Dag 14 - Hua Hin

I dag har vi været med Johan på hotel service på 5 hoteller her i HH, det er nogle yderst lækre hoteller vi har hernede.
Mens Johan snakkede med de gæster der havde spørgsmål, fik vi mini rundvisninger på de forskellige hoteller...

Hotel Marriott er helt fantastisk :) Hvis jeg en dag skulle på ferie, så havde jeg bestem ikke noget imod at bo der!! Men nu er jeg jo ikke på ferie, hehe...

Ellers har vi faktisk ikke lavet så meget andet, vi var færdige ved 13 tiden og tog hjem i guidehuset til de andre for at hygge lidt og slappe af.
De andre havde vist en del tømmermænd og jeg bare mange smerter...
Så det var vist bare lige hvad vi havde brug for!

Charlotte og jeg smuttede hjem på hotellet og her har vi bare siddet lige siden og set lidt tv, snakket og været på nettet...

Jeg har fået uploadet en del billeder til Flickr, som er det dias show der kører i toppen, klikker man på det kommer man ind til alle de billeder jeg har lagt op...

Jeg har snakket lidt med Martin i dag, da vi skal på en 2 dags udflugt i morgen, han ser helst at jeg bliver hjemme og bliver rask, men jeg føler bare allerede at jeg er gået glip af så meget, og jeg gider ikke gå glip af mere, bare fordi min krop synes den skal te´ sig.

Har lovet at smide ham en sms med hvad jeg gør i morgentidlig... Jeg håber meget at jeg har det meget meget bedre når vi vågner, før en vis herre får sko på...

Dag 13 - Hua Hin

Kl 9.00 kørte bussen mod Hua Hin, men pga. et større regnvejr natten over, og at den oversvømmelse der har hærvet dele af Thailand de seneste par uger også var på vej ned over Bangkok var der utrolig meget vand på vejen...

Det tog sin tid, men under vejs snakkede vores lokal guide Maggie om hvad vi så, trods hun ikke var den bedste til at udtale de engelske ord, kunne jeg dog ved at lytte ihærdigt forstår det meste, hvilket også resulterede i at jeg fik mikrofonen på halvvejen og skulle oversætte meget af det hun sagde, noget af en ilddåb at få efter de seneste par dage.

Nåede Hua Hin og var ikke helt på toppen, så tog en lur på hotel værelset inden de andre kom tilbage fra rundrejsen.

Mødtes med de andre, og kunne mærke at jeg havde savnet dem, en hel del, underlig når vi ikke har kendt hinanden så længe, men kunne også mærke at jeg var gået glip af en masse... :( Desværre! Men sådan er det jo nogle gange og man kan ikke vinde hver gang!

Vi skulle på noget der hedder city walk (aktivt velkomstmøde) og her går vi rundt i byen og snakker om de ting vi ser, posthus, telefon, trafik mm.
Vi besøger også vores skrædder, som er rigtig dygtig, han fortæller kort om de vigtigste ting når man skal have noget syet specielt til en, og jeg er helt sikker på at der skal jeg nok nå at få brugt nogle penge i løbet af denne sæson....

Vil gerne have en rigtig flot Thai kjole med hjem :)

Senere spiste vi på den resturant der hedder Admiralen, som servere dansk eller thai mad, og her fik vi alt hvad hjertet kan begære af dansk mad

sild, frikedeller, leverpostej, fiskefile og selvfølgelig rugbrød mm.

efter en lang og udmattende dag når man stadig ikke er på toppe var jeg på vej i seng og de andre videre ud i byen.

Nadija og jeg fulgtes hjem og kom lige til at tage en halv times fodmassage og en halv times nakke/skulder massage i alt 300 bath, som svare til ca. 50 kr...

Dag 12 - BNH + Hjem

Er godt nok ved at være lidt træt af at blive vækket flere gange om natten for at få måle blodtryk og puls, eller fordi jeg ligger ovenpå dropslangen...

Endnu en dag i sengen, jubiii...
Jeg tror jeg snakkede godt for min syge moster da lægen kom for at tjekke til mig, og fortalte at jeg stadig havde ondt men at jeg følte det gik den rigtige vej.
Derfor fik jeg de gyldende ord... Du kan tage hjem lige så snart dine papirer er færdige :)

Da lægen kom var kl næsten 14, og Europæiske havde godkendt betalingen da kl var 18, så fik lige et par timer hvor jeg igen bare kedet mig med lidt tv, men denne gang i mit eget tøj, meget mere behageligt

Jeg tror en af grundende til at godkendelsen tog så længe var at jeg ikke selv havde oprettet en sag, det plejer vi at gøre med gæster med det samme når de bliver indlagt, derfor viste de ikke jeg var indlagt og så var regningen også på 90.000 Bath, små 17.000 danske kroner for at have mig liggende i 3 døgn med alle undersøgelser og medicin mm.

Tog en taxa fra hospitalet ud til vores lejlighed - River Heaven...
Eftersom Charlotte og jeg kun lige havde valgt et værelse og lagt de ting af vi ikke skulle have med på rundrejsen var der ikke meget at komme hjem til, men det var nu alligevel en mere hjemlig følelse end hospitalet...

Aftalte med Martin at jeg skulle tage med bussen til Hua Hin i morgen tidlig...

Dag 11 - BNH

forhåbningen var rimelig højre fra morgenen af, og jeg må indrømme at inderligt håbede at jeg endelig kunne blive udskrevet, ikke fordi at jeg følte mig mere frisk og smerte fri, men fordi det er så vildt kedeligt at ligge i sengen hele dagen på hospitalet.

For det første ligger man i sengen, kan og må ikke rigtig noget, og desuden har man et skide drop stativ man skal have med sig over alt.
Selv i badet, og det er ikke ligefrem det nemmeste at mangle en arm når man er i bad. plus man skal hele tiden være sikker på at man ikke har slagen forkert for så bipper den skide maskine så højt at ens øre er ved at bløde...

Men nej håbet blev smadret kort efter lægen havde været der, endnu en dag fik jeg lov at overnatte på hospitalet...

Underholdning med tv og et kort smut på internettet og så igen igen igen drillede droppet og denne gang var det altså ikke for sjov, faktisk var det ret så komisk, selvom det var meget smertefuld...
Havde 3 sygeplejesker stående en ved hver arm og det ene ben for at finde et blodåre, blev stukket 4 gange før de fandt en ordenlig blodåre!

Det betyder også jeg nu ligner en stiknarkoman fordi jeg er blevet stukket så mange gange! Så har rigtig flotte blå arme og små huller fra både drop og blodprøver...

Dag 10 - BNH

Efter en meget lang nat, blev jeg vækket kl 6.00, ved ikke hvorfor det skal være sådan når man er indlagt, men der skal man så have målt blodtryk, puls og temperatur.

Lagde mig pænt til at sove igen bagefter, da jeg var rimelig smadret og stadig var meget skidt.
Omkring kl 10, kom Martin forbi og vi snakkede om hvad der skulle ske nu hvor jeg ikke havde set rundrejsen, så i stedet for at kører en rundrejse her d. 15 nov, skal jeg først kører d. 22.
Så tager jeg op til Chiang Rai med nattoget (så får jeg også lige set det) og møder Emils rundrejse ved det hvide tempel så jeg får det sidste med.

Efter Martins besøg var jeg igen meget dårlig, lægerne kom og vi snakkede frem og tilbage om hvad vi kunne gøre for at mindske de 2 sten og om hvad jeg skulle have af medicin.

Efter en lang lang lang kedelig dag i sengen, måtte jo virkelig ingenting... Heldigvis er det tv på værelset og der var 2 engelske film kanaler, så fik set lidt film, så kom Martin tilbage.

Vi spurgte personalet om han ikke måtte kører mig lidt rundt i kørestol så jeg kunne komme lidt ud, det fik vi næsten lov til...
Hehe, jeg blev sat i kørestolen men så kom der en sød lille thai mand og kørte mig rundt mens Martin gik ved siden af, rimelig underlig og vi morede os rigtig meget.

Ned på hospitalets restaurant, hvor vi fik lidt af spise, mens vi spiste fortalte Martin at han havde snakket med sin mor som sagde det nok var det der hed nyresten...
Hvor dum er man, sten i nyren er jo nok = NYRESTEN
Men så langt havde vi ikke lige tænkt, så vi læste lidt på nettet om det, og blev enige om det nok var den rigtige diagnose de havde stillet...

Bagefter skyndt vi os ud, eller det vil sige Martin tog hurtigt kørestolen med mig i, og så løb han ud af resturanten med mig :)
Det var virkelig højdepunktet på min dag!

Endvidere så sagde Martin at det ikke lige frem var sådan han havde tænkt han skulle køre med en kørestol første gang, han havde regnet med at det var engang når hans mor var kommet på plejehjem...
Men den oplevelse fik jeg så lov at give ham :)

Nok om sjov og ballade!!
Efter Martin var taget hjem, gik det igen ned af... Droppet i min venstre hånd gjorde så forfærdelig ondt da jeg skulle have medicin, at vi skulle lægge det om, det krævede 2 forsøg før det blev lagt over i højre hånd, og alle som kender mig bare lidt, ved at hvis der er noget jeg hader så er det NÅLE og MIT EGET BLOD...
ØV ØV ØV hvor gjorde det ondt

Sengetid...

Dag 9 - Retur BKK

En meget hård nat, men rigtig mange smerter og ikke særlig meget søvn, men kufferten står alligevel atter pakket, nu mod ny mål og retning længere op mod nord.

Hans Marqvard Jensen
Protestantisk kirkegård i Chiang Mai, hvor han ligger. Monument på stedet, hvor han faldt. Hvert år den 14. oktober lægger det lokale politi og militær stadig kranse på stedet.

Født 3. april 1878 i Danmark. Han blev uddannet kontormand og arbejdede en kort med dette, men da han var i militæret, fandt man ud at, at har var en dygtig gymnast, fleuretfægter og taktiker. Han blev derfor i militæret og steg hurtigt i graderne. Den 8. oktober 1898 blev han udnævnt til sekundløjtnant og fik tjeneste ved 1. regiment.

Den 28. oktober 1900 blev han ansat som premierløjtnant i det siamesiske provinsgendarmeri og ankom til Bangkok senere samme år. Siam havde på det tidspunkt ingen rigtig hær, så derfor måtte de hverve styrker udefra, som fx fra Danmark, som faktisk var et af de mest indflydelsesrige lande i oprettelsen af den siamesiske hær. Rama V blev således i sine unge år sendt på militærskole i DK.

Hans Marqvard Jensen startede ud i Thailand som militærinstruktør, en post som han overtog fra en anden dansker; Kriger Lassens (død 28. oktober 1900), og Jensen blev forfremmet til Kaptajn.

(Næsten ikke fakta!) Denne styrke blev sat sammen med en anden, og det totale mandtal var nu på 270 mænd. Den 14. oktober 1902 om morgenen befandt de sig syd for Muang Phayao, og kaptajnen ville bryde tidligt op for at indtage dette område, som er besat af shanerne (fra Burma). Soldaterne skulle dog have tid til at spise, derfor tog Marqvard Jensen en lille styrke på 23 soldater og marcherede i forvejen. På en skovsti lidt syd for Muang Phayao kom det til kamp mellem shanerne og Marqvards soldater. Hans Marqvard Jensen og hans premierløjtnant stod bag et træ og dirigerede styrkerne, da han bliver ramt af 3 skud i brystet: ”Jeg dør, I må gå tilbage...” Soldaterne forlod ham og kampen, men vendte tilbage dagen efter, hvor de fandt liget hårdt mishandlet af shanerne. Nogle beretninger går på, at hoved, hænder osv. var afhugget. En anden på at heltens hjerte og nyrer var skåret ud, i den tro at man ved at spise disse legemsdele skulle komme i besiddelse af den faldnes mod og evner. Hans Marqvard Jensen var kun 24 år gammel ved hans død i 1902.

Hans Marqvard Jensen lig blev bragt hertil og begravet under militær æresbevisning. På obelisken står der et diplomatisk udtryk; nemlig at han var blevet dræbt af ’dacoits’ – røvere, da shanoprøret skulle negligeres mest muligt, skulle altså ikke vække for meget opsigt.

Marqvards død vakte stor bestyrtelse i Bangkok, som herefter sendte flere soldater afsted (til Lampang) for at nedkæmpe shanernes oprør. Den daværende Kong Rama V blev så rørt over Marqvard Jensens heltemod og død, at han tilkendte Marqvards mor en livslang pension i form af guld indtil hendes død i 1938.

Videre mod kaffe stop, hvor vi fik lidt at drikke, her var mine kramper blevet værre og jeg må indrømme at jeg allermest havde lyst til at ligge mig til at dø. Bed smerterne i mig, da jeg ikke havde lyst til at gå glip af rundrejsen.

Vi ankom til det hidtil smukkeste tempel jeg nogle sinde har set, det hvide tempel

Vi besøger ordinationshallen, som er mest færdig. Færdig udefra. Maler stadig væggene indvendig. Går over ”bassin” med hænder – symboliserer det jordiske liv aka helvede, man går over broen til himlen/paradis – nirvana.

Kun 30% færdigt! Der skal være 9 bygninger i det hele. Det har indtil videre kostet 120 mio. bath at bygge. Pengene er hovedsageligt kunstnerens/arkitektens egne – han modtager max donationer på 10.000 bath. Normalt, hvis folk donerer mange penge til templet, sættes der bronzeplader i væggen omkring templet med donerens navn på.

Arkitekten blev født på dette sted. Grunden doneret af dennes ejer.

Templet bygges til Kong Bhumibol – Rama IX.

Arkitekten er nu 59 år gammel – har elever til at færdiggøre projektet for sig.

Den hvide farve: Symbol på Buddhas visdom og renhed.

Ifølge buddhismen og thai-tid befinder vi os i vores år 2008 i år 2552.

For at andre også skulle kunne opnå Buddhas indsigt, nedskriver han 227 leveregler, og hans livsopgave bliver at sprede buddhismen rundt i verden. I år 543 fvt. dør Buddha som 80-årig, og det er her den thailandske kalender starter.

Efter vi havde været derinde, var der intet at gøre, jeg havde det så dårligt og måtte på hospitalet. Et lille lokalt sygehus i Chiang Rai. Nee gik med ind for at forklare hvad lægerne igår i Phrae havde sagt, og blev straks lagt ind på skadestuen. Her kom en læge og undersøgte mig, efter flere prøver og undersøgelser måtte han erkende at der nok var tale om en betændelse i min blindtarm og mente at efter mine smerter var tiltagende, at jeg skulle have en operation med det samme. Men stresset og ked af det gik jeg ud og ringede til martin og fortalte hvordan hele situratuinen var og spurgte hvad jeg skulle gøre, han sagde at jeg bare skulle med det første fly til Bangkok, og ind på det hospital der hedder BNH.

Men lægerne forstod ikke hvad jeg sagde, jeg forstod ikke dem, og ringede til sidst til Nee og fik hende til at forklare hvordan det hele var, derefter blev jeg udskrevet, måtte smide små 1400 bath. Nee havde bedt dem sørge for jeg kom til lufthavnen hurtigts muligt, og de gjorde de. Ud i ambulancen og afsted med mig med fuld udrykning. Det har jeg sku aldrig prøvet før, og må indrømme, håber jeg heller ikke jeg kommer til igen.

Ude i lufthavnen løb jeg ind, 10 min til flyet skulle flyve, men alle skranker var lukket, heldigvis var der et fly en time senere, så det tog jeg. Afgang 15.25 med ca. ankomst i Bangkok 16.35, og ja vi landede og jeg har aldrig følt det mere ubehagelig at flyve, de eneste jeg kunne tænke var at min blindtarm var ved at springe… Bare ikke den fedeste oplevelse når man har været i Bangkok i lidt over en uge.

I Bangkok fandt jeg hurtigt en taxa, havde da bare lige glemt at kl 17 en fredag i Bangkok er = med meget meget meget sindssyg trafik, så det tog os over 2 timer at kommer igennem og ud til hospitalet. Meget fortabt og med voldsomme smerter kom jeg ind på sygehuset, prøve at smile mens jeg afleverede mine papire ved skranken. Efter små 5 min kom de og hentede mig, men der havde det bare tager overhånd og jeg var lige ved at besvime af smerter og det ikke rigtig at have spist i næsten 1 døgn.

5 timer på skadestuen, og en masse undersøgelser, viste at det der først var antaget med blindtarmsbetændelse nok ikke helt var rigtigt. I hvert fald viste mine CT Scanninger, som for resten var noget af de ledeste jeg har prøvet i mit liv, nok fordi man skal have noget væske igennem droppet, så bliver skudt ind med lynets hast, bare gør F…… ondt, og så stiger en kropstempratur til 1000 grader samtidlig med du får en klam metal smag i munden, det kan umuligt være sundt. Nå men den viste altså at der var 2 små sten ved min nyre i venstre side, en på 2 mm og en på 3 mm. Det er egentlig også slemt nok i sig selv. For det gør rimelig ondt sådan noget, men det der gjorde lægerne mest bekymret udover at de ikke passerede mit system af sig selv, var egentlig at jeg havde ekstremt mange smerter i min højre side, lige der hvor blindtarmen sidder.

Indlagt blev jeg, og får at blive det, skal man lige vælge hvilen standard værelse man vil have. For her betaler man jo selv. Valgte det billigeste, da jeg ikke er sikker på at forsikringen vil synes om at betale det dobbelte for et værelse til lille mig. Kl ca 1.00 om natte blev jeg så kørt op på værelset, og hvilket syn der mødte mig, selvom jeg ikke havde mange kræfter tilbage, må jeg indrømme mit kamera lige fik en tur rundt i værelset.

Billederne taler vist for sig selv, ikke dansk standard.

Værelset

Badeværelse, med alt hvad der skal bruges når man bliver indlagt

Udsigten fra værelset på 6. etage

Dag 8 - RT Hospital

I Thailand går man ikke til lægen som vi gør i Danmark, der går man på hospitalet hvis man fejler det mindste. I løbet af dagen har jeg haft en del kramper i maven som over dagen har taget meget til i smerter. Derfor tog jeg på sygehuset med vores lokalguide Wii, her blev jeg undersøg med ultralyd og de ville gerne observere mig for evt. blindtarmsbetændelse. Eftersom vi i morgen skal videre og ikke længe være i Phrae nægtede jeg at lade mig indlægge, for så slemt havde jeg det heller ikke, ikke efter min egen mening.

Det koste i alt for 2 læger og en ultralyd scanning omkring 2000 bath.

Dag 8 - RT Phrae

Vi startede dagen kl 7.30, dagen står i cyklernes tegn.

Vores første stop er ved en skole men ikke den skole som vi normalt besøger, for de har ferie ligesom Hmong stemmen. Det er en idræts skole, men ligeså tilfældigt som at de andre skoler som har ferie er denne skole på vej til en sports begivenhed et andet sted, det var meningen vi skulle må at hører dem synge og hejse flaget, som er en stor tradition i de thailandske skoler. Flaget får vi ikke at se men tilgengæld får vi dem til at synge en sang for os! Igen er vi ligeså stor en attraktion for dem som de er for os, derfor tager de også billeder af os!

Videre til noget af det som kommer tættest på danmark, nemlig et af ØK's check points. Et gammelt "næsten" forladt hus. Det ligger lige ned til floden.

Arbejderdreng fra Nakskov Hans Niels Andersen. Holdte styr på hvor meget træ, der blev sendt til Bangkok for Rama IV. JUM-floden, som går 300 m nordpå, blev brugt til transporten. Havde forskellige stop undervejs, hvor man betalte et beløb for at få det forbi dette punkt.

Fældning af teaktræ, Skar en ring rundt om træet for at tømme saften ud, så træet bedre kunne flyde, blev fældet, sendtes af sted med elefanterne til check point og videre ned af floden, tørres – der kunne gå 3 år efter fældning før træet var klart. Teaktræ kan være under vand i 150 år uden at sprække eller slå sig.

Videre tager vi til ØK's hovedkontor. Et sted der engang var meget livligt, men i dag næsten virker forladt. Vi skal se det ville museum, som stadig er åbent, her er flotte elefanter skåret ud i teak træ, og de 12 dyr fra det kinesiske "stjernetegn”

Hvis nogle skulle være i tvivl så er jeg født i oksens år

Teaktræ kan blive op til 45 m højt og over 2 m i diameter.

Det er en lyskrævende træart, som ikke tåler megen skygge. Derfor etablerer træet sig hurtigt, hvor der er lys. Teaktræer vokser generelt hurtigt i ungdommen, og væksten aftager senere med alderen. På ældre træer kan stammen være grenfri op til en højde af 10-15 m. Teak vokser bedst, når jordfugtigheden er høj, men er temmelig følsom, det tåler fx ikke frost.

Burma er det land i verden, der producerer mest teaktræ. Det var suverænt den vigtigste eksporttræart i Thailand, indtil fældning blev forbudt i 1989.

Teaktræ har altid været utroligt populært både i Asien og i Vesten, nok især teaktræsmøbler. Træet er kendt for at være utroligt solidt og slidstærkt, og det kaldes også for hårdt. Dette skyldes, at der i træet er ’kisel’ – et naturligt fremkommende metal. Derudover indeholder træet en række olier, som holder fugt og insekter fra at gå i træet.

Fældningen af træerne i Thailand har været meget massiv, og det betyder altså, at teaktræerne er næsten udryddede. I dag er det ulovligt at fælde teaktræer i landet, ellers skal man have tilladelse af kongen og desuden plante mindst et nyt træ. De teaktræer, der i dag findes i Thailand til tømmer, er importeret fra Burma og Laos, hvor de stadig ’lystigt’ fælder træerne, i nogle tilfælde smugles de over grænsen. De teaktræer, der findes i Thailand i dag, er ikke mere end 4-10 år gamle, men typisk skal træet altså være 60 år gammelt, før man kan bruge det. Der findes mere end 50 forskellige typer af teaktræ.

Herude på museet lå tidligere den første skole for teaktræ i Thailand, hvor de lærte om de forskellige træer og om at behandle tømmeret osv.

Videre mod et lidt mere livligt erhverv. Hattemager! Vi møder her en lille flok kvinder der alle sidder med der deres lille ting og nusser om det. Denne gupper sidder sammen næsten hverdag og laver forskellige kreative ting, men for det meste laver det ting til templet, som de ”offre” til Buddah. De laver hatte de til risfolket, altså den der går i marken og sørge for vi andre kan få ris og spise, eller til f.eks. os som cykler dagen lang. De er meget venlige og lukker os gerne ind i deres liv og spør også til os, vores kultur og land, selvom de ikke snakker meget englesk så oversætter vores lokalguide Nee for dem, og vi får den vej igennem en mindre samtale om vores 2 vidt forskellige verdner i gang. Det er spændende at selvom vi anser os for at være turister, og at vi kommer for at lærer om dem, vil de ligeså gerne lærer noget om os.

Vi cykler i den smukkeste natur hvor alt er så vidunderlig, og man føler sig virkelig fri, vind i håret og tiden til at stoppe hvor man har lyst, det er virkelig en spændende måde at udforske Thailand på.

Videre på vores vej møder vi et erhverv som vi også kunne have set i Danmark, nok bare ikke produceret på sammen måde… Nemlig mursten, prisen for en mursten her er 1 bath, altså ca. 20-25 øre. Det kan man næppe får det for hjemme i Danmark, men om de så kan holde til vores lidt køligere klima, er ikke til at vide.

De bruger almindelig mudder fra jorden, blandet med risskorper og vand. Herefter lægges de i forme og til sidst til tørring. I regntiden kan det dog være noget mere besværligt end som så. Men under normale forhold skal de tørre i ca 2 døgn, hvor de derefter kan brændes og så har vi den færdige mursten.

Intet er som vi kender det på vores veje rundt i Phrae, vi får virkelig lov at opleve hvordan de lever og hvad de lever af oppe i det nordlige Thailand.

Vi cykler nærmest ind i stuen hos de næste mennesker vi møder, dette er et gammelt ægtepar som har været sammen i over 40 år. De er begge på pension, men for at forsøde tilværelsen og have lidt ekstra penge at gøre godt med sidder de og laver små kurve.

Disse kurve bruger dem der arbejder i marken normalt til deres madpakke, så har de denne lille kurv med sig. Men man kan også bruge dem til meget andet end mad J

Manden laver bambussen pindene så hun kan flette kurvene. Selvom de har været gift i alle disse år har han stadig ikke lært hvordan man fletter disse kurve, han er nok bare doven. Hehe!

Hun har gjort det så meget at hun sidder og taler med os samtidlig, og hun kan sagtens se tv også! De kan laver ca 5 kurve om dagen og arbejder ca 8-10 timer, de tager 50 bath for hver lille kurv, og selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig, skulle da også have sådan en med hjem!

Vi har hele dagen haft 2 ”betjente” med os, for at stoppe trafikken når vi skulle passere vejene. Bare fordi thaierne er søde og altid smilende betyder ikke at de glædeligt bare stopper fordi der kommer 20 cykelister og gerne vil krydse vejen.

Det næste stop vi gør er på en rigtig fabrik, her laves der eksklusivet tøj, og brugskunst. Denne lille fabrik er et godt sted at arbejde, det er i hvert fald fornemmelsen man får når man ankommer og ser de mange damer sidde og sy. Selvom de arbejder 12 timer om dagen, så smiler de stadig.

De laver mange flotte tørklæder, bluser, kjoler. Der er vist mest til kvinder her, men de er stadig fedt at få lov at se hvordan sådan en fabrik ser ud i virkeligheden.

De har også en lille butik hvor man kan købe sig fattig, ikke at jeg gjorde det, men lidt fik jeg da også med hjem. En rigtig sød nøglering, et par virkelig smukke spisepinde og så en lille bitte pyntepude som jeg bare ikke kunne stå for. Men nå man så kigger på regningen gør det heller ikke ondt, 320 bath, det er jo ingenting.

Videre ud i det fri, møder vi smeden som er ved at gøre klar til risene som skal høstes. Her gør de ligesom i gamle dag, de lægger metallet i gløderne og venter på det er ildrødt, så tages det ud og så skal der lægges krafter i, bankes og bankes, køles ned og så igen i gløderne. Efter noget tid, ja så har vi et fint redskab til bønnerne der snart skal ud og hente deres ris.

Når vi nu har set hvad man skal bruge for at høste risen, burde vi vel også se hvad man kan lave af alle disse ris, og det er netop hvor vi er på vej hen.

Ud gennem en masse rismarker, cykler vi. Man kan ikke forstille sig den fantastiske duft der er når man er i det fri og drøner igennem alle disse marker, men hvis jeg skal beskrive det kort, så den sødelige duft, er lige som når mor står i køkkenet op til jul og laver risengrød og man kan dufte det og så kanelsukker, den dugt er helt fantastisk.

Vi besøger en lille gård, hvor en kvinde har startet sit eget op, i starten var det et meget lille sted, hvor kun hun og hendes mand og børn arbejde, men nu er den vokset så meget at hun har både hendes brødre og venner til at hjælpe til.

De benytter det der hedder klister ris, de skal koges før de kan formes og lægges til tørre, de skal tørre udenfor på rise i ca 2 dage, hvorefter de kommer ned i en stor gryde med kogende olie i ca 20 sek.

Wupti og så har vi en riskage, og jeg kan love jer for de smager fantastisk. Jeg køber aldrig riskager lavet på en fabrik igen.

Der er 3 forskellige slags, de helt almindelig som er lidt gule i farven, så er der de blå, som er narturligt farvet ved brug af en blomst, når de koges bliver deres farve næsten lilla, og til sidst de grønne, som bliver lidt lysere i farven når de koges. Den grønne farve kommer fra blade. Alt er helt naturligt, og vildt når man tænker på hvad vi ikke propper i munden af farvestoffer hver eneste dag, og her går de i thailand og farver alt narturligt, uden tilsætningsstoffer, det er altså en anden verden, som vi måske burde kigge lidt nærmere på, hvis vi gerne vil passe lidt mere på os selv.

Jeg ikke hvor jeg skal starte eller slutte i dag, for det har virkelig været en fantastisk dag, men så mange oplevelse og sanseindtryk at jeg er helt tumlet inde i hovedet. Alle de mennesker og steder vi har været, at folk bare lukker os ind i deres liv, ind i deres allerhelligeste, deres hjem. Det viser hvor tillidsfulde Thaierne er, og hvor er det fantastisk.

I dag er virkelig en dag jeg sent vil glemme, og indtil videre den mest begivenhedsrige dag.

Dag 7 - RT Phrae

Indigo er vores første stop oppe nordpå. Et ældgammelt erhverv som stadig har en stor betydning i byen Phrae. Man udnytter naturen til at farve tøj.

Indigofarvning tager mange års forberedelse. Teknikkerne brugt tidligere til at forberede farven har varieret meget fra sted til sted. Hver har deres hemmeligheder, som kun er gået i arv i familien. Naturlig indigo udvindes fra Indigoferi Tinctoria planten (bregnelignende). Det tager ca. 4 mdr. fra frøet er sat, til planten er klar til høst. Herefter bliver bladene mørkegrønne, hvilket indikerer god kvalitets farve. Massen udvindes herefter fra bladene. Planten skæres og bindes i små bundter. Bladene opløses i store lerpotter med vand og stilles til gæring. For at erhverve en god mængde masse fra de rådne blade, skæres de tidligt om morgenen, når de stadig er våde fra duggen, for at starte en hurtigere nedbrydelse af planten.

Efter 2 dage presses bundterne ud og kasseres. Samme process gentages. Herefter får vandet en dårlig lugt og en blålig farve. Den fremkomne olie blandes med det hvide ”lam” (det de spiser sammen med betelnød), hvilket får krukkens indhold til at skumme op, og lugten vil ændre sig. Bundfaldet i krukken kan bevares i flere år, dette kaldes for ”kram”. For at aktivere farven blander man den med vand, der løber igennem spande med aske for at opnå en forbindelse uden andre kemiske hjælpemidler og procedurer (det er det, som får farven til at binde til tøjet). Gæringsprocessen er nu igang – dette holdes i live flere år. Stopper gæringen er massen ”død” og ubrugelig.

Ude i det lille hus får vi demonstreret hvordan man farver et tørklæde. Vi fik også selv lov til at prøve, ikke at farve men at prøvet at lave de små tryk på et lille klæde. Oven på har de en lille butik hvor man kan købe alle de forskellige ting de farver, bukser, skjorter, viskestykker mm.

Det gode ved indigo farve er at det virkelig holder, og det kommer fra naturen. Hende der viste os rundt, havde et par bukser på der var over 4 år gamle.

Drypstensgrotten

Historien om grotten; For mange år siden levede der en ung, smuk prinsesse – ja faktisk var hun så smuk, så hun ikke længere stolede på mænd og deres dømmekraft og havde besluttet sig for aldrig at ville forelske sig i en mand. En dag, hvor prinsessen var ude at sejle skete der en frygtelig ulykke, der efterlod hende ensom og forladt på det åbne hav, da alle andre var flygtet fra skibet. Heldigvis kom en ung sømand prinsessen til redning. Prinsessen var dybt taknemmelig, og der gik da heller ikke mange dage før hun også var dybt forelsket. Ligeledes var han, men det unge par vidste jo begge, at deres kærlighed var forbudt. De besluttede sig derfor at flygte sammen. Da kongen finder ud af at hans eneste datter er stukket af med en sømand, sender han sine soldater afsted for at fange dem. Under flugten har prinsessen og sømanden gemt sig i en grotte, men da soldaterne nærmer sig, går sømanden ud for at aflede deres opmærksomhed. Prinsessen trygler ham om ikke at gå, men han forlader hende alligevel til sidst, med det løfte at han vil vende tilbage efter hende. Prinsessen venter dage og nætter og finder i tiden ud af, at hun er gravid. Hun venter så lang tid, at hun når at føde barnet, men efterfølgende dør både hende og barnet af sult og sorg over den tabte mand og far.

En virkelig smuk drypsten grotte, den er næsten lige blevet ordnet, med forskellige lys, så de mange drypsten virkelig kommer til sin ret. Men selvom der flere steder er lys, kan man ikke undvære en lommelygte, da underlaget er meget ujævn. Det er også mange små broer inde i grotten! For enden at den ca. 400 m lange grotte lige hvor man aner solens stråler udenfor står en smuk guld Buddah figur. Her viser vores lokal guide Nee hvordan man lovpriser Buddah figuren, både hvis man er mand og kvinde. Ligesom med det thailandske sprog er der forskel på om der er en mand eller kvinde der taler, sådan er det også når man tilbeder Buddha.

Det første øjet ser når vi kommer ud af grotten er majs marker, lige så langt man kan se. Men det er ikke majs som vi kender dem, eller i hvert fald ikke dem vi ville spise. Disse majs dyrkes som fodder til dyr. Men det står smukt og svejer i vinden.

Vi går en længere tur ned mod bussen, men landskabet er så smukt og der er så meget at opleve på vejen at man ikke lægge mærke til det. Flere sommerfugle kommer flyvende og man kan ikke andet end at nyde den smukke natur der er oppe nordpå.

Vi kører ud mod et vandfald hvor vi spiser vores medbragte frokost. Efter dette sætter vi kursen på en lidt anderledes måde videre mod en bjergstamme, nemlig med grissebiler.

Det første vi ser i landsbyen, er den lille skole hvor der går ca. 250 elever. Desværre har de ferie i øjeblikket, og derfor står skolen helt forladt. Men derfor kigger vi os nu omkring alligevel. Klasselokalerne er ikke som vi kender dem, de har et tag så hvis det regner kan de stadig have timer, en tavle og små stole og borde, men det er også alt. Det er ikke meget at gøre godt med, men vi befinder os også meget langt væk fra alt ting. Men alligevel vil forældrene i stammen gerne give deres børn en uddannelse.

Hmong er den senest tilkomne bjergstamme til Thailand, men er alligevel den næststørste med ca. 120.000. De fleste immigrerede allerede i 1950’erne og 1960’erne på flugt fra den lange borgerkrig i Laos. Thailands militær var som altid på vagt over for kommunisterne og anså Hmong for at være undergravende. Hmong forbindelser til det officielle Thailand er heraf stadig anspændt. Ironisk nok er hmong kendte for deres stærke uafhængighedstrang og, i Laos, for deres antikommunise. De var faktisk amerikanernes allierede under Vietnamkrigen.

Hmong er spredt ud i mange lande inkluderet Kina, Laos, Vietnam og Thailand. Bare i Thailand findes de i mange provinser som Chiang Mai, Chiang Rai, Phayao, Nan, Phrae, Mae Hong Son og Tak.

Hmong-folket var tidligere helt afhængige af opiumsdyrkning og trods myndighedernes store bestræbelser på at få dem til at dyrke nogle mere acceptable afgrøder, så er der endnu mange ulovlige marker langt inde i bjergene. Opium var ogås tidligere ret udbredt til eget brug, men Hmong-folket forbruger ikke længere så meget opium, til gengæld er amfetamin blevet mere populært.

Slægten bliver ført gennem faderen, og manden har da også højere status end kvinden. Polygami (flerkoneri) er en gammel tradition hos Hmong-folket, som dog har fået et lidt andet ’nyere’ udtryk i det, at de kun gifter sig med én, det er til gengæld velkendt, at de fleste mænd gerne har flere ”elskerinder”, som de evt. også får nogle børn med.

I familien er det hovedsageligt kvinderne der arbejder, både med at skaffe en lille indtægt via fx svin, ris eller majs, men samtidig står de også for de huslige pligter og børnene. De fleste i landsbyen er enten rimeligt gamle eller børn, da de unge mennesker er flyttet til byen i stedet. Mange af kvinderne, som har helt små børn, er også godt oppe i årene – de har ikke andet at gi’ sig til... Går for tidligt i seng ;-) ! En landsby som denne er stort set selvforsynende.

Vi går stille ned gennem byen og det første vi møder er en smuk men ældre kvinde, hun er omkring de 80 år. Hun har i andledningen af vi kommer taget deres gamle dragt på, den er virkelig flot udført. Før i tiden blev den brugt meget ofte, nu er det kun ved meget specielle lejligheder, som os ;-) Mens vi går og kigger i hendes hjem, sætter hun små kreative ting ud som vi kan købe, noget hun selv sidder og laver, små nøgleringe, tasker og bordløber.

Videre gennem byen oplever vi hvordan denne stamme bare nyder livet i det fri, langt væk fra motorveje og højhuse. Små babyer sidder og leger kun iført tshirt, og andre der fægter med grene.

Det er et liv for sig selv ude i bjergstammen, selvom de bliver mere moderne fx i form af; kabeltv, motorcykel, alkohol etc. Det lokale liv går altså mere og mere tabt, og det er ikke bare i denne bjergstammelandsby. Hovedskurken i dette er egentlig ikke turismen, men den større mangel på jord, flytning og manglende rettigheder til jord og thailandsk statsborgerskab. Thailands officielle politik overfor bjergstammerne har været dikteret af ønsket om at mindske svedjedyrkning og dyrkning af opium. Nogle af programmerne for erstatningsafgrøder, støttet af den thailandske regering, kongen, FN og udenlandske regeringer har været meget vellykkede. Som besøgende kan man dog opdage, at sådanne projekter ikke er nået ud til landsbyer mere fjernt fra alting.

Dag 6 - Rundrejsen

Vi fik os en anderledes start på rundrejsen, mandag eftermiddag fik vi af vide at der var store oversvømmelser i nogle af de områder vores tog kører igennem på turen til nord thailand, og derfor skulle vi med bussen. Vi startede tidligt tirsdag morgen med at sætte kursen nordpå.

Mig og Lottemusen i bussen på vej nordpå

Der var en kæmpe kontrast mellem storbyen Bangkok og så det landskab vi kørte igennem for at nå dagens mål. Flere steder stoppede folk næsten op, fordi de ikke er vant til at se hvide mennesker og turist busser. Ved en bro hvor der var vejarbejde, løftede forældre endda deres børn op så de bedre kunne se os, lidt underligt når man ikke regner med den reaktion fra lokal befolkningen.

Vi ankom til Phrae ca kl 18 og fik en lille time til at skifte og derefter ud til middag. Ude på parkeringspladsen var en masse cykel taxaer som ventede på os, en kanon fed oplevelse, men hvor er jeg glad for det ikke er mit erhverv.

Huset blev bygget i 1897 af Phra Buritah, som var den sidste prins af Phrae, til hans datter: Chao Sunantha og svigersønnen: Luang Pongpiboon. Huset er stadig i familiens hænder i dag. Det er et 2-etagers teaktræshus i thai/europæisk stil i fin arkitektur. Det er udsøgt med diverse ud skåret dekorationer både indeni og udenpå huset. Dette blev oprindeligt lavet på samme tid med huset. Indenfor er familiens gamle indretning, sølvtøj, møbler, dokumenter etc. bevaret. Huset blev prisgivet af Siams Society for Arkitektur under royal overvågning og vist i flere berømte magasiner som fx Tourism Authority of Thailand, Sawasdee etc.; ”an excellent conservation of the year 1993”.

Dag 5 - Grand palace

Morgenen startede med en fantastisk morgenmad, som altid på vores luksuriøse 5 stjernet hotel. Derefter med båd over til hotel Marriott hvor vi skulle hente de første gæster. Videre ned af Kongernes flod hvor det første stop var Grand Palace.
Et fantastisk syn, hvor et af de smukkeste templer i Bangkok er...

Kongen har egentlig aldrig holdt til der, da hans bror, Rama VIII blev skudt på paladset i 1946. Man må og kan ikke se den del af grand palace hvor kongen boede i tidernes morgen.



Wat Phra Kaew
Det vigtigste tempel i hele Thailand. Smaragdbuddhaen det helligste symbol i landet og opfattes også som symbol på national uafhængighed.
Det er også på Grand Palace, vi finder Wat Phra Kaew eller Smaragdbuddhaens Tempel. Smaragdbuddhaen er egentlig lavet af et stort stykke rå jade (jasper), men man kalder den Smaragdbuddhaen, fordi man, da man først fandt den, troede den var af smaragd, og samtidig lyder navnet også mere værdifuldt. Den måler 48.3 cm i bredden og 66 cm i højden. Figuren sidder i meditationsposition, på en 11 meter høj trone. Placeringen er ikke tilfældig, det denne meget hellige figur SKAL placeres højt i rummet. Ud fra stilen kan man fastslå, at den er lavet i det nordlige Thailand omkring det 15. århundrede.



Wat Pho
“Udsigtspunkt”: Wat Pho templet – helligt tempel; største Buddha/buddhabilleder i Thailand. The reclining Buddha: 45 lang*15 m høj; illustrerer Buddhas overgang til Nirvana.



Chinatown er et af de ældste distrikter i Bangkok, da kinesiske handlende blev flyttet til dette område under grundlæggelse af Bangkok i 1780’erne. En af hovedgaderne i dette område, Charoen Krung = Prosperous City (velstående by) var faktisk Bangkoks første brolagte vej, så dens engelske navn – ”nye vej” kunne ikke være mere upassende nu til dags. Området har noget af et lurvet historisk ry med et stort antal af opiumshuler, horehuse (med grønne lanterne udenfor, deraf navnet Green Light District), pantsætnings butikker og en forkærlighed for gambling. I dag er guldbutikker og pantsætnings butikker stadig vældig populære i Chinatown og kan findes næsten overalt. Handel med stoffer, prostitution og gambling (alt sammen nu ulovligt i Thailand) menes også stadig at være vidt spredt i området, selvom det ikke er til at genkende for en almindelig besøgende.



Efter en lang dag med en masse spændende oplevelser, tog Charlotte og jeg ind på kontoret, for at printe vores rundrejse manus ud. Her fik vi også af vide at vores rundrejse får en noget uventet start.
Der er oversvømmelse i nogle af de områder vores nattog til Phrae. Så i stedet for at forlade Bangkok i morgen sen eftermiddag skal vi allerede af sted i morgen tidlig. Vi fik en smugle at se til, eftersom vi ikke har flyttet nogle af vores ting fra hotellet til lejligheden, men det fik vi gjort her til aften, og jeg glæder mig meget til at komme på plads i den når vi kommer tilbage fra Rundrejsen og vores tur til Hua Hin.
Charlotte og jeg fik taget et værelse hver og nød lige den smukke udsigt udover Kongernes flod her til aften inden vi låste døren for at igen at tage ud på eventyr :)

Vender nok først tilbage når jeg rammer Hua Hin eller Bangkok om 10 dage!

Dag 4 - Dinner Cruse

Endelig er dagen over stået med endnu flere indtryk!
Her til aften var vi på dinner cruse, og det var super hyggeligt, man sejler på Kongernes flod i ca. 1½ time hvor man nyder Bangkok fra båden, alle de smukke bygninger og flotte templer.
Bangkok kan desværre til tiden virke noget kedelig og trist om dagen, men om aftenen når mørket falder på, så opstår der en helt speciel charme over byen og især noget man oplever fra floden.

Dag 4 - Transfer Obs

I dag har vi ikke lavet det helt store, vi skulle af sted fra hotellet kl 5.00, det var godt nok en der trak tænder ud, men op kom vi dag og alle af sted mod lufthavnene, hvor vores rundrejse leder som skal vise os rundrejsen Camilla, viste os en transfer.

Vi så hvordan man laver en transfer fra lufthavnen til hotellet, i dag var der kun rundrejse gæster, så der var 10 pax. + Christian, Emil, Charlotte og jeg. Vi blev også præsenteret og hyggesnakkede lidt med de gæster der ankom.

Vi var tilbage på hotellet ca. 8.30, fik tjekket gæsterne ind og så ned og have en velfortjent morgenmad.

Her til eftermiddag har vi ikke lavet så meget andet end at læse vore manus til rundrejsen og lige en lille morfar.

I aften skal vi på Dinner Cruse på Chao Praya-floden

Dag 3 - Møde

I dag har vi haft forskellige møder, vi har bla. været på hotel fremvisning, på det hotel vi bor på. Her fik vi alle faciliteterne og værelserne at se.
Det er her at ca. 85 % af vores gæster kommer til at bo når de enten bare har 3 dage i Bangkok inden badeferie i Hua Hin eller skal på rundrejse.

Efter det havde vi møde med vores chef Martin, hvor alle var med...
Vi er pt. 3 rundrejseledere i Thailand - Emil, Charlotte og Jeg.
2 rundrejseledere i Vietman - Nadija og Morten
og 2 alm. rejseledere i Hua Hin, Stine og Christian.

Her blev alle de praktiske informationer gennemgået om hvordan det hele kommer til at kører med rundrejser, badeferie for gæsterne bagefter osv.
Dejligt at få en masse af tingene på plads og vide hvad der skal ske i fremtiden.

Derefter tog vi ud til verdens største weekendmarked i den nordlige del af Bangkok.
Chatuchak Market, her kan man virkelig købe alt. Fra små dimser, smykker, tæpper og tasker og hvis man skulle have lyst kan man også købe dyr.
Små hundehvalpe som bare ligger i virkelig små bure, hvor de ligger mange sammen.
Kattekillinger og andre små dyr er også i høj kurs på markedet.



Vi fik da også lige smagt på rigtig friske kokos nødder, de smager meget anderledes i forhold til dem man kan få i Danmark!

Stine & Jeg

Derefter kom vi lige til at tage en tur mere ned på Fuji som er den Sushi restaurant vi også var på igår, men vi havde alle bare lyst til Sushi, derfor blev det der, og så lidt rundt i et af de store shopping center!

Hjem og på hovedet i seng, skal møde kl 05.00 i morgen tidlig, da vi skal obs transfer!

Dag 2 - På egen hånd

Efter en dejlig nats søvn og næsten udhvilet, spise vi morgenmad på hotellet, og det var helt klart den bedste morgenmad jeg har fået længe.
Der var alt hvad man kunne ønske, fra salat (med bacon) til cocopops og rigtig thai mad og selvfølgelig lækre friske frugter og pandekager...
Slet ikke den service og standart man er vant til, men luksus er også dejligt en gang imellem...

Derefter af sted ind til kontoret igen, hvor jeg havde mit første rigtige møde med Martin, en snak om hvor vi havde været før, vores forventninger osv.
Synes selv at det gik meget godt og fik en del ud af samtalen...

Fik selvfølgelig også lige min første rundrejse dato af vide, om præcis en måned skulle jeg meget gerne være i gang med min FØRSTE RUNDREJSE, og jeg kan slet ikke vente, jeg er så spændt. Men der er også en del arbejde forude inden man kan starte en 10 dags tur med 19 forventningsfulde gæster :)

Derefter sad Nadija (rundrejseleder - Vietman) og jeg og kiggede i vores XL katalog, det indeholder alle vores rundrejser, og hvor er der mange stedet i verden som jeg gerne ville se...
Bali eller Kina tror jeg bliver målet for min tvungen ferie i dec måned, hvor der inden rundrejser er.

Derefter var vi i Siam som er et kæmpe shopping center, her spise vi sushi som aldrig før... Hold op det var lækkert, og kostede næsten igen penge, hehe.
1706 bath for 3 pers. små 300 kr, og vi fik så hatten passede, det er helt sikkert...

Nadija & Jeg

Efter en go sen frokost var vi rimelig smaderede og besluttede at smutte hjem mod hotellet, smide vores bagage og derefter at besøge en af de lokale thai massører, og det blev et hit. for små 75 kr, fik vi 1 time og 20 min. thai massage.
Sådan en massage er ikke helt almindelig, her trykker de på alle mulige punkter, stækker og vridder din krop, men tilgengæld er man bare afslappet og har den bedste fornemmelse i kroppen! Det renser kroppen igennem for affaldsstoffer og hvis man gør det ofte slipper man af med træthed og ømme muskler, og man bliver en smugle mere smidig samtidig :)

Er sikker på med thai mad og thai massage er meget sund...

Dag 1 - Ankomst

Vi ankom til Bangkok lufthavn i går morges kl 05.30 (GTM + 7)... Efter en lang flyvetur på ca. 10½ time, og ingen søvn ombord.
Vi blev mødt af en sød Thai dame - Mae i lufthavnen og derefter Martin som skal fungere som min nye chef de næste 6 måneder hernede.

Vi satte kursen ind mod Bangkok hvor Martin fortalte lidt om hvad vi så og hvad dagen eller skulle bringe, til vores held fik vi nogle timer til at sove lidt ud, og derefter stod den ellers på mange forskellige udfordringer.

Vi blev indlogeret på et 5 stjernet hotel lige ned til Kongernes flod, ikke den flotteste flod i verden og bestemt heller ikke den reneste, men flodudsigt har vi da...

Se hotellet her



KL. 13.00 skulle vi med de berømte shuttle boat, ned af floden og hen til sky line, som er en metro som kører oppe over jorden i stedet for nedenunder, hen mod kontoret hvor vi skulle hilse på alle de piger der arbejder med vores selskab.
Endvidere skulle der underskrives en masse forskellige formularer til vores visum og vores arbejdstilladelse.
Derefter af sted til læge tjek, det er noget man skal have, ellers kan man ikke få en arbejdstilladelse her i Thailand.
Så der blev banket, stukket og mærket, og så blev der givet grønt lys. Ned og få taget pasbilleder og så endelig hjem til hotellet.

Kl. 20.00 havde vi en middags aftale med Martin, som ville vise os et rigtig godt sted at spise lokal thai mad, og det er det bedste jeg nogle sinde har oplevet i mit liv. Det bedste mad...
Vi fik selvfølgelig smagt den lokal thai øl - singha, den kan godt anbefales ;)

Selvom vi måske havde bedst af at komme hjem og sove, så skulle vi lige forbi SKY BAR...

Se The Sky Bar her



Hvem siger nej tak til at drikke mojito i 300 m højde med udsigt udover bangkok!!

Efter det var det en taxi direkte hjem i seng...