mandag den 5. december 2011

Kongens fødselsdag

Igår kom Johan op og var i vildt godt humør og synes vi skulle fejre at Kongen af Thailand fyldte 84 år! Derfor blev vi enige om at vi skulle til Grand Palace om aftenen, hvor de i øjeblikket har åben i den indre del af Kongens Palace.
Men da vi havde en masse timer foran os inden vi skulle derind skulle vi jo have tiden til at gå, så vi besluttede at tage ind til MBK for at købe Hangover 2 (som jo sker i Thailand)...


På vej indtil skytrainet, skulle vi lige traditionen tro købe en af de lyserøde konge trøjer - det kostede os 139 bath, det skal lige divideres med 5... Ikke meget for en trøje! Lyserød er fordi det betyder godt helbred, og desuden skal man ikke bære gul for kongen længere, selvom det er farven for mandag, som var den dag kongen blev født på for 84 år siden. Men der er 2 forskellige partier i Thailand, eller der er mange, men disse 2 er meget uenige og laver meget ballade. Det ene er rødt og den andet er gult. Da kongen ikke blander sig i politik så har han frabedt sig at folk bærer den farve for at vise han sympati.


Vi nåede aldrig ind til MBK, vi nåede kun til Saphan Taksin broen hvor skytrainet går til MBK. Her gik vi lige shop amok, på den fede måde... Eller i hvert fald Johan gjorde. Han købte 3 par sko, og jeg købte et par. Logisk som jeg var, fik jeg ordnet negle mens Johan forhandlede prisen ned...


Derefter gad vi faktisk ikke tage hele vejen ind til MBK, så vi tog i stedet til den mest berygtede gade i Bangkok. Khao San Road. Det er her alle backpacker kommer når de er i Bangkok. Vi gik en tur ned gennem gaden. Efter den viste Johan mig en anden lille gade hvor vi sad og fik en øl og hyggede snakkede med nogle piger fra Østrig. Derefter tilbage på Khao San road og der fik vi os også en lille en, rigtig hyggeligt.
Da vi besluttede at tage ind forbi Admiralen som er en Pub der ligger et godt stykke kørsel fra Khao San Road, nåede vi ikke langt i gaden.


 På vej i Taxi til Khao San Road

 Fedt T-shirt - Mr. Jihad




Det var som om gaden gik i stå et par minutter efter vi var kommet derud, som om en film var sat på pause og kun meget få mennesker stadig var på play.
Folk stod med levende lys, lysetrøjer så langt øjet kunne se, og kongesangen blev spillet, fra de mange fjernsyn i gadebilledet.
En oplevelse jeg ikke har oplevet før, alt for vildt, og det rørte en dybt at Thaierne virkelig bare stoppede alt hvad de havde gang i for at synge for deres elskede konge...



Kort efter sad vi i en taxi på vej ind til Bent som ejer Admiralen!! Selvom jeg fortrød mange gange undervejs, var det nu det hele værd da vi kom derind. Admiralen den nye i Bangkok er blevet så flot, Tænke selvfølgelig ikke på at tage billeder, men de skal nok komme, skal helt sikkert derind igen!

Kl 22.00 lanede jeg hjemme i lejligheden, der var en del trafik på vejen hjem, øv øv!! Lyn pakkede det sidste jeg manglede, men var list beruset så kunne desværre ikke sove meget...

Enten var det fordi jeg havde drukket lidt øl, eller var det bare fordi jeg var så spændt på at se mine forældre igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar