søndag den 4. marts 2012

uhhh :(

Det er vist ved at være tid til en lille update på hvordan det står til hernede!!
I onsdags blev jeg udskrevet og min dejlige kollega Benjamin kom og hentede mig og hjalp mig hjem med al min bagage! Ved godt jeg har rost BHN før, men det vil jeg ikke gøre denne gang, jo de er søde og der er rent og pænt og det føles næsten som et hotel ophold men come on, 4 læger - der er tale om for mange kokke fordærver maden, og jeg fik hverken det ene eller andet af vide inden jeg blev udskrevet, plus jeg blev udskrevet med feber...

Men alt andet lige kom jeg hjem, den sidste nat, selvsagt med feber fik jeg ikke særlig meget søvn og prøvede da også næste morgen at snakke med sygeplejerskerne om at 34 grader jo faktisk også er en slags feber, men det var hun altså ikke enig i... Lige meget hvad kom jeg hjem, til en lejlighed uden strøm - fedt -  det vil sige, en lejlighed som har stået i flere dage uden strøm og en A/C som så ikke virkede, fordi ingen havde været hjemme til at betale el. Ikke særlig fedt når det er 35 grader udenfor og derfor er 70 grader indenfor...
Gik ned på kontoret hvor de forklarede der intet var at gøre - det kunne først blive åbnet i morgen, så var gode råd dyre, og jeg spillede på som de kunne se at jeg lige var komme ud fra sygehuset og stadig var meget skidt, og viste dem endda mine 3 meget store plastre! og yupti - 300 bath fattigere, kom der strøm... Alt kan købes for penge og lidt medlidenhed hernede...

De sidste mange dage jeg har været hjemme har foregået i sengen, har stadig en del smerter i maven, og feber on and off... Det er ret nederen først at være fanget på et sygehus, hvor de fjerner blindtarmen for at konstatere at næste gang det gør ondt, så kan det da ikke være den, og så komme hjem og være fanget i lejligheden fordi man stadig ikke kan komme rundt, og har smerter...

Ikke desto mindre har jeg prøvet at se positivt på det hele - prøvet!! Så i dag har jeg tilbragt et par timer ved poolen med min kollega Mariam og Sverige (2 piger fra Solreisor), og her til aften har vi da også været ude og spise, det var super hyggeligt og afslappende og dejlige at se nogle mennesker!
Men energien ligger på et lille punkt, men med snart 6 døgn uden søvn, stadige en del smerter, feber er det klart og jeg måske ikke er i bedring.


Her spiste vi til aften

Snakkede med en sød sygeplejerske hos Europæiske, som ikke rigtig kunne læse noget ud af min journal hernede fra bare at jeg var blevet opereret og nu var udskrevet, og havde det fint. hmmm, ja havde det fint, ja ja det kan vi godt lege. Hun mente dog ikke der var noget akut pt. og vi blev enige om at se weekenden an og at jeg skulle ringe til hende på mandag med mindre jeg fik andre eller være symptomer.

Fedt her ligger jeg så kl 01.41 og forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke bare kan sove, normalt når man er syg sover man hele tiden, kroppen er i gang med at hele efter de har været inde og rode i den, burde sove hele tiden, og ikke være søvnløs som jeg er...

Jeg forstår slet ikke hvad der sker, og synes slet ikke det er sjovt, da jeg ved at hvis jeg ikke kan give grønt lys meget snart får jeg ikke lov at kører den rundrejse i næste uge, som er min sidste! :( Jeg vil så gerne, men vil ikke tage af sted hvis ikke jeg er 110% klar og det skal chefen kunne se og mærke jeg er, for ingen af os vil står i sammen situation som for små 14 dage siden...

Jeg ber om mirakler og håber at når jeg lukker min computer og 5 min så falder jeg i en dyb dyb søvn og vågner først når jeg er udhvilet og rask :) forhåbentlig allerede i morgen...
Ellers tror jeg desværre sidste udvej er at chefen sender mig hjem - hele vejen hjem!!

1 kommentar: