Cambodia Obs

Så er nettet endelig kommet tilbage, så må hellere lige fortælle lidt om turen til Cambodia!

D. 30/9 tog Johan og jeg mod Phnom Penh, hovedstaden i Cambodia! Allerede i flyet begyndte man at kunne se hvor voldsomme oversvømmelser der i øjeblikket er i store dele af Asien. Vi fik en masse papire der skulle udfyldes så vi kunne få vores visum til landet, Johan havde allerede advaret mig at de er en del korrupte derovre, men havde ikke regnet med det var så slemt igen! Da vi ankom fik vi af vide de havde lukket stedet hvor man kan få taget billede, så vi stod uden billede til vores visum, en af vagterne forklarede at vi skulle betale 4 USD for billederne (de tog så bare et billede af vores pas). 4 Usd er jo ikke så vildt meget, men da vi kun havde store sedler skulle vi betale i Thai bath, det blev så 200. Hvis man omregner så skulle vi kun have betalt omkring 120 bath. Men så tjente han jo lige lidt ekstra!!

Har hørt det en del værre når man skal kører over grænsen som jeg skal med mine gæster, og her skal ma have billede, har man ikke det, så kommer man ikke ind. Plus man skal min. betale 5 usd pr. pers. for hurtig service. selvom det ikke går hurtigere. Glæder mig allerede til at opleve det!!

 Vores lille fly med navnet - Angkor Way

 

Her ses oversvømmelserne fra flyet

Men direkte fra lufthavnen tog vi ud til The killing Fields. Ikke lige et sted jeg synes er det smukkeste i verden. De har haft meget regn og det betyder også når man gå ude ved alle de har massegrave, kommer der tøj og knogler op af jorden. Det er så uhyggeligt at se alle de metoder de har brugt til at torturere og slå folk ihjel med.

 Tuk Tuk i Cambodia

Hvorfor kører 2 gange??

Over 17.000 kranier ligger gemt derude! Folk der kom derud var tit kommet direkte fra S-21 Fængslet. Det var også næste punkt på dagens program, ikke fordi jeg havde så synderligt meget lyst til at se mere død og ødelæggelse!

Et af de mange totur våben de brugte!

S-21 eller Tuol Sleng Prison i Phnom Penh, Cambodja, er et tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til museum. Fængslet blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter De Røde Khmeres magtovertagelse i 1975, og det var i brug frem til Vietnams invasion i 1979. Man skønner, at mellem 14.000 og 15.000 mennesker har været indsat og tortureret i fængslet. Kun 7 overlevede. Det høje dødstal skyldes, at alle indsatte blev regnet for skyldige og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet, samt til at opgive navne på deres medsammensvorne. Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også dennes ægtefælle og børn. Alle indsatte blev nøje registreret og fotograferet før og efter henrettelsen. S-21 er i dag museum, hvor man bl.a. kan se cellerne og billederne af de mange ofre.

Derefter stod den på frokost på en lokal cambodjansk restaurant, men må indrømme at jeg ikke rigtig havde fået opbygget nogen appeltit efter de steder vi lige havde besøgt. 

Derefter Konge paladset - Vores lokal guide var vist af den overbevisning at vores rundvisning skulle løbes igennem, og er heller ikke sikker på han kunne li mig! Men fik da set det, og derefter videre til verdens mest kedelige museum!! National museet i Phnom Penh. Her mødte vi vores "museum" guide! Hun var nok den mest spændende person jeg har mødt. Hun snakkede med ca. 5-10 sek. mellem hver ord, og når man ligger ud med der er 5000 objekter at gennemgå, kan man da slet ikke vente til man har været dem alle igennem!! Jeg ber til at det ikke er hende jeg skal have når jeg er der med gæster, for så falder de nok i søvn! ikke fordi det er kedeligt selve museet, men fordi man kan ikke andet, når hun snakker så langsomt...

Køb bananer, Køb bananer

Aftensmaden blev indtaget på FCCC, som er den gamle Presseklub. (Foreign Correspondants Club of Cambodia. FCCC spillede bla. en vigtig rolle i filmen "The Killing Fields"Her sad vi med udsigt ud over søen og nød noget godt mad 

Der blev også tid til lidt hygge!

Dag 2...

Dagen stod på roadtrip... der skulle tilbage lægges ca. 350 km, fra Phnom Penh til Siem Reap. Da vi kun var 4, Vores Lokal guide, Chaufføren, Johan og Jeg, fik vi en alm bil. Hvilken forkorter turen med et par timer i forhold til bus. En ting man skal huske på i Cambodia er at 350 km ikke lyder af meget men med deres trafik og meget dårlige vejnet, tager det lang lang lang tid at kører.

På bagsædet var der en sød frugtkurv og Johan og jeg var klar til at tage hele dagen i bilen!!

Selvom jeg viste at dagen første stop ville være stedet hvor jeg nok skulle se min største angst i øjnene!! Fugleedderkopper!! Åhhhh hvor jeg bare ikke synes det kunne være sjovt!! Da vi ankom til det lille marked, blev jeg til at starte med siddende i bilen, jeg kunne ikke overtale mig selv til at gå ud... Mens fordi jeg har hørt mange historier om hvordan børn render rundt med de her edderkopper og sætter dem på folk, og det var nok det sidste i verden jeg havde lyst til de skulle gøre ved mig...

Men jeg nåede levende igennem!! :) Uden at se en edderkop, og har besluttet at jeg bare bliver i bussen når jeg er der med gæsterne!! 

Derefter videre mod dagens andet stop, en lille silkefarm hvor man ser hele processen fra orm til færdig produkt en meget spændende process, og et hyggeligt lille sted midt ude i ingenting!

Flere gange stoppede Johan og jeg bilen for at se på lokal området og bare sådan holde 5 min inden vi gen skulle kører! turen tog det meste af dagen og var heldigvis også det eneste der var på programmet den dag. Vi ankom til hotellet og gik begge op for at slappe lidt af inden vi skulle ud og have aftensmad...

 

Godt de er overdækket, ellers var der helstegt pattegris efter turen!!

Vi gik ned og fik lidt af spise, vi var begge lidt små syge, så var ikke så oplagt til at være så længe ude, mest efter turen herop men også fordi dagen efter stod på Templer, Templer og endnu flere Templer... Så vi gik en tur ned gennem nat marked og derefter hjem i seng!! 

Dag 3... 

Angkor wat, var dagen første besøg, et meget smukt tempel, eller vist mere en halv ruin, men flot det var det. Det var sindsyg varmt, inden vi gik ind så vi en stor luftballon som både Johan og jeg gerne ville op i, så vi aftalte med lokalguiden at efter Angkor Wat skulle vi prøve den! Men da vi var færdige med det første tempel måtte vi desværre ikke komme op i den, da det blæste for meget. Øv øv!! Vi blev så enige om at gøre det dagen efter, inden vi skulle henholdsvis tilbage til Thailand eller videre til Vietnam!

Vi cyklede rundt inde i junglen mellem de forskellige templer og nød det dejlige vejr. Da vi var ved at være færdige med dage kunne vi se at klokken ikke var så meget i forhold til vi skulle se solnedgangen. Derfor tog vi hjem til hotellet i stedet for at sidde og vente 4 timer på solen skulle gå ned, så den oplevelse har jeg til gode til næsten gang jeg skal til Cambodia.

 

Tilgengæld prøvede Johan og jeg en 8-hånds massage. Det fungere lige som alm. massage, der er bare 4 der giver massage på samme tid, hjernen kan næsten ikke register hvor det gør ondt, fordi der er 8 hænder i gang på samme tid, men godt det var det. Det resulterede bare i mange blå mærker rundt omkring på min krop, da jeg jo ret let for slå mærker. Men en meget sjov oplevelse.
Vi spiste et lille men meget hyggeligt lokalt sted, på vejen tilbage blev vi smidt af ved nat marked, og gik ud for at hygge os.
Jeg fik købt nogle gaver og nogle flotte dækservietter, der er fra det mærker, som hedder I ♥ Cambodia. Her støtter man de fattige rundt omkring i Cambodia og samtidig får nogle rigtig flotte ting. 

Vi fik et par drinks eller lidt til, og mødte bla 2 tyske fyre som var på rundrejse sammen! Dem snakkede vi en del med, og da jeg begyndte at mærke trætheden efter alle de nye indtryk tog jeg hjem mens Johan vist blev lidt længere...

Dag 4.
Efter morgenmaden, tog vi ud til luftballonen, men da det regnede kunne vi heller ikke i dag komme på i den. Håber meget vejret er til det i nov, når jeg første gang skal af sted med 4 gæster, vil jeg give dem muligheden for at prøve det også, det koster 15 Usd. så det er ikke engang så dyrt, og vi har tid til det fordi vi ikke er flere!
Vi tog videre til SOS børnebyen i Siem Reap. Det var flot at se man har et område til de fattige børn! 
 Der er huse det kan bo i, hvor der er ca 8-10 børn og en mor. Moren står for at passe de børn der er, lærer dem de huslige gerninger osv. Dertil er der også knyttet en moster der overtaget hvis moren går hen og bliver syg. 
På skolen er der også børn som ikke bor i byen. Desuden har de et program til drengene hvor de kan lære forskellige håndværk, så de har lettere ved at få job når de er færdige med skolen.
Det eneste der gør mig ondt, er at se alle de andre fattige børn som ikke bor i byen! Så kommer forskellen virkelig til syne!!

Et godt eksempel er at et sim kort kan koste fra 5 usd og op mod 10.000 usd. Alt efter hvilket nummer man ønsker. Det godt nummer/nemt nummer er dyrt. Det er vildt underligt, når man køber simkort som ikke er de almindelig turist simkort så skal man have cambodjansk identifikation med sig. Så min lokal guide købte det til mig. Så får man udleveret en bog hvor der er 20 A4 sider og derfra kan man så se numre og priser. Det er lidt sjovt. Hvem gider dog give 9300 usd, så var det dyreste vi fandt i den butik vi besøgte.. bare for at have et nummer der hedder 9 99 99 99 99...
Men der er meget stor forskel på rig og fattig i landet, og landet er utrolig fattigt. Over alt møder man børn som siger 1 dollar, 1 dollar... De har tit meget beskidt tøj på og her er det ikke som i de turistete områder i thailand hvor de har det beskidte tøj på for at turisterne skal have ondt af dem, her er det faktisk fordi de ikke har andet...


Men jeg glæder mig til at vende tilbage om en måneds tid, hvor det forhåbentlig er lidt køligere, eller bare ikke så høj luftfugtighed og hvor oversvømmelserne er minimerede.