og vi har tid til det fordi vi ikke er flere!
Vi tog videre til SOS børnebyen i Siem Reap. Det var flot at se man har et område til de fattige børn!
Der er huse det kan bo i, hvor der er ca 8-10 børn og en mor. Moren står for at passe de børn der er, lærer dem de huslige gerninger osv. Dertil er der også knyttet en moster der overtaget hvis moren går hen og bliver syg.
På skolen er der også børn som ikke bor i byen. Desuden har de et program til drengene hvor de kan lære forskellige håndværk, så de har lettere ved at få job når de er færdige med skolen.
Det eneste der gør mig ondt, er at se alle de andre fattige børn som ikke bor i byen! Så kommer forskellen virkelig til syne!!
Et godt eksempel er at et sim kort kan koste fra 5 usd og op mod 10.000 usd. Alt efter hvilket nummer man ønsker. Det godt nummer/nemt nummer er dyrt. Det er vildt underligt, når man køber simkort som ikke er de almindelig turist simkort så skal man have cambodjansk identifikation med sig. Så min lokal guide købte det til mig. Så får man udleveret en bog hvor der er 20 A4 sider og derfra kan man så se numre og priser. Det er lidt sjovt. Hvem gider dog give 9300 usd, så var det dyreste vi fandt i den butik vi besøgte.. bare for at have et nummer der hedder 9 99 99 99 99...
Men der er meget stor forskel på rig og fattig i landet, og landet er utrolig fattigt. Over alt møder man børn som siger 1 dollar, 1 dollar... De har tit meget beskidt tøj på og her er det ikke som i de turistete områder i thailand hvor de har det beskidte tøj på for at turisterne skal have ondt af dem, her er det faktisk fordi de ikke har andet...
Men jeg glæder mig til at vende tilbage om en måneds tid, hvor det forhåbentlig er lidt køligere, eller bare ikke så høj luftfugtighed og hvor oversvømmelserne er minimerede.