torsdag den 15. marts 2012

En ære slutter efter 2½ år

Sidder nu her i Bangkok og tænker tilbage på de sidste 2½ år! Navnlig de 6 måneder jeg havde i Emiraterne, 6 måneder på Rhodos og 1½ år i Thailand, Vietnam og Cambodja!

Mens solen stille er ved at giver plads for månen, flyver mine tanker tilbage på alle de fascinerende mennesker jeg har mødt, de fede oplevelser jeg har med mig hjem og ikke mindst den udvikling jeg har været igennem!

Jeg fortryder på ingen måde at være taget ud i den store verden som guide! Men ( den kender alle guider, jeg fortryder; så er det at jeg ikke gjorde det noget før! Men på den anden side havde jeg været ude før, havde det nok ikke være det samme!

Er dog lidt ked af jeg ikke startede med at skrive blog allerede i første sæson! ved godt det har været dejligt for jer derhjemme, men det har været mindst lige så dejligt for mig, og bliver nok endnu bedre med tiden, når jeg savner det eller ikke lige kan huske nogle af de fedeste oplevelser som jeg har fået med i bagagen.

De næste 5 blogindlæg bliver et oprids af hvad jeg har oplevet de sidste 2½ år jeg har været ude som guide!
Kan ikke love det kommer lige med det sammen, men de skal nok komme på et tidspunkt :)

Jeg vender tilbage til Danmark - fuldt mættet med indtryk, oplevelser og ikke mindst en ny familie, som vil være savnet hver eneste dag fremover! Har skulle sige farvel til så mange mennesker ikke mindst hernede i Asien, som i den grad har gjort indtryk på mig!

Folk som har åbnet deres hjerter, deres hjem og lukket lille mig ind i deres hverdag...

Nu vil jeg gøre de sidste ting færdige og sætte mig i en taxa på vej til lufthavnen! Mens jeg passere bygningerne og solen sidste stråler lyser himlen op i mange smukke og mærker så stille falder på, vil jeg tænke tilbage på de mange mange gode minder jeg tager med mig hjem.

Men hold op hvor jeg også glæder mig til at se min dejlige familie og fantastiske venner som jeg har derhjemme!

tirsdag den 13. marts 2012

DANMARK FREDAG

Det var en smugle vemodigt at skulle sige fra, har kun 11 dage tilbage af min kontrakt hernede! Men blev nød til at tage en beslutning om hvad der er bedst for mit helbred, og eftersom lægerne hernede mener at jeg er rask selvom jeg stadig er i mange smerter, så har jeg valgt at tage hjem...
Men er en smugle ked af jeg ikke kommer til at sige farvel til Johan - ikke ordenligt i hvert fald, hvor imod Benjamin havde jeg jo heldigvis forleden dag, selvom vi ikke fik sagt rigtig farvel... 



Lander på fredag, så har faktisk ikke meget mere end 50 timer tilbage i Thailand - hvilket betyder jeg har tilbragt 519 dage hernede - ferie osv. Men hold da op, det svare til 74 uger og 1 dag, eller 12456 timer... Hvilket faktisk er en hel del, nu jeg tænker over det...

Selvom det er en vemodig afsked, og jeg er meget ked af at skulle afslutte kapitlet hernede og generelt som rejseleder sådan, så glæder jeg mig virkelig til at komme hjem!
Glæder mig til at være sammen med min dejlige familie, mine fantastisk venner, og bare kunne lade aftaler uden af det skal aftales flere måneder i forvejen, for at passe ind i hvornår jeg er hjemme...

Men glæder mig også til at finde ud af hvad jeg fejler, og forhåbentlig finde ud af hvordan det kan gøres bedre! Har en date med mine læge d. 21/3 og forhåbentlig en henvisning til Gentofte hvorefter jeg skal gennem en masse undersøgelser som skulle gøre mig rask...

Men lige nu kan jeg ikke se længere frem end fredag hvor min dejlige far, måske søstre og søde veninde Malene kommer og henter mig i lufthavnen, hvorefter jeg skal hjem til MOAR, som har lavet morgenmad... Åhhhh lidt forkælet bliver man jo nok - men hvor jeg dog savner dem alle så utrolig meget!!

En lidt sjov ting var at jeg selv skulle ringe til Thai for at få min billet lavet om, og jeg kunne ikke komme igennem på det nummer jeg har til thailand, så ringede til DK, hun mente jeg ikke kunne få svar i dag, da de i thailand ville gå hjem inden for en halv time, hun lovede mig svar i morgen, men nu tager jeg ikke nederlag og jeg som kender mig godt, ved helt sikkert hvad jeg taler om, så jeg ringede igen til thai nummeret og kom igennem og i løbet af 5 min fik jeg en plads på flyet... Vente til i morgen - ej ellers tak... Hun sagde forresten også alt var optaget så jeg kom på vente liste, men nej jeg er sølv medlem så hvis der er plads skal jeg havde den... hehe - så kl 06.35 fredag morgen lander jeg i dk :)
Kan slet ikke vente :)

lørdag den 10. marts 2012

Afsked med Frank


Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med en af mine dejlige kollegaer...
I går tog Benjamin, Frank og jeg ud for at spise sammen for sidste gang under disse himmelstrøg, det var en hyggelig aften men havde det rigtig skidt, så var glad for at have en dag mere med Frank inden han smutte hjem til Danmark.

Det blev til en stille og rolig dag med hygge, først et smut til MBK, da frank gerne ville have et par nye sko og vi kiggede da også på hvad der gik i biffen, men desværre ikke noget godt, med mindre vi ville vente flere timer, og det gad vi ikke, så vi tog hjem i stedet, og efter en middagslur, stod den på lidt hygge med pizza og tv.

 Frank er ked af at skulle sige farvel til Bodil

Det var en super hyggelig og meget sjovt dag, selvom det også var vemodigt at skulle sige farvel til en dejlige kollega - Men håber meget på at kunne besøge ham sommeren over i Marmaris i Tyrkiet, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville dertil igen, efter min endagstur fra Rhodos tilbage i 2010 med Monica.

Efter nogle timer smed jeg Frank ud og i en taxa mod lufthavene! Det blev simpelthen for meget at hører på :)


Har de seneste par dage ventet på Europæiske skulle modtage min journal fra sygehuset her i Bangkok, og endelig ringede der en læge til mig - faktisk sammen læge som jeg snakkede med i Vietnam inden jeg kom tilbage til Bangkok, og han forslog nogle piller jeg skulle tage og hvis ikke det var blevet bedre inden 4 dage, synes han jeg skal lave min billet om til snarest muligt og komme hjem - og han tilbød endda han selv personligt ville finde ud af hvordan og ledes, hvis jeg bare ville sige til egen læge at jeg skulle henvises til ham på gentofte sygehus...
Så nu venter jeg tiden an, 4 dage med piller og derefter tager jeg min beslutning om hvad der skal ske...

Heldigvis er der en madras klar hjemme hos de gamle til mig - da jeg jo stadig ikke har fundet mig en lejlighed! Er så super taknemmelig for mine dejlige forældre og søskende, men vil gerne finde mig eget, så leder stadig...

mandag den 5. marts 2012

Pakker for sidste gang

Er så småt gået igang med at sortere mit liv så det kan være i en kuffert, for sidste gang... Uhh den tanker gør ondt i hjertet, når man tænker på alle de oplevelser, minder og mennesker man har mødt på sin vej helt tilbage fra oktober 2009 og til nu...


Det hele startede for over 3 år siden, og nu er det ved at være ved vejs ende! Pakker min T-Shirt for sidste gang, og mindes endnu en gang de mennesker der var med til at starte det hele, minderne på trøjen med de søde og kærlige ord fra alle dem jeg gik på guideskoler med giver mig en klump i halsen, for mange har man mistet lidt undervejs, andre har man dog heldigvis. Lige meget hvad savner jeg helt sikkert de mange mennesker der var fundamentet for Service & Co. tilbage i 2009.

Jeg glemmer aldrig hvor jeg komme fra, aldrig...Og når der kommer lidt mere ro på tilværelsen, men ikke for meget ro, en gang guide - altid guide! I hvert fald indeni! Så skal der nok også komme nogle indlæg om den måned på guideskole med Service & Co. der gjorde at jeg i dag kan se tilbage på de 2½ år jeg har været for Bravo tours!

søndag den 4. marts 2012

uhhh :(

Det er vist ved at være tid til en lille update på hvordan det står til hernede!!
I onsdags blev jeg udskrevet og min dejlige kollega Benjamin kom og hentede mig og hjalp mig hjem med al min bagage! Ved godt jeg har rost BHN før, men det vil jeg ikke gøre denne gang, jo de er søde og der er rent og pænt og det føles næsten som et hotel ophold men come on, 4 læger - der er tale om for mange kokke fordærver maden, og jeg fik hverken det ene eller andet af vide inden jeg blev udskrevet, plus jeg blev udskrevet med feber...

Men alt andet lige kom jeg hjem, den sidste nat, selvsagt med feber fik jeg ikke særlig meget søvn og prøvede da også næste morgen at snakke med sygeplejerskerne om at 34 grader jo faktisk også er en slags feber, men det var hun altså ikke enig i... Lige meget hvad kom jeg hjem, til en lejlighed uden strøm - fedt -  det vil sige, en lejlighed som har stået i flere dage uden strøm og en A/C som så ikke virkede, fordi ingen havde været hjemme til at betale el. Ikke særlig fedt når det er 35 grader udenfor og derfor er 70 grader indenfor...
Gik ned på kontoret hvor de forklarede der intet var at gøre - det kunne først blive åbnet i morgen, så var gode råd dyre, og jeg spillede på som de kunne se at jeg lige var komme ud fra sygehuset og stadig var meget skidt, og viste dem endda mine 3 meget store plastre! og yupti - 300 bath fattigere, kom der strøm... Alt kan købes for penge og lidt medlidenhed hernede...

De sidste mange dage jeg har været hjemme har foregået i sengen, har stadig en del smerter i maven, og feber on and off... Det er ret nederen først at være fanget på et sygehus, hvor de fjerner blindtarmen for at konstatere at næste gang det gør ondt, så kan det da ikke være den, og så komme hjem og være fanget i lejligheden fordi man stadig ikke kan komme rundt, og har smerter...

Ikke desto mindre har jeg prøvet at se positivt på det hele - prøvet!! Så i dag har jeg tilbragt et par timer ved poolen med min kollega Mariam og Sverige (2 piger fra Solreisor), og her til aften har vi da også været ude og spise, det var super hyggeligt og afslappende og dejlige at se nogle mennesker!
Men energien ligger på et lille punkt, men med snart 6 døgn uden søvn, stadige en del smerter, feber er det klart og jeg måske ikke er i bedring.


Her spiste vi til aften

Snakkede med en sød sygeplejerske hos Europæiske, som ikke rigtig kunne læse noget ud af min journal hernede fra bare at jeg var blevet opereret og nu var udskrevet, og havde det fint. hmmm, ja havde det fint, ja ja det kan vi godt lege. Hun mente dog ikke der var noget akut pt. og vi blev enige om at se weekenden an og at jeg skulle ringe til hende på mandag med mindre jeg fik andre eller være symptomer.

Fedt her ligger jeg så kl 01.41 og forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke bare kan sove, normalt når man er syg sover man hele tiden, kroppen er i gang med at hele efter de har været inde og rode i den, burde sove hele tiden, og ikke være søvnløs som jeg er...

Jeg forstår slet ikke hvad der sker, og synes slet ikke det er sjovt, da jeg ved at hvis jeg ikke kan give grønt lys meget snart får jeg ikke lov at kører den rundrejse i næste uge, som er min sidste! :( Jeg vil så gerne, men vil ikke tage af sted hvis ikke jeg er 110% klar og det skal chefen kunne se og mærke jeg er, for ingen af os vil står i sammen situation som for små 14 dage siden...

Jeg ber om mirakler og håber at når jeg lukker min computer og 5 min så falder jeg i en dyb dyb søvn og vågner først når jeg er udhvilet og rask :) forhåbentlig allerede i morgen...
Ellers tror jeg desværre sidste udvej er at chefen sender mig hjem - hele vejen hjem!!

mandag den 27. februar 2012

Frihed lige om hjørnet

For første gang i mange mange dage - ved godt jeg kun har været her en uge, men det føles som evigheder! Har jeg kunne rejse mig fra sengen og gå længere ture rundt på sygehuset.
Det giver altså en vis frihed, at kunne få lidt rundt...

Har tilgengældt haft lidt feber i dag, hvilket ikke er helt så heldigt...

Men som tingende ser ud pt. så bliver jeg nok udskrevet på onsdag hvis alt går som det skal, hvilket jeg krydser fingre for det gør... I morgen skal jeg havde plastrene af fra operationen og kan for første gang se mine små ar. Er en smugle spændt på at se de små ar der er, og selvfølgelig hvor store/små de nu er...!!

En ting der er super lækkert ved et privat hospital som dette, er at maden er super lækker, det er ikke helt som jeg husker den da jeg var indlagt i Danmark for snart 1½ år siden, eller dengang min mor var indlagt med tvillingerne for snart 18 år siden...

Hvis man skulle være i tvivl, så så min aftensmad sådan ud

Så nu satser jeg på at jeg får det meget bedre, de 4 læger som tilser mig, har alle sagt det ser rigtig godt ud, og at de regner med at onsdag burde jeg være på benene igen og så lige et par dage hjemme hvor jeg tager det stille og roligt så bruge jeg være 100& klar :) Så det satser og ber jeg til sker :)

søndag den 26. februar 2012

gode nyheder eller !!?

D. 25/2 - Havde i går besøg af 3 forskellige læger, de er alle sammen rigtig søde, og forbavset over hvor god jeg er til at snakke thai. De kalder mig endda Chompoo som er mit thai navn.
Det betyder lyserød, fik det af Pam for snart 1½ år siden, første gang vi var på rundrejse sammen!

Nå med de gode nyheder er at jeg om en 2-4 dage bliver udskrevet fra hospitalet, og derefter en lille uge så burde jeg kunne genoptage mit arbejde! Det passer bare perfekt, i forhold til jobbet, da jeg skal kører min sidste rundrejse d. 9 marts.

Jeg ville være så ked af at skulle afslutte på den måde, hvis ikke jeg kan få min sidste rundrejse med... Så gør alt for at blive rask, gå rundt og gør alt hvad lægerne siger, så satser på at jeg virkelig kan kører den sidste rundrejse!

Jeg har også en aftale med skrædderen, skal have lavet et par kjole, og et jakkesæt. Så skal bare være rask!

Nå de gode nyheder var måske kommet lidt for tidligt... :( I dag har min blodtryk været højere end det plejer, jeg har haft feber for første gang siden jeg blev indlagt, og mine smerter har været meget meget værre end de seneste dage. Har haft besøg af en smerte læge, som har skulle finde ud af hvilket medicin der måske kunne lindre mine smerter uden at gøre mig sløv som jeg pt er...
Hun var rigtig sød, og fortalte at hun havde haft et par patienter lige som mig, hvor det har taget lidt længere tid end normalt om at hele og smerterne de første dage efter operationen har været utrolig slemme.
Så i hendes øjne går der måske lidt længere.
Det har jeg altså bare ikke tid til :(


Nå men højde punktet i dag har været at jeg har fået set afsnit 12 og 13 af desperate housewives sæson 8 og jeg har fået en ananas smoothie. Har desuden fundet ud af hvordan det der roomservice fungere, det er ret smart og de har mange lækre ting, problemet er bare at jeg ikke rigtig har lyst til at spise...

Håber på det bedste og at i derhjemme sender nogle positive tanker min vej, så jeg kan blive rask meget hurtigt. Det er efterhånden ret kedeligt at ligge her, ved slet ikke hvad jeg skulle gøre hvis ikke de havde internet.

En helt anden ting; man finder hurtigt ud af hvem der er der for en og hvem der ikke er, når man bliver syg på denne måde! Der gør en ked af det, men på den anden side så ved man hvem man skal bruge tid på og hvem man så absolut ikke skal... Det er virkelig en øjenåbner... Det er trist og gør ondt, men sådan er livet bare...