Vi startede dagen kl 7.30, dagen står i cyklernes tegn.
Vores første stop er ved en skole men ikke den skole som vi normalt besøger, for de har ferie ligesom Hmong stemmen. Det er en idræts skole, men ligeså tilfældigt som at de andre skoler som har ferie er denne skole på vej til en sports begivenhed et andet sted, det var meningen vi skulle må at hører dem synge og hejse flaget, som er en stor tradition i de thailandske skoler. Flaget får vi ikke at se men tilgengæld får vi dem til at synge en sang for os! Igen er vi ligeså stor en attraktion for dem som de er for os, derfor tager de også billeder af os!
Videre til noget af det som kommer tættest på danmark, nemlig et af ØK's check points. Et gammelt "næsten" forladt hus. Det ligger lige ned til floden.
Arbejderdreng fra Nakskov Hans Niels Andersen. Holdte styr på hvor meget træ, der blev sendt til Bangkok for Rama IV. JUM-floden, som går 300 m nordpå, blev brugt til transporten. Havde forskellige stop undervejs, hvor man betalte et beløb for at få det forbi dette punkt.
Fældning af teaktræ, Skar en ring rundt om træet for at tømme saften ud, så træet bedre kunne flyde, blev fældet, sendtes af sted med elefanterne til check point og videre ned af floden, tørres – der kunne gå 3 år efter fældning før træet var klart. Teaktræ kan være under vand i 150 år uden at sprække eller slå sig.
Videre tager vi til ØK's hovedkontor. Et sted der engang var meget livligt, men i dag næsten virker forladt. Vi skal se det ville museum, som stadig er åbent, her er flotte elefanter skåret ud i teak træ, og de 12 dyr fra det kinesiske "stjernetegn”
Hvis nogle skulle være i tvivl så er jeg født i oksens år
Teaktræ kan blive op til 45 m højt og over 2 m i diameter.
Det er en lyskrævende træart, som ikke tåler megen skygge. Derfor etablerer træet sig hurtigt, hvor der er lys. Teaktræer vokser generelt hurtigt i ungdommen, og væksten aftager senere med alderen. På ældre træer kan stammen være grenfri op til en højde af 10-15 m. Teak vokser bedst, når jordfugtigheden er høj, men er temmelig følsom, det tåler fx ikke frost.
Burma er det land i verden, der producerer mest teaktræ. Det var suverænt den vigtigste eksporttræart i Thailand, indtil fældning blev forbudt i 1989.
Teaktræ har altid været utroligt populært både i Asien og i Vesten, nok især teaktræsmøbler. Træet er kendt for at være utroligt solidt og slidstærkt, og det kaldes også for hårdt. Dette skyldes, at der i træet er ’kisel’ – et naturligt fremkommende metal. Derudover indeholder træet en række olier, som holder fugt og insekter fra at gå i træet.
Fældningen af træerne i Thailand har været meget massiv, og det betyder altså, at teaktræerne er næsten udryddede. I dag er det ulovligt at fælde teaktræer i landet, ellers skal man have tilladelse af kongen og desuden plante mindst et nyt træ. De teaktræer, der i dag findes i Thailand til tømmer, er importeret fra Burma og Laos, hvor de stadig ’lystigt’ fælder træerne, i nogle tilfælde smugles de over grænsen. De teaktræer, der findes i Thailand i dag, er ikke mere end 4-10 år gamle, men typisk skal træet altså være 60 år gammelt, før man kan bruge det. Der findes mere end 50 forskellige typer af teaktræ.
Herude på museet lå tidligere den første skole for teaktræ i Thailand, hvor de lærte om de forskellige træer og om at behandle tømmeret osv.
Videre mod et lidt mere livligt erhverv. Hattemager! Vi møder her en lille flok kvinder der alle sidder med der deres lille ting og nusser om det. Denne gupper sidder sammen næsten hverdag og laver forskellige kreative ting, men for det meste laver det ting til templet, som de ”offre” til Buddah. De laver hatte de til risfolket, altså den der går i marken og sørge for vi andre kan få ris og spise, eller til f.eks. os som cykler dagen lang. De er meget venlige og lukker os gerne ind i deres liv og spør også til os, vores kultur og land, selvom de ikke snakker meget englesk så oversætter vores lokalguide Nee for dem, og vi får den vej igennem en mindre samtale om vores 2 vidt forskellige verdner i gang. Det er spændende at selvom vi anser os for at være turister, og at vi kommer for at lærer om dem, vil de ligeså gerne lærer noget om os.
Vi cykler i den smukkeste natur hvor alt er så vidunderlig, og man føler sig virkelig fri, vind i håret og tiden til at stoppe hvor man har lyst, det er virkelig en spændende måde at udforske Thailand på.
Videre på vores vej møder vi et erhverv som vi også kunne have set i Danmark, nok bare ikke produceret på sammen måde… Nemlig mursten, prisen for en mursten her er 1 bath, altså ca. 20-25 øre. Det kan man næppe får det for hjemme i Danmark, men om de så kan holde til vores lidt køligere klima, er ikke til at vide.
De bruger almindelig mudder fra jorden, blandet med risskorper og vand. Herefter lægges de i forme og til sidst til tørring. I regntiden kan det dog være noget mere besværligt end som så. Men under normale forhold skal de tørre i ca 2 døgn, hvor de derefter kan brændes og så har vi den færdige mursten.
Intet er som vi kender det på vores veje rundt i Phrae, vi får virkelig lov at opleve hvordan de lever og hvad de lever af oppe i det nordlige Thailand.
Vi cykler nærmest ind i stuen hos de næste mennesker vi møder, dette er et gammelt ægtepar som har været sammen i over 40 år. De er begge på pension, men for at forsøde tilværelsen og have lidt ekstra penge at gøre godt med sidder de og laver små kurve.
Disse kurve bruger dem der arbejder i marken normalt til deres madpakke, så har de denne lille kurv med sig. Men man kan også bruge dem til meget andet end mad J
Manden laver bambussen pindene så hun kan flette kurvene. Selvom de har været gift i alle disse år har han stadig ikke lært hvordan man fletter disse kurve, han er nok bare doven. Hehe!
Hun har gjort det så meget at hun sidder og taler med os samtidlig, og hun kan sagtens se tv også! De kan laver ca 5 kurve om dagen og arbejder ca 8-10 timer, de tager 50 bath for hver lille kurv, og selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig, skulle da også have sådan en med hjem!
Vi har hele dagen haft 2 ”betjente” med os, for at stoppe trafikken når vi skulle passere vejene. Bare fordi thaierne er søde og altid smilende betyder ikke at de glædeligt bare stopper fordi der kommer 20 cykelister og gerne vil krydse vejen.
Det næste stop vi gør er på en rigtig fabrik, her laves der eksklusivet tøj, og brugskunst. Denne lille fabrik er et godt sted at arbejde, det er i hvert fald fornemmelsen man får når man ankommer og ser de mange damer sidde og sy. Selvom de arbejder 12 timer om dagen, så smiler de stadig.
De laver mange flotte tørklæder, bluser, kjoler. Der er vist mest til kvinder her, men de er stadig fedt at få lov at se hvordan sådan en fabrik ser ud i virkeligheden.
De har også en lille butik hvor man kan købe sig fattig, ikke at jeg gjorde det, men lidt fik jeg da også med hjem. En rigtig sød nøglering, et par virkelig smukke spisepinde og så en lille bitte pyntepude som jeg bare ikke kunne stå for. Men nå man så kigger på regningen gør det heller ikke ondt, 320 bath, det er jo ingenting.
Videre ud i det fri, møder vi smeden som er ved at gøre klar til risene som skal høstes. Her gør de ligesom i gamle dag, de lægger metallet i gløderne og venter på det er ildrødt, så tages det ud og så skal der lægges krafter i, bankes og bankes, køles ned og så igen i gløderne. Efter noget tid, ja så har vi et fint redskab til bønnerne der snart skal ud og hente deres ris.
Når vi nu har set hvad man skal bruge for at høste risen, burde vi vel også se hvad man kan lave af alle disse ris, og det er netop hvor vi er på vej hen.
Ud gennem en masse rismarker, cykler vi. Man kan ikke forstille sig den fantastiske duft der er når man er i det fri og drøner igennem alle disse marker, men hvis jeg skal beskrive det kort, så den sødelige duft, er lige som når mor står i køkkenet op til jul og laver risengrød og man kan dufte det og så kanelsukker, den dugt er helt fantastisk.
Vi besøger en lille gård, hvor en kvinde har startet sit eget op, i starten var det et meget lille sted, hvor kun hun og hendes mand og børn arbejde, men nu er den vokset så meget at hun har både hendes brødre og venner til at hjælpe til.
De benytter det der hedder klister ris, de skal koges før de kan formes og lægges til tørre, de skal tørre udenfor på rise i ca 2 dage, hvorefter de kommer ned i en stor gryde med kogende olie i ca 20 sek.
Wupti og så har vi en riskage, og jeg kan love jer for de smager fantastisk. Jeg køber aldrig riskager lavet på en fabrik igen.
Der er 3 forskellige slags, de helt almindelig som er lidt gule i farven, så er der de blå, som er narturligt farvet ved brug af en blomst, når de koges bliver deres farve næsten lilla, og til sidst de grønne, som bliver lidt lysere i farven når de koges. Den grønne farve kommer fra blade. Alt er helt naturligt, og vildt når man tænker på hvad vi ikke propper i munden af farvestoffer hver eneste dag, og her går de i thailand og farver alt narturligt, uden tilsætningsstoffer, det er altså en anden verden, som vi måske burde kigge lidt nærmere på, hvis vi gerne vil passe lidt mere på os selv.
Jeg ikke hvor jeg skal starte eller slutte i dag, for det har virkelig været en fantastisk dag, men så mange oplevelse og sanseindtryk at jeg er helt tumlet inde i hovedet. Alle de mennesker og steder vi har været, at folk bare lukker os ind i deres liv, ind i deres allerhelligeste, deres hjem. Det viser hvor tillidsfulde Thaierne er, og hvor er det fantastisk.
I dag er virkelig en dag jeg sent vil glemme, og indtil videre den mest begivenhedsrige dag.
