mandag den 30. maj 2011

Fremtiden ?!

Jeg har haft en hel fridag her i Bangkok i dag, og det har været dejligt. Har ligget ved poolen og nydt solen, vi har vel haft en 38 grader, og jeg er igen blevet lidt solskoldet...
Men det sker jo, når man ikke kan finde ud af det med vejret osv, jeg lærer det nok aldrig.

Men dagen i dag har samtidig også været mærkelig, for her på det seneste har jeg haft en masse tanker om hvad der skal ske når jeg kommer til DK. Hvornår jeg evt. burde stoppe med at lege rejseleder og komme hjem og evt. finde et "rigtigt" job, som gæsterne så pænt siger det...
På en måde har de jo ret, altså det er jo ikke ligefrem verdens hårdeste job, når vi ikke har noget at lave, man bliver ikke rig på kontoen, kun på oplevelser.
Men det er som om det i øjeblikket mangler noget, ved ikke hvad det er, men det gør savnet til Danmark større, måske er det fordi vi har meget tid, ikke noget at lave, og derfor tænker man mere.

Men jeg har kigget en hel del på uddannelser og jobmuligheder, og jeg synes godt nok stadig det er svært, jeg aner virkelig ikke hvad jeg vil med mit liv.
Jeg savner udfordring, men mest af alt savner jeg afklaring, afklaring på fremtiden, så jeg ved hvad jeg skal lave, for jeg vil jo ikke være guide for evigt...
Alt bliver kedeligt i længden!
Også at leve i sydens sol, tro det eller lad være, men jeg savner faktisk at kunne gå udenfor, dufte foråret er på vej, eller det nyslået græs... eller se skiftet til efterår, hvor skoven har en masse smukke farver...

Jeg faldt over en side i dag da jeg kiggede uddannelse, og synes det ser rigtig spændende ud, men også rimelig dyrt... Men det er helt klar noget jeg overvejer, om man skulle prøve!

http://www.danskstudiecenter.dk/Turen-kort-fortalt.403.aspx

Ingen kommentarer:

Send en kommentar