En ære slutter efter 2½ år

Sidder nu her i Bangkok og tænker tilbage på de sidste 2½ år! Navnlig de 6 måneder jeg havde i Emiraterne, 6 måneder på Rhodos og 1½ år i Thailand, Vietnam og Cambodja!

Mens solen stille er ved at giver plads for månen, flyver mine tanker tilbage på alle de fascinerende mennesker jeg har mødt, de fede oplevelser jeg har med mig hjem og ikke mindst den udvikling jeg har været igennem!

Jeg fortryder på ingen måde at være taget ud i den store verden som guide! Men ( den kender alle guider, jeg fortryder; så er det at jeg ikke gjorde det noget før! Men på den anden side havde jeg været ude før, havde det nok ikke være det samme!

Er dog lidt ked af jeg ikke startede med at skrive blog allerede i første sæson! ved godt det har været dejligt for jer derhjemme, men det har været mindst lige så dejligt for mig, og bliver nok endnu bedre med tiden, når jeg savner det eller ikke lige kan huske nogle af de fedeste oplevelser som jeg har fået med i bagagen.

De næste 5 blogindlæg bliver et oprids af hvad jeg har oplevet de sidste 2½ år jeg har været ude som guide!

Kan ikke love det kommer lige med det sammen, men de skal nok komme på et tidspunkt :)

Jeg vender tilbage til Danmark - fuldt mættet med indtryk, oplevelser og ikke mindst en ny familie, som vil være savnet hver eneste dag fremover! Har skulle sige farvel til så mange mennesker ikke mindst hernede i Asien, som i den grad har gjort indtryk på mig!

Folk som har åbnet deres hjerter, deres hjem og lukket lille mig ind i deres hverdag...

Nu vil jeg gøre de sidste ting færdige og sætte mig i en taxa på vej til lufthavnen! Mens jeg passere bygningerne og solen sidste stråler lyser himlen op i mange smukke og mærker så stille falder på, vil jeg tænke tilbage på de mange mange gode minder jeg tager med mig hjem.

Men hold op hvor jeg også glæder mig til at se min dejlige familie og fantastiske venner som jeg har derhjemme!

DANMARK FREDAG

Det var en smugle vemodigt at skulle sige fra, har kun 11 dage tilbage af min kontrakt hernede! Men blev nød til at tage en beslutning om hvad der er bedst for mit helbred, og eftersom lægerne hernede mener at jeg er rask selvom jeg stadig er i mange smerter, så har jeg valgt at tage hjem...
Men er en smugle ked af jeg ikke kommer til at sige farvel til Johan - ikke ordenligt i hvert fald, hvor imod Benjamin havde jeg jo heldigvis forleden dag, selvom vi ikke fik sagt rigtig farvel... 

Lander på fredag, så har faktisk ikke meget mere end 50 timer tilbage i Thailand - hvilket betyder jeg har tilbragt 519 dage hernede - ferie osv. Men hold da op, det svare til 74 uger og 1 dag, eller 12456 timer... Hvilket faktisk er en hel del, nu jeg tænker over det...

Selvom det er en vemodig afsked, og jeg er meget ked af at skulle afslutte kapitlet hernede og generelt som rejseleder sådan, så glæder jeg mig virkelig til at komme hjem!
Glæder mig til at være sammen med min dejlige familie, mine fantastisk venner, og bare kunne lade aftaler uden af det skal aftales flere måneder i forvejen, for at passe ind i hvornår jeg er hjemme...

Men glæder mig også til at finde ud af hvad jeg fejler, og forhåbentlig finde ud af hvordan det kan gøres bedre! Har en date med mine læge d. 21/3 og forhåbentlig en henvisning til Gentofte hvorefter jeg skal gennem en masse undersøgelser som skulle gøre mig rask...

Men lige nu kan jeg ikke se længere frem end fredag hvor min dejlige far, måske søstre og søde veninde Malene kommer og henter mig i lufthavnen, hvorefter jeg skal hjem til MOAR, som har lavet morgenmad... Åhhhh lidt forkælet bliver man jo nok - men hvor jeg dog savner dem alle så utrolig meget!!

En lidt sjov ting var at jeg selv skulle ringe til Thai for at få min billet lavet om, og jeg kunne ikke komme igennem på det nummer jeg har til thailand, så ringede til DK, hun mente jeg ikke kunne få svar i dag, da de i thailand ville gå hjem inden for en halv time, hun lovede mig svar i morgen, men nu tager jeg ikke nederlag og jeg som kender mig godt, ved helt sikkert hvad jeg taler om, så jeg ringede igen til thai nummeret og kom igennem og i løbet af 5 min fik jeg en plads på flyet... Vente til i morgen - ej ellers tak... Hun sagde forresten også alt var optaget så jeg kom på vente liste, men nej jeg er sølv medlem så hvis der er plads skal jeg havde den... hehe - så kl 06.35 fredag morgen lander jeg i dk :)
Kan slet ikke vente :)

Afsked med Frank

Så kom dagen hvor jeg skulle tage afsked med en af mine dejlige kollegaer...
I går tog Benjamin, Frank og jeg ud for at spise sammen for sidste gang under disse himmelstrøg, det var en hyggelig aften men havde det rigtig skidt, så var glad for at have en dag mere med Frank inden han smutte hjem til Danmark.

Det blev til en stille og rolig dag med hygge, først et smut til MBK, da frank gerne ville have et par nye sko og vi kiggede da også på hvad der gik i biffen, men desværre ikke noget godt, med mindre vi ville vente flere timer, og det gad vi ikke, så vi tog hjem i stedet, og efter en middagslur, stod den på lidt hygge med pizza og tv.

 Frank er ked af at skulle sige farvel til Bodil

Det var en super hyggelig og meget sjovt dag, selvom det også var vemodigt at skulle sige farvel til en dejlige kollega - Men håber meget på at kunne besøge ham sommeren over i Marmaris i Tyrkiet, selvom jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville dertil igen, efter min endagstur fra Rhodos tilbage i 2010 med Monica.

Efter nogle timer smed jeg Frank ud og i en taxa mod lufthavene! Det blev simpelthen for meget at hører på :)

Har de seneste par dage ventet på Europæiske skulle modtage min journal fra sygehuset her i Bangkok, og endelig ringede der en læge til mig - faktisk sammen læge som jeg snakkede med i Vietnam inden jeg kom tilbage til Bangkok, og han forslog nogle piller jeg skulle tage og hvis ikke det var blevet bedre inden 4 dage, synes han jeg skal lave min billet om til snarest muligt og komme hjem - og han tilbød endda han selv personligt ville finde ud af hvordan og ledes, hvis jeg bare ville sige til egen læge at jeg skulle henvises til ham på gentofte sygehus...
Så nu venter jeg tiden an, 4 dage med piller og derefter tager jeg min beslutning om hvad der skal ske...

Heldigvis er der en madras klar hjemme hos de gamle til mig - da jeg jo stadig ikke har fundet mig en lejlighed! Er så super taknemmelig for mine dejlige forældre og søskende, men vil gerne finde mig eget, så leder stadig...

Pakker for sidste gang

Er så småt gået igang med at sortere mit liv så det kan være i en kuffert, for sidste gang... Uhh den tanker gør ondt i hjertet, når man tænker på alle de oplevelser, minder og mennesker man har mødt på sin vej helt tilbage fra oktober 2009 og til nu...

Det hele startede for over 3 år siden, og nu er det ved at være ved vejs ende! Pakker min T-Shirt for sidste gang, og mindes endnu en gang de mennesker der var med til at starte det hele, minderne på trøjen med de søde og kærlige ord fra alle dem jeg gik på guideskoler med giver mig en klump i halsen, for mange har man mistet lidt undervejs, andre har man dog heldigvis. Lige meget hvad savner jeg helt sikkert de mange mennesker der var fundamentet for Service & Co. tilbage i 2009.

Jeg glemmer aldrig hvor jeg komme fra, aldrig...Og når der kommer lidt mere ro på tilværelsen, men ikke for meget ro, en gang guide - altid guide! I hvert fald indeni! Så skal der nok også komme nogle indlæg om den måned på guideskole med Service & Co. der gjorde at jeg i dag kan se tilbage på de 2½ år jeg har været for Bravo tours!

uhhh :(

Det er vist ved at være tid til en lille update på hvordan det står til hernede!!
I onsdags blev jeg udskrevet og min dejlige kollega Benjamin kom og hentede mig og hjalp mig hjem med al min bagage! Ved godt jeg har rost BHN før, men det vil jeg ikke gøre denne gang, jo de er søde og der er rent og pænt og det føles næsten som et hotel ophold men come on, 4 læger - der er tale om for mange kokke fordærver maden, og jeg fik hverken det ene eller andet af vide inden jeg blev udskrevet, plus jeg blev udskrevet med feber...

Men alt andet lige kom jeg hjem, den sidste nat, selvsagt med feber fik jeg ikke særlig meget søvn og prøvede da også næste morgen at snakke med sygeplejerskerne om at 34 grader jo faktisk også er en slags feber, men det var hun altså ikke enig i... Lige meget hvad kom jeg hjem, til en lejlighed uden strøm - fedt -  det vil sige, en lejlighed som har stået i flere dage uden strøm og en A/C som så ikke virkede, fordi ingen havde været hjemme til at betale el. Ikke særlig fedt når det er 35 grader udenfor og derfor er 70 grader indenfor...
Gik ned på kontoret hvor de forklarede der intet var at gøre - det kunne først blive åbnet i morgen, så var gode råd dyre, og jeg spillede på som de kunne se at jeg lige var komme ud fra sygehuset og stadig var meget skidt, og viste dem endda mine 3 meget store plastre! og yupti - 300 bath fattigere, kom der strøm... Alt kan købes for penge og lidt medlidenhed hernede...

De sidste mange dage jeg har været hjemme har foregået i sengen, har stadig en del smerter i maven, og feber on and off... Det er ret nederen først at være fanget på et sygehus, hvor de fjerner blindtarmen for at konstatere at næste gang det gør ondt, så kan det da ikke være den, og så komme hjem og være fanget i lejligheden fordi man stadig ikke kan komme rundt, og har smerter...

Ikke desto mindre har jeg prøvet at se positivt på det hele - prøvet!! Så i dag har jeg tilbragt et par timer ved poolen med min kollega Mariam og Sverige (2 piger fra Solreisor), og her til aften har vi da også været ude og spise, det var super hyggeligt og afslappende og dejlige at se nogle mennesker!
Men energien ligger på et lille punkt, men med snart 6 døgn uden søvn, stadige en del smerter, feber er det klart og jeg måske ikke er i bedring.

Her spiste vi til aften

Snakkede med en sød sygeplejerske hos Europæiske, som ikke rigtig kunne læse noget ud af min journal hernede fra bare at jeg var blevet opereret og nu var udskrevet, og havde det fint. hmmm, ja havde det fint, ja ja det kan vi godt lege. Hun mente dog ikke der var noget akut pt. og vi blev enige om at se weekenden an og at jeg skulle ringe til hende på mandag med mindre jeg fik andre eller være symptomer.

Fedt her ligger jeg så kl 01.41 og forstår stadig ikke hvorfor jeg ikke bare kan sove, normalt når man er syg sover man hele tiden, kroppen er i gang med at hele efter de har været inde og rode i den, burde sove hele tiden, og ikke være søvnløs som jeg er...

Jeg forstår slet ikke hvad der sker, og synes slet ikke det er sjovt, da jeg ved at hvis jeg ikke kan give grønt lys meget snart får jeg ikke lov at kører den rundrejse i næste uge, som er min sidste! :( Jeg vil så gerne, men vil ikke tage af sted hvis ikke jeg er 110% klar og det skal chefen kunne se og mærke jeg er, for ingen af os vil står i sammen situation som for små 14 dage siden...

Jeg ber om mirakler og håber at når jeg lukker min computer og 5 min så falder jeg i en dyb dyb søvn og vågner først når jeg er udhvilet og rask :) forhåbentlig allerede i morgen...
Ellers tror jeg desværre sidste udvej er at chefen sender mig hjem - hele vejen hjem!!

Frihed lige om hjørnet

For første gang i mange mange dage - ved godt jeg kun har været her en uge, men det føles som evigheder! Har jeg kunne rejse mig fra sengen og gå længere ture rundt på sygehuset.
Det giver altså en vis frihed, at kunne få lidt rundt...

Har tilgengældt haft lidt feber i dag, hvilket ikke er helt så heldigt...

Men som tingende ser ud pt. så bliver jeg nok udskrevet på onsdag hvis alt går som det skal, hvilket jeg krydser fingre for det gør... I morgen skal jeg havde plastrene af fra operationen og kan for første gang se mine små ar. Er en smugle spændt på at se de små ar der er, og selvfølgelig hvor store/små de nu er...!!

En ting der er super lækkert ved et privat hospital som dette, er at maden er super lækker, det er ikke helt som jeg husker den da jeg var indlagt i Danmark for snart 1½ år siden, eller dengang min mor var indlagt med tvillingerne for snart 18 år siden...

Hvis man skulle være i tvivl, så så min aftensmad sådan ud

Så nu satser jeg på at jeg får det meget bedre, de 4 læger som tilser mig, har alle sagt det ser rigtig godt ud, og at de regner med at onsdag burde jeg være på benene igen og så lige et par dage hjemme hvor jeg tager det stille og roligt så bruge jeg være 100& klar :) Så det satser og ber jeg til sker :)

gode nyheder eller !!?

D. 25/2 - Havde i går besøg af 3 forskellige læger, de er alle sammen rigtig søde, og forbavset over hvor god jeg er til at snakke thai. De kalder mig endda Chompoo som er mit thai navn.
Det betyder lyserød, fik det af Pam for snart 1½ år siden, første gang vi var på rundrejse sammen!

Nå med de gode nyheder er at jeg om en 2-4 dage bliver udskrevet fra hospitalet, og derefter en lille uge så burde jeg kunne genoptage mit arbejde! Det passer bare perfekt, i forhold til jobbet, da jeg skal kører min sidste rundrejse d. 9 marts.

Jeg ville være så ked af at skulle afslutte på den måde, hvis ikke jeg kan få min sidste rundrejse med... Så gør alt for at blive rask, gå rundt og gør alt hvad lægerne siger, så satser på at jeg virkelig kan kører den sidste rundrejse!

Jeg har også en aftale med skrædderen, skal have lavet et par kjole, og et jakkesæt. Så skal bare være rask!

Nå de gode nyheder var måske kommet lidt for tidligt... :( I dag har min blodtryk været højere end det plejer, jeg har haft feber for første gang siden jeg blev indlagt, og mine smerter har været meget meget værre end de seneste dage. Har haft besøg af en smerte læge, som har skulle finde ud af hvilket medicin der måske kunne lindre mine smerter uden at gøre mig sløv som jeg pt er...
Hun var rigtig sød, og fortalte at hun havde haft et par patienter lige som mig, hvor det har taget lidt længere tid end normalt om at hele og smerterne de første dage efter operationen har været utrolig slemme.
Så i hendes øjne går der måske lidt længere.
Det har jeg altså bare ikke tid til :(

Nå men højde punktet i dag har været at jeg har fået set afsnit 12 og 13 af desperate housewives sæson 8 og jeg har fået en ananas smoothie. Har desuden fundet ud af hvordan det der roomservice fungere, det er ret smart og de har mange lækre ting, problemet er bare at jeg ikke rigtig har lyst til at spise...

Håber på det bedste og at i derhjemme sender nogle positive tanker min vej, så jeg kan blive rask meget hurtigt. Det er efterhånden ret kedeligt at ligge her, ved slet ikke hvad jeg skulle gøre hvis ikke de havde internet.

En helt anden ting; man finder hurtigt ud af hvem der er der for en og hvem der ikke er, når man bliver syg på denne måde! Der gør en ked af det, men på den anden side så ved man hvem man skal bruge tid på og hvem man så absolut ikke skal... Det er virkelig en øjenåbner... Det er trist og gør ondt, men sådan er livet bare...

Ikke igen - BNH Hospital :(

Så det vist tid til en opdatering om hvad de sidste par dage har brag med sig...

Sidste indlæg var togturen og Nha Trang - derefter skulle vi med bus til Da Lat, Martin min chef havde ringet samme dag og fortalt der ville komme en ny rejseleder i Da Lat. Hvilket gjorde mig rigtig glad, da jeg virkelig var begyndt at have det skidt, mere end de forgående dage!

Efter en 4 timers ret hård kører tur, oppe i bjergene, og jeg lige var sygeplejerske for en gruppe unge mennesker der var styrtet på motorcykler, men at rense og forbinde dem, kom vi frem til Da Lat. Jeg fik tjekket gæsterne ind og sagt et tårevældende farvel til dem, gik jeg i gang med at pakke om så der ikke var væske i min håndbagage, for viste at jeg havde lidt for meget med...

Det var ret hårdt at tage afsked med min gruppe, flere græd og det sammen gjorde jeg... Fik en masse blomster, som jeg desværre måtte efterlade i Da Lat lufthavn, da sådan ting ikke må komme ombord på flyet. 

Men det gik let med Vietnam airlines, og Qatar, så det var bare kanon...

Ankom til Bangkok kl 00.45 og var ude meget hurtigt, tog en taxa til BNH som er det hospital jeg har været på før... De har alle min journaler osv. fra de andre gange jeg har været syg.

Kom ind på skadestuen, og her blev jeg undersøgt grundigt, med både ultralyd og CT med og uden kontrast. Det er bare det værste jeg ved, CT med kontrast. Den fornemmeste af at brænde om indefra er bare på ingen måde sjovt.

Efter en masse undersøgelser, blev jeg indlagt, og ligger nu på 6. etage som de sidste mange gange. Men der er ikke mange af de søge sygeplejersker tilbage, og standarden er faldet utrolig meget.

Tirsdagen gik med en masse undersøgelser, en masse ultralyd scanninger med min. 5 læger tilstede... Meget kan man sige, men de er mange om at træffe beslutningerne hernede.

Om aftenen kom Benjamin og Frank og kiggede til mig, det var dejligt at se nogle mennesker man kender, det er ikke særlig sjovt at være så langt hjemmefra når man er syg så et besøg fra nogle dejlige kollegaer hjælper ret meget på humøret.

Onsdag morgen kom Martin min chef så forbi for at se til mig. Senere på dage blev det besluttet at min blindtarm skulle fjernes, og når de nu var igang kunne de lige så godt lave lige flere huller så de kunne kigge på de andre organer om de nu også var i orden eller om der var mere som ikke var som det skulle være.

Kl 16.00 blev jeg kørt ned til operationsgangen, og vågnede omkring kl 20.00 nede på opvågningen, med et svagt minde om jeg havde skrevet under på et stykke papir og havde set min blindtarm i et glas, men må indrømme jeg var ret langt væk efter narkosen, at jeg ikke husker det store...

Torsdag, narkosen slog mig helt ud, og sov vist hele natten igennem, og vågnede med en ikke så sjov smerte i maven, det var de 3 små huller som gjorde ret så ond. De er nu ellers flotte, altså har ikke set den helt endnu, men plasteret indikere at mine ar hvis de bliver synlige ikke er større en et par millimeter. Hvilket jeg er ret glad for...


Fredag, endelig energi til at tage et bad, vågnede med ikke så mange smerter og kunne mærke jeg havde brug for et bad. Så jeg fik lov til at tage et bad, men det tog sin tid at være i bad, og er glad for det er lavet til syge mennesker, så man skal sætte sig lidt ned. Efter 10 min blev jeg svimmel og skyndte mig at blive færdig, og komme ind i sengen igen. Lige siden badet har jeg haft så mange smerter og virkelig ikke kunne rejse mig fra sengen. Så nu snakker kirurgen og min læge om noget alternativ smertebehandling. Hvad det så indebærer finder jeg ud af i morgen.

Benjamin var også lige forbi i dag, det var dejligt. Så kom han endda på hans fødselsdag, er bare lidt ked af jeg ikke havde en lille gave til ham! Har også skypet med familien, Mor, Linnea og Natasja - Det var ret dejligt at snakke lidt med dem, savner dem jo en del, især når man bare ligger her og har det skidt...


Nu må vi se hvad der videre sker de næste par dage, håber bare at være frisk til d. 8 hvor min sidste rundrejse i Vietnam er...

Vietnam Ekspeditionen del 3.

Inden vi skulle videre med nattoget, tog jeg ind til byen for at hente min sidste jakke, og mødes med min kollega Benjamin... Han skulle kigge efter nye sko, og jeg gik glad med... Hvilket resulterede i at jeg endte med et par skræddersyet fede fede fede støvler til den nette sum af 60 dollar ca. 330 danske kroner!
Man kan altså godt blive helt bidt af det med at alt er lavet efter mål, sko, tøj mm. Det er jo vildt lækkert, at man kan komme ind i en butik, kigge et kataloger, finde noget man synes om og så derefter vælge tekstiler osv. plus det åbner endnu mere døre hvis man fortæller man er guide! Det giver gode rabatter!

Nattoget - ihhhh ja, altså de første 3 gange har det jo været okay med nattoget, selvom det aldrig bliver min fortrukne form for transport. Men der har været rent og pænt, det kan man så ikke sige om det sidst tog, på igen måde faktisk... Det var ret meget værre end sidste gang, ret meget! Der var så beskidt, og klamt... Jeg har aldrig oplevet noget lignede, og må indrømme jeg ikke helt synes om situationen på toget, men vi klarede natten, også selvom jeg ikke fik sovet pga smerter...

 Kunne ikke få mig selv til at ligge et billede op af kabinerne, 

men bare tjek gulvet, det taler for sig selv.

Besluttede ingen vi tog med toget at ringe til min chef i Bangkok, og sige at jeg ikke kunne trække den længere, og at han bliver nød til at finde en afløser til mig på turen.

Smerterne er blevet værre og værre dagen igennem plus min feber ligger på omkring 39-40... Hvilket ikke går tingende nemmere!

 Fra toget lige inden Nha Trang

Men vi ankom sikkert til Nha Trang med toget, og vi os lidt morgenmad inden den stod på en tur rundt i byen. Vi besøgte 2 templer, hvilket bare slet ikke er mig længere, det er så kedeligt, og så var der mange trapper, som ikke gjorde mine smerter mindre... :( Derefter et smut forbi det lokale markede og så videre til det lille akvarium som ligger i byen!

Derefter til hotellet hvor vi endelig kunne tjekke ind og komme op på værelserne :)
Igen - Jeg klager ikke over at være rejseleder, har fået så lækkert et værelse, det bliver altså ret hårdt at vende sig til Danmark og endnu mere at tage på ferie, når man ikke kan have samme standard som jeg oplever hernede... Med mindre man er villig til at betale kassen for det selvfølgelig...

 

Ligger nu i sengen og har fået af vide at der kommer en freelance i morgen i Da Lat og overtager gruppen, men kan ikke komme til Ho Chi Minh City og videre til Bangkok før tirsdag!! Men hovedsagen er at jeg kan komme på sygehuset lige så snart jeg kommer hjem til Bangkok...
Så tager med gæsterne fra Nha Trang til Da Lat i morgen tidlig og derefter mødes med Niels og så flyver fra Da Lat til HCMC og derefter videre til Bangkok.

En positiv ting er der sket de på togturen, jeg fik en mail fra Køge Sygehus om at der er arbejde til mig når jeg kommer hjem, så d. 1/5 starter jeg nok op igen. Det er dejligt at noget er på plads derhjemme... Så ved jeg hvad jeg skal i krig med, til at starte med er det sommerferie afløser, men sådan startede jeg også sidste gang, og nu regner jeg ikke med jeg skal ende mine dage derude, så det nok meget godt til at starte med at det er som vikar :)

Vietnam Ekspeditionen del 2.

Sidste dag i Sa Pa, tog vi en tur ned til Cat Cat, hvor vi gik en dejlig tur! Selvom vejret ikke var det bedste og solen ikke kiggede frem, var naturen utrolig smuk alligevel. 

 

 Thanh & Jeg ved vandfaldet i CatCat

Videre fra Cat Cat kørte vi ned mod Lao Chai, hvor vi tog et smut forbi den kinesiske grænse, og nød en øl, men vi så solen gå ned.

 

I nat toget skulle der hygges, da alle gæster var installeret i deres kabiner, blev der hygget med kortspil, læst dagsbreve, skrevet dagbog... og en lille overraskelse

Hanne havde på resturanten vi spise på her til aften, set et bageri, og derfor synes hun vi skulle forkæles på tog turen, hun havde købt hvad hun troede der var en chokoladekage. Men det var det helt sikkert ikke, men rigtig hygge! Skal lige siges at man i kabinerne kan sove 4 pers. men vi fik altså rykket os så godt sammen at vi kunne sidde 12 inde i kabinen, og de sidste 3 stod på gangen!

 

Hanne & Kagen

Mere kage hygge

Efter en hyggelig tur tilbage til Hanoi, tog vi videre til Ha Long bugten. Dette var noget værre roderi, vi ankom til båden kl 11.00 men der var problemer med tilladelsen, og det blev leget frem og tilbage med flere muligheder, men der var ingen båd at skaffe, og vi håbede selvf. hele tiden på vores båd kunne få tilladelsen til at sejle ud... Efter et par timer må jeg indrømme min tålmodighed lå på et meget lille punkt, og jeg var ret så skuffet over vi havde fået en båd uden tilladelse!

Vi fik en ny båd senere på dagen, men fik først lov at sejle ud kl 16.45, ihhhhh hvor er det bare nederen at står med sådan et problem når vi ville have så meget tid derude... Men ja det er de små ting der bliver store og især når båd firmaet er sådan nogle klove ikke at have styr på de tilladelser de skal have...

Om bord på båden begynder jeg endnu engang at få problemer med maven, af de dumme slags, ligesom da jeg var meget syg i thailand, da jeg lige kom herned for 1½ år siden.

I løbet af dagen tilbage til Hanoi blev de værre og værre, fandt noget urte medicin, som bestem ikke virkede, og efter en ikke så behagelig togtur gennem den nordlige del til det centrale vietnam, gik det helt galt.

Under togturen begynder det virkelig at trappe op og Thuan som er lokal guide på togturen, prøver noget "Voodoo" tricks... Det er ikke voodoo, men det kalder jeg det altså, da det er noget med at trykke en masse underlige steder og noget sjovt olie...

Det virkede i hvert fald så jeg blev træt og fik måske en halv times søvn! Men det var bare absolut ikke sjovt. Da toget er ret forsinket beslutter jeg at rykke den lilla forbudte by i Hue til dagen efter, og tager på sygehuset med begge mine lokalguider... Altså har jeg oplevet noget så sjusket som der. Man siger at hvis man skal vide om et sted er værd og spise, skal man tjekke toiletterne inden man bestiller, havde det været et sted at spise, så var det ikke blevet godkendt, det var så klamt...

Men jeg var der for at få noget smertestillende, så jeg kunne få det bedre! Efter utallige læger, professere, ultralys osv. ringer Matin min chef til mig, og spørg hvad fanden sker der?? De har ringet fra kontoret i Vietnam og siger du er på vej på operations bordet...? Øhhhhh af hvad er jeg, var min reaktion, eftersom jeg slet ikke viste noget som helst... De mente jo sjovt nok at det var min blindtarm som de også først troede i Thailand.

Nogle timer senere, stod jeg på gaden med en recept på noget medicin, et kæmpe blåt mærke på hånden efter droppet, og utallige blå mærker fra ultralyd da de borede den helt ind i kroppen på mig...

Da jeg var lidt nervøs for om de nu havde styr på hvad de lavede, ringede jeg til Europæiske og snakkede med en læge som kunne se mine journaler fra thailand. Han mente det medicin de havde givet mig, var hvad jeg skulle have + lidt andet, som jeg hentede senere, og så sagde han at jeg jo skulle tage den med ro...

jeg informere gæsterne om jeg var for syg til at tage på tur med dem rundt i Hue, og at lokal guiden + en af de andre gæster ville klare jobbet... Hvilket de også gjorde til UG... Og jeg skylder virkelig en stor tak til begge for den store indsats de gjorde!

China Beach...

Nu er vi så fremme i Hoi An hvor vi har haft 2 nætter, jeg har haft noget tid til at hvile, men hverken hvile eller medicin har rigtig virket... Men jeg tager en dag af gangen! Der er ikke så meget andet for, men det er godt nok ikke sjovt, når de kramper kommer, og så snart jeg kommer hjem til DK, skal jeg undersøges ordenligt, og se om ikke det kan klares med piller, eller om der virkelig skal en operation til...

Første gang på Hoi An - River Beach hotel... synes billederne taler for sig selv, der skal vist være nogle goder ved at være rejseleder. Har da lige fået suiten, og den er lækker... Problemet er bare, ja... Når der er så meget plads så roder man meget mere. Ps. billeder er taget før jeg pakkede ud

 Soveværelser

Det super lækre spa, som jeg har på det ene badeværelse

 
Nå man snakker om rod skal det også lige siges at denne tur, har været sindsyg hvad angår indkøb;
- 2 tørklæder
- 2 Jakker ( skræddersyet)
- 1 stor rygsæk til backpacking
- 3 par perle øreringe ( de fylder heldigvis ikke så meget)

Arhhh det skal lige sige at 2 par af øreringene og det ene tørklæde har jeg fået!!
Måske jeg har købt mere, det husker jeg ikke lige :) hehe

Som en bonus ved at være med mig på rundrejse, havde jeg bestilt en bådtur fra vores kaj ved hotellet til at sejle os ind til byen i Hoi An, havde ikke lige påregnet at det skulle regne så meget.. Men gæsterne så ud til at nyde det alligevel... Billede her er fra før det regnede...

Men jeg sad hos skrædderen og ventede på min sidste jakke skulle blive færdig kom en af de meget søde managere som arbejder der, og lagde mærke til jeg var ret bleg og så syg ud, så hun gav mig lidt massage, med udover det, så lavede hun lidt voodoo på mig også, og det hjalp bare så meget. Men det har så også resulteret i at jeg har en blåt/rød mærke lige mellem mine øjen!!
Men alt deres old kinesiske voodoo, virker altså... Min feber forsvandt og gik fra at være træt, sløv og ret dårlig, til at have energi og ingen feber...
Så noget må der være over deres woodoo og alternative behandling, med olie og trykpunkter. Hellere det end piller i hvert fald :)

I morgen sætter vi atter kursen videre mod nye himmelstrøg, denne gange med nat toget (det sidste) mod Nha Trang.Vi er over halvvejs, om 10 dage er jeg tilbage i Bangkok...

Vietnam Ekspeditionen del 1.

Den 7/2, hentede jeg 14 gæster til den lange rundrejse, og hold hvor var jeg bare nervøs! De skulle lande kl 15, og de gjorde de også! Men det tog bare en krig for dem at komme ud, så kl 18.00 var vi på hotellet, ret sent når de både skal en time med cykeltaxi rundt i Hanoi, i vanddukketeater og have middag om aftenen! Jeg skubbede så både vanddukketeater + cykelturen til senere i programmet, for at der skulle være lidt tid til de kunne slappe af, de har jo været undervejs i næsten 30 timer!!

Så første dag blev bare lufthavnen og velkomstmiddag :)
Dagen efter en god nats søvn, stod den så på byrund tur i Hanoi, vi skulle bla. fordi Ho Chi Minh's mausoleum, præsident boligen, Litteratur tempelet, og universitet, Hanoi Hilton (de gamle franske fængsel) og krigs museum. Det var en ret lang dag, og kunne godt mærke gæsterne stadig var trætte efter den lange tur, ikke desto mindre skulle vi med nat tog til Lao Chai, i det nordlige Vietnam samme aften.

Nattoget var fint, jeg sov som en sten, vi var jo lige oppe i spisevognen og få et par øl! Det er altid hyggeligt at sidde og snakke med gæsterne og få en øl eller 2... :)

Næste morgen ankom vi så til Lao Chai, og skulle med bussen de ca. 35 km der er til Sa Pa by. Vejret så faktisk ret så dejligt ud, da solen begyndte at stå op, men da vi ramte Sa Pa, var det ret køligt, ca 2-3 grader! Da værelserne ikke var helt klar gik vi ned og fik noget at spise og derefter til Ta Phin - her hvor Rød Dao stammen bo. 

Efter et par gode timer ude i deres landsby kom vi tilbage til hotellet og senere på aftenen gik alle 14 med ud og spise på en lille hyggelig restaurant jeg havde fundet i byen! Da de stadig var trætte, gik alle hjem og jeg smuttede lige forbi The H'Mong sisters! En god bar der ligger lige overfor vores hotel, her faldt jeg i snak med et par Hollændere, og efter et par øl var det også tid for mig at se min seng...

Næste morgen stod den så på trekking, eller nærmere en længere gåtur nede i dalen af Sa Pa! Vejret var ret køligt, har vel været 4 grader, men det var dejlig forfriskende, og alle gæsterne nød gåturen og vi havde det rigtig hyggeligt, så mange fra Black Hmong, eller sort hmong som de hedder på dansk, og et par enkelte fra Zao stammen!

Efter en kanon dag var det tid til en god frokost og så lige lidt indkøb - Jeg skal jo ud og opleve lidt inden jeg skal hjem, og i Sa Pa sælger de mange billigere North Face jakker, tasker, sko mm. Når man skal ud og være rygsæk rejsende, så skal man da også havde en rigtig rygsæk, så jeg har fået investeret i sådan en, og så fandt jeg lige en mega fed lilla dunjakke vest... Så fed, og det var billigt, 75 dollar i alt...

I aften skal vi så ud og spise, og jeg har en aftale med vores Thanh min lokal guide og nogle andre fra Sa Pa efter vi har spise på en lille bar :) Så det skal nok blive hyggeligt... Skal lige siges vi først skal af sted i morgen kl 13.30. 

Selvom de har været trætte og togturen ikke gør tingene nemmere, så har de bare været så friske, det er helt fantastisk, rigtig godt humør hele tiden! Jeg kan simpelthen ikke klage! Men der er jo stadig en del dage tilbage af denne rundrejse!!

Dag 479 - God aften

I søndag dagen inden jeg skulle til Vietnam, for næstsidste gang, havde jeg en aftale med Frank! Vi har ikke rigtig haft tid til at ses med arbejde osv, siden nytår! Han kom tilbage om søndagen og var måske vores eneste mulighed for at ses, inden han skal videre til en ny destination! Så Vi havde aftalt at gå ud og spise sammen, det var kanon hyggeligt, vi tog ikke så langt fra vores lejligheder, ned til noget der hedder Asiatique! Her en lille video om hvad det bliver til når det står færdigt...

Det skal så siges at der ikke er så meget af det der er åbent, en lille restaurant og det er faktisk det... Men der er bare så super hyggeligt. Noget okay mad, og rigtig hyggeligt selskab!
Vi fik brugt en hel del timer, og drukket en hel del øl, hvilket medførte at jeg næsten ikke fik noget søvn før jeg skulle mod lufthavnen i Bangkok... En lettere eller må nok hellere være ærlig, en meget beruset Christina, (omtaler lige mig selv i 3. person, da jeg virkelig ikke forstår jeg har kunne drikke så meget øl) Møder op i lufthavnen, hvor der først er noget i vejen med mit pas, har jo pt 2 pas... Det fik jeg vist rodet mig ud af, håber jeg i hvert fald, ellers kommer jeg bare ikke ind i Thailand om en lille mdr. når jeg kommer tilbage. Men derefter synes boarding personalet at jeg lugtede ret så meget af øl, jeg var ikke pinlig eller noget, så hun trak mig til side og spurgte om jeg var sikker på jeg var i stand til at flyve, hvorefter jeg sagde, ja altså jeg skal jo ikke styre flyet... ;)

Nå men det er egentlig forståeligt nok... Frank og jeg betalte ca. 2000 bath for vores aften! Vores mad små 600, det vil sige der er blevet brugt ca. 1400 på øl. 1 L chang øl = 180, et tårn med 3 L = 400!! Ja så kan man vel godt forstå at vi fik lige for meget at drikke!!

Men hvad pokker, jeg har ikke længe tilbage af min guide tid, det skal da nydes i fulde drag i godt selskab :)

DENMARK ...

Mens jeg var i Sa Pa modtog jeg en sms fra min chef i Bangkok, som fortalte af min sidste arbejdsdag bliver d. 24 marts. En smugle før jeg end jeg havde regnet med, men havde jo hele tiden regnet med at skulle være færdig omkring d. 10 april, så jeg kunne fejre det Thailands nytår! Og ikke som sidste år hvor jeg kørte en rundrejse under nytåret!

Nu er planer så at jeg håber på at tage en bus og færge til Koh Tao og have en 5-10 dage dernede hvor jeg vil dykke til jeg ikke kan mere! Det skulle være super lækkert, har også overvejret et par dage i Khao Lak hvor jeg sidste april tog mit dykker certifikat. Men det må tiden så vise om der bliver tid til...

Venter spændt på besked fra en af mine venner, om han muligvis kan få fri til at komme herned, og så bliver det backpacking fra Bangkok til Chiang Mai hvor vi vil fejre nytåret og derefter hvis muligt ind i Burma, men det er ret svært at kringle om det er muligt at komme dertil og hvordan det foregår med visa derovre.
Og så vil jeg super gerne opleve Laos inden jeg så sætter kursen mod Danmark i slutningen af april, starten af maj...

Så kære venner, så snart jeg har fundet ud af hvad der skal ske, kommer der en endelig dato for hvornår jeg igen befinder mig på dansk jord :) Glæder mig meget, og er i fuld gang med lejlighedssøgning og job... Det ret uoverskueligt at finde et sted og bo. Men job skulle vist være lige til med alle mine gode skills :) Eller noget... Håber det hele falder på plads snarest muligt :)

NEXT DESTINATION: DENMARK

Forresten så sagde chefen, at hvis jeg ville søge tilbage til vinter, så skulle han nok sørge for jeg havde et job :) Det da altid dejligt at vide man kan få noget hvis nu DK skulle blive for kedeligt!

Sa Pa - Nord Vietnam

Efter at have sagt farvel til de dejlige gæster satte jeg kursen over mod den del af lufthavene hvor jeg skulle flyve fra. En flyvetur på 2 timer fra det sydlige Vietnam til det nordlige Vietnam. Hvor det pt. kun er 10-12 grader :(

 

Efter ankomst til Hanoi blev jeg hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel, her sad jeg et par timer og ordnede tingende fra min rundrejse og læse lidt på Sa Pa! Flere af mine kollegaer var på hotellet og fik snakket lidt med Frank og så selvfølgelig Johan, som jeg skal Obs.

Efter nogle timer og lidt aftensmad skulle vi med toget op nordpå! Synes ikke toget var så slemt! Kupeer med 4 senge! Vi gik på toget og fandt hurtigt spisevognen og satte os og fik nogle øl, det skal vist til hvis man skal kunne sove bare en smule! Vel fremme i Lao Chai meget tidligt morgen, efter et par timers vuggen gennem højlandet. temperaturen var ikke faldet meget selvom vi har kørt en 350 km.
Vi satte derefter turen videre mod vores hotel i Sa Pa, under køreturen som tog en time, steg vi ca. 1500 m over havets overfalde, og køreturen var smuk selvom det var ret tåget udenfor.

Velfremme på hotellet, fik vi vist alle et meget stort chok... :( Temperaturene var faldet yderlige, og lå nu omkring frysepunket... Uhhhhh det var så koldt! Ved godt at det ikke lyder af meget, men helt ærlig! Jeg er nok forvent med temperature over 25, og så er 0 altså ikke særlig sjovt...

Jeg var så heldig at en fra Johans gruppe havde 2 gange ski undertøj med, og de ene måtte jeg gerne låne! Hvor heldig er man, hvis ikke jeg havde haft den mulighed var jeg nok ikke overlevet... Købte det så af hende, da jeg jo skal tilbage igen om en lille uge! Men tænk sig, jeg har boet i Danmark i næsten hele mit liv, og aldrig har jeg ejet et sæt langt undertøj, så tager man 9500 km væk fra Danmark og så bliver man nød til at investere i sådan noget... puha, det var ikke lige det jeg havde regnet med...

 

Vi kunne ikke få værelserne med det sammen så derfor tog vi ned og spise morgenmad og derefter på vores tur til landsbyen Ta Phin. En landsby med meget farverige etniske bjergstammer deriblandt Sort H'mong og Rød Dao...

Rød Dao så vi flest af, og de minder mest af alt om små nisser!!  Når man kommer ud af bussen udser de sig et offer og den person føler de hele vegen ned til enden af landsbyen/grotten og derefter hele vejen tilbage, i håb om at man køber nogle af deres ting...
Hende der fulgte mig, hun var 36 år og havde 2 børn! Hun ville ikke tro på jeg var guide og derfor håbede hun også at jeg ville købe noget, åhhhh hvor var det bare belastende!
Selve landsbyen er ikke noget særligt, efter min mening, men stadig spændende at se hvordan de bor. Man er ikke i tvivl, de lever udelukkende af turister, og så hvad de kan dyrke i området.

efter turen tog vi tilbage til hotellet, og efter nogle timer fik vi vores værelser!! Der var jo slet ikke koldt :( Det var ligesom at bo i en dybfryser! De tænder ikke for varmen de steder der ikke bor nogle, hvilket resultere i at der er pisse koldt alle steder! Men jeg tog mig et langt langt varmt bad, og det hjalp en lille smugle... Johan havde arrangeret spisning for gæsterne om aftenen.Efter maden tog vi på bar, først med gæsterne og derefter var vi kun Johan, Jens og mig tilbage, og vi fik vist en del indenbords... Men det var kanon hyggeligt - selvom jeg fik tæsk i pool...

Næste morgen stod den på trekking - eller en gåtur skal det vist nok kaldes. Ned gennem Sa Pa dalen, hvor vi igen blev mødt af Rød dao og sort H'mong!! Det var en smuk tur og vejret var med os, for solen begynde at kigge frem mens vi var ude og gå så det var ikke så koldt som først antaget. Hvilket efter min mening var kanon!

På et tidspunkt dele vejen sig, og man kan vælge en tur der er lidt mere svær og en lettere en. Jeg valgte jo den svære, da der ikke havde været det vilde trekking over første del af turen. Den svære del var ikke svær, men den var smuk, meget smuk. Her kunne man rigtig se hvordan deres risterrasser fungere, med de små vandløb og igennem små floder osv. Det var kanon lækket :)
Solen skinnede og efter den lange gåtur havde man virkelig fået varmen!

Efter en dejlig lang gåtur kom vi tilbage til Sa Pa by hvor vi fik noget frokost inden resten af dagen skulle nydes på egen hånd, hvilket også betød at efter aftensmaden skulle der igen hygges med øl :)
Det blev en ret lang nat, men en rigtig sjov og hyggelig aften!

Næste morgen havde vi fri indtil 13.30, så jeg gik på opdagelse på egen hånd og tog en rigtig trekking tur rundt i lokal området, hvilket gav en masse spændende oplevelser !

Da vi mødtes skulle vi til Cat Cat, og gå en tur i området, forbi et meget smukt vandfald og nogle små landsbyer, det var dejligt med frisk luft og vejret var helt sikkert på vores side!
Derefter lige et par timer tilbage på hotellet inden vi satte kursen mod Lao Chai! Ikke så langt fra Lao Chai ligger grænsen til Kina, og her skulle vi selvfølgelig lige hen, så har "næsten" været i Kina!! Johan havde købt vin som vi nød foran grænsen inden vi skulle have lidt aftensmad og derefter med nattoget tilbage til Hanoi.

En hyggelig togtur med lidt øl og snak, og en smugle søvn! Derefter ankom vi til Hanoi, og jeg blev hentet og kørt til lufthavnen hvor jeg derefter tog flyet tilbage til Bangkok...

4 rigtig fede dage med flotte naturoplevelser veloverstået og venter nu en lille uge før det slev bliver mig der skal have 14 gæster med derop! for første og sidste gang, jeg glæder mig og er sikker på det bliver en kanon oplevelse! Selvom det har været meget meget koldt, og jeg er blevet lidt syg, så er det intet i forhold til den natur oplevelse det har været.

Hvis jeg kunne vælge ville jeg gerne tilbage til dette smukke sted, men helst i august hvor de smukke risterrasser er grønne og højladet skulle være endnu smukkere end det var nu her...

Grænsen til Kina