mandag den 2. januar 2012

Ferie i DK

Så er det vist tid til at gøre status for de sidste par uger, og sikke meget der er sket...

En dejlig ferie i Danmark hvor næsten alle fik besøg, er overstået! Det var så dejligt at være hjemme igen, i lille Danmark, hvis man da kan kalde det hjem! Efter ikke at have været der i over et år. Men jeg nød at være hjemme, selvom det var nogle ret hektiske dage! Fik besøgt næsten al familie og mange af vennerne!

Men en lille opd. om hvad jeg har fortaget mig i min ferie!

D. 20/12 landede jeg i Danmark. Hold op en tur, på næsten 20 timer. Den var ret hård og var ret smadret efter den lange tur... Et dejligt gensyn med Bedste og moster i lufthavnen som hentede os. ja og selvfølgelig mine forældre der landede lidt efter mig.
Dagen stod i hyggens tegn og jeg fik både set Dømel og Berg.

Dagen efter tog jeg med mine dejlige søstre til Hundige for at købe de sidste julegave, her skal det lige siges at jeg altså havde alle julegaver med fra Thailand/Vietnam og Cambodia, men hjalp mine søstre og mor med at få det sidste ordnet. Det var super hyggeligt og senere tog jeg over til en gammel folkeskole veninde, hvor der stod på god mad og rødvin :) Kan man dog ønske mere, det var bare så hyggelig en aften!


den 22 dec. stod i familiens tegn, nemlig hygge med min faster, fætter og kusine. Vi havde en kanon dejlig dag/aften sammen, vi var en tur på strøget og hører min kusine synes i et julekor og nød selvfølgelig den dejlige julestemning der var. 



Uhhh lille juleaften er altid særlig i vores familie, der skal nemlig hygges ekstra meget, og derfor skulle der hentes juletræ, der var både mine søstre, far og vores lille nye hund med ude og fælde det i skoven! Det var bare så hyggeligt og koldt! Men vi fandt dog et rigtig smukt træ. Senere på aftenen kom Monica (min selvvalgte storesøster) og hendes kæreste og deres søde lille pige Ida. Den spise vi risengrød med og hyggede.
Jeg har ikke set dem siden jeg tog ud som guide, så det var dejligt endelig at se dem alle igen!


Juleaften er normalt den dag hvor man bare skal hygge, og det gjorde jeg også men tog lige turen et smut til Hillerød og hentede julegaver fra familien, videre til min morfar og hans kone Ulla som bor i Birkerød, det er også rigtig længe siden at jeg har set dem, og det var bare så skønt at se både min morfar og Ulla, og se at min gamle morfar stadig har gode dage, og jeg nød at være sammen med dem! Selvom det var kort!
Derefter videre til Nærum og hente bedste, hun holder altid jul nede hos os, når ikke vi er oppe hos min moster. Derefter retur til Dalby! Det var altså ret meget bilkørsel når man tænker på jeg ikke rigtig har kørt så meget bil det sidste år... Men det gik fint... hehe
Derefter bare en dejlig juleaften med familie og god mad :)

25/12 stod den på julefrokost hos min moster og hele deres familie. Her var vi ude og gå i skoven og det lignede ikke helt dansk vinter, i hvert fald ikke ligesom sidste år, hvor der var meget sne og frostgrader. Men det var hyggeligt og dejligt at være ude og gå og nyde den danske natur, og derefter igen spise julemad... 


Dagen efter stod i min dejlige venindes tegn... Nemlig julie! Åhhhh det var så dejligt at se hende igen, og vi hyggede bare hele dagen og det meste af aftenen! Men æbleskiver, varm kakao og så lavede vi mad til hendes kæreste og bror! Det er bare så dejligt at vennerne stadig er der, selvom man er så langt væk i al al al for lang tid... 

den 27/12 var det så drengenes dag! Tog hjem til Dømel, her nød vi vist en lille øl mens vi snakkede og spillede PS3, hvor vildt at man nu kan spille alle de gamle spil, som jeg husker fra dengang jeg gik på fritidshjem... Bombemand osv... hehe
Btw, så er jeg ret ringe til det, hehe! Senere kom Berg og derefter tog vi til Køge og mødtes med Hasse og Sheila, fik lige at spise og derefter vores traditionelle besøg på Hugos! Hver eneste gang jeg har været hjemme siden jeg tog ud som guide har vi været på Hugos og få øl, så der var vi selvfølgelig også denne gang! Det var super hyggeligt og senere kom Theis også! Dejligt at se dem alle igen, og kunne godt hører at de vist gerne ser jeg kommer rigtig hjem snart...



D. 28/12 var det så meningen jeg skulle pakke alle mine ting, men i stedet blev det meste af dagen brugt på at hygge med min mor og Natasja! Vi så film og slappede af. Fik rigtig god mad og det var bare den perfekte sidste aften og afslutningen på ferie!

D. 29 rejste jeg så tilbage til BANGKOK!! Det tog præcis 14 timer fra vi kørte hjemmefra til jeg var fremme i min lejlighed i Bangkok. Det synes jeg er ret godt gået, når man tænker på der har været 2 timers kørsel, immigrationen og ventetid på bagagen! Det var en okay tur tilbage, direkte med Thai. flyet var kun 1/3 del fyldt, så jeg havde 3 sæder og kunne ligge ned og sove. Plus det var et af de nyere fly så der var også entertainment system i hver sæde :) så fik også set lidt film :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar