Sidste dag i Sa Pa, tog vi en tur ned til Cat Cat, hvor vi gik en dejlig
tur! Selvom vejret ikke var det bedste og solen ikke kiggede frem, var
naturen utrolig smuk alligevel.
Thanh & Jeg ved vandfaldet i CatCat
Videre fra Cat Cat kørte vi ned mod Lao Chai, hvor vi tog et smut forbi den kinesiske grænse, og nød en øl, men vi så solen gå ned.
I nat toget skulle der hygges, da alle gæster var installeret i deres kabiner, blev der hygget med kortspil, læst dagsbreve, skrevet dagbog... og en lille overraskelse
Hanne havde på resturanten vi spise på her til aften, set et bageri, og derfor synes hun vi skulle forkæles på tog turen, hun havde købt hvad hun troede der var en chokoladekage. Men det var det helt sikkert ikke, men rigtig hygge! Skal lige siges at man i kabinerne kan sove 4 pers. men vi fik altså rykket os så godt sammen at vi kunne sidde 12 inde i kabinen, og de sidste 3 stod på gangen!
Hanne & Kagen
Mere kage hygge
Efter en hyggelig tur tilbage til Hanoi, tog vi videre til Ha Long bugten. Dette var noget værre roderi, vi ankom til båden kl 11.00 men der var problemer med tilladelsen, og det blev leget frem og tilbage med flere muligheder, men der var ingen båd at skaffe, og vi håbede selvf. hele tiden på vores båd kunne få tilladelsen til at sejle ud... Efter et par timer må jeg indrømme min tålmodighed lå på et meget lille punkt, og jeg var ret så skuffet over vi havde fået en båd uden tilladelse!
Vi fik en ny båd senere på dagen, men fik først lov at sejle ud kl 16.45, ihhhhh hvor er det bare nederen at står med sådan et problem når vi ville have så meget tid derude... Men ja det er de små ting der bliver store og især når båd firmaet er sådan nogle klove ikke at have styr på de tilladelser de skal have...
Om bord på båden begynder jeg endnu engang at få problemer med maven, af de dumme slags, ligesom da jeg var meget syg i thailand, da jeg lige kom herned for 1½ år siden.
I løbet af dagen tilbage til Hanoi blev de værre og værre, fandt noget urte medicin, som bestem ikke virkede, og efter en ikke så behagelig togtur gennem den nordlige del til det centrale vietnam, gik det helt galt.
Under togturen begynder det virkelig at trappe op og Thuan som er lokal guide på togturen, prøver noget "Voodoo" tricks... Det er ikke voodoo, men det kalder jeg det altså, da det er noget med at trykke en masse underlige steder og noget sjovt olie...
Det virkede i hvert fald så jeg blev træt og fik måske en halv times søvn! Men det var bare absolut ikke sjovt. Da toget er ret forsinket beslutter jeg at rykke den lilla forbudte by i Hue til dagen efter, og tager på sygehuset med begge mine lokalguider... Altså har jeg oplevet noget så sjusket som der. Man siger at hvis man skal vide om et sted er værd og spise, skal man tjekke toiletterne inden man bestiller, havde det været et sted at spise, så var det ikke blevet godkendt, det var så klamt...
Men jeg var der for at få noget smertestillende, så jeg kunne få det bedre! Efter utallige læger, professere, ultralys osv. ringer Matin min chef til mig, og spørg hvad fanden sker der?? De har ringet fra kontoret i Vietnam og siger du er på vej på operations bordet...? Øhhhhh af hvad er jeg, var min reaktion, eftersom jeg slet ikke viste noget som helst... De mente jo sjovt nok at det var min blindtarm som de også først troede i Thailand.
Nogle timer senere, stod jeg på gaden med en recept på noget medicin, et kæmpe blåt mærke på hånden efter droppet, og utallige blå mærker fra ultralyd da de borede den helt ind i kroppen på mig...
Da jeg var lidt nervøs for om de nu havde styr på hvad de lavede, ringede jeg til Europæiske og snakkede med en læge som kunne se mine journaler fra thailand. Han mente det medicin de havde givet mig, var hvad jeg skulle have + lidt andet, som jeg hentede senere, og så sagde han at jeg jo skulle tage den med ro...
jeg informere gæsterne om jeg var for syg til at tage på tur med dem rundt i Hue, og at lokal guiden + en af de andre gæster ville klare jobbet... Hvilket de også gjorde til UG... Og jeg skylder virkelig en stor tak til begge for den store indsats de gjorde!
China Beach...
Nu er vi så fremme i Hoi An hvor vi har haft 2 nætter, jeg har haft
noget tid til at hvile, men hverken hvile eller medicin har rigtig
virket... Men jeg tager en dag af gangen! Der er ikke så meget andet for, men det er godt nok ikke sjovt, når de kramper kommer, og så snart jeg kommer hjem til DK, skal jeg undersøges ordenligt, og se om ikke det kan klares med piller, eller om der virkelig skal en operation til...
Første gang på Hoi An - River Beach hotel... synes billederne taler for sig selv, der skal vist være nogle goder ved at være rejseleder. Har da lige fået suiten, og den er lækker... Problemet er bare, ja... Når der er så meget plads så roder man meget mere. Ps. billeder er taget før jeg pakkede ud
Soveværelser
Det super lækre spa, som jeg har på det ene badeværelse
Nå man snakker om rod skal det også lige siges at denne tur, har været sindsyg hvad angår indkøb;
- 2 tørklæder
- 2 Jakker ( skræddersyet)
- 1 stor rygsæk til backpacking
- 3 par perle øreringe ( de fylder heldigvis ikke så meget)
Arhhh det skal lige sige at 2 par af øreringene og det ene tørklæde har jeg fået!!
Måske jeg har købt mere, det husker jeg ikke lige :) hehe
Som en bonus ved at være med mig på rundrejse, havde jeg bestilt en bådtur fra vores kaj ved hotellet til at sejle os ind til byen i Hoi An, havde ikke lige påregnet at det skulle regne så meget.. Men gæsterne så ud til at nyde det alligevel... Billede her er fra før det regnede...
Men jeg sad hos skrædderen og ventede på min sidste jakke skulle blive færdig kom en af de meget søde managere som arbejder der, og lagde mærke til jeg var ret bleg og så syg ud, så hun gav mig lidt massage, med udover det, så lavede hun lidt voodoo på mig også, og det hjalp bare så meget. Men det har så også resulteret i at jeg har en blåt/rød mærke lige mellem mine øjen!!
Men alt deres old kinesiske voodoo, virker altså... Min feber forsvandt og gik fra at være træt, sløv og ret dårlig, til at have energi og ingen feber...
Så noget må der være over deres woodoo og alternative behandling, med olie og trykpunkter. Hellere det end piller i hvert fald :)
I morgen sætter vi atter kursen videre mod nye himmelstrøg, denne gange med nat toget (det sidste) mod Nha Trang.Vi er over halvvejs, om 10 dage er jeg tilbage i Bangkok...