Sidste indlæg var togturen og Nha Trang - derefter skulle vi med bus til Da Lat, Martin min chef havde ringet samme dag og fortalt der ville komme en ny rejseleder i Da Lat. Hvilket gjorde mig rigtig glad, da jeg virkelig var begyndt at have det skidt, mere end de forgående dage!
Efter en 4 timers ret hård kører tur, oppe i bjergene, og jeg lige var sygeplejerske for en gruppe unge mennesker der var styrtet på motorcykler, men at rense og forbinde dem, kom vi frem til Da Lat. Jeg fik tjekket gæsterne ind og sagt et tårevældende farvel til dem, gik jeg i gang med at pakke om så der ikke var væske i min håndbagage, for viste at jeg havde lidt for meget med...
Det var ret hårdt at tage afsked med min gruppe, flere græd og det sammen gjorde jeg... Fik en masse blomster, som jeg desværre måtte efterlade i Da Lat lufthavn, da sådan ting ikke må komme ombord på flyet.
Men det gik let med Vietnam airlines, og Qatar, så det var bare kanon...
Ankom til Bangkok kl 00.45 og var ude meget hurtigt, tog en taxa til BNH som er det hospital jeg har været på før... De har alle min journaler osv. fra de andre gange jeg har været syg.
Kom ind på skadestuen, og her blev jeg undersøgt grundigt, med både ultralyd og CT med og uden kontrast. Det er bare det værste jeg ved, CT med kontrast. Den fornemmeste af at brænde om indefra er bare på ingen måde sjovt.
Efter en masse undersøgelser, blev jeg indlagt, og ligger nu på 6. etage som de sidste mange gange. Men der er ikke mange af de søge sygeplejersker tilbage, og standarden er faldet utrolig meget.
Tirsdagen gik med en masse undersøgelser, en masse ultralyd scanninger med min. 5 læger tilstede... Meget kan man sige, men de er mange om at træffe beslutningerne hernede.
Om aftenen kom Benjamin og Frank og kiggede til mig, det var dejligt at se nogle mennesker man kender, det er ikke særlig sjovt at være så langt hjemmefra når man er syg så et besøg fra nogle dejlige kollegaer hjælper ret meget på humøret.
Onsdag morgen kom Martin min chef så forbi for at se til mig. Senere på dage blev det besluttet at min blindtarm skulle fjernes, og når de nu var igang kunne de lige så godt lave lige flere huller så de kunne kigge på de andre organer om de nu også var i orden eller om der var mere som ikke var som det skulle være.
Kl 16.00 blev jeg kørt ned til operationsgangen, og vågnede omkring kl 20.00 nede på opvågningen, med et svagt minde om jeg havde skrevet under på et stykke papir og havde set min blindtarm i et glas, men må indrømme jeg var ret langt væk efter narkosen, at jeg ikke husker det store...
Torsdag, narkosen slog mig helt ud, og sov vist hele natten igennem, og vågnede med en ikke så sjov smerte i maven, det var de 3 små huller som gjorde ret så ond. De er nu ellers flotte, altså har ikke set den helt endnu, men plasteret indikere at mine ar hvis de bliver synlige ikke er større en et par millimeter. Hvilket jeg er ret glad for...
Fredag, endelig energi til at tage et bad, vågnede med ikke så mange smerter og kunne mærke jeg havde brug for et bad. Så jeg fik lov til at tage et bad, men det tog sin tid at være i bad, og er glad for det er lavet til syge mennesker, så man skal sætte sig lidt ned. Efter 10 min blev jeg svimmel og skyndte mig at blive færdig, og komme ind i sengen igen. Lige siden badet har jeg haft så mange smerter og virkelig ikke kunne rejse mig fra sengen. Så nu snakker kirurgen og min læge om noget alternativ smertebehandling. Hvad det så indebærer finder jeg ud af i morgen.
Benjamin var også lige forbi i dag, det var dejligt. Så kom han endda på hans fødselsdag, er bare lidt ked af jeg ikke havde en lille gave til ham! Har også skypet med familien, Mor, Linnea og Natasja - Det var ret dejligt at snakke lidt med dem, savner dem jo en del, især når man bare ligger her og har det skidt...
Nu må vi se hvad der videre sker de næste par dage, håber bare at være frisk til d. 8 hvor min sidste rundrejse i Vietnam er...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar