Dag 60 - Naturens tegn

  

 

Hvilken smuk morgen at vågne til i den gyldne trekant, hvor udsigten både er Burma, Laos og Thailand... Men kold var det, temperaturen lå på omkring en 12 grader.

Efter lidt morgenmad sætter vi kurs mod et grænsemarked, dette marked ligger ved Thailands nordligste punkt. Her finder man rigtig mange spændende ting, og endnu flere ikke spændende ting :) Men der er alt hvad man kan ønske sig.

Malene og Jeg besluttede os for at købe verdens grimmeste huer, og om de nogle sinde bliver brugt, vides ikke, men sjove det er de :)

Vi satte derefter kursen mod Akha bjergstammen.

Stammer fra Tibet området og derfra er de udvandret til hele det nordlige sydøstasiatiske område. Ca. 20.000 bor i Thailand, ved Chiang Mai og Chiang Rai.

Vi bliver mødt af en masse børn da vi ankommer til byen, hvilket var rigtig godt, da vi ved grænsemarked havde købt en masse jakker, da vi selv synes der var koldt og vi havde fået af vide at de ikke havde noget varmt tøj deroppe. Det er en af Thailands fattigste bjergstammer, og de ejer ikke så meget.

Det blev de meget glade for, og alle de søde små, men meget beskidte børn fik næsten alle en jakke hver, ellers fik de en til familien som børnene kunne dele. Det var virkelig en smuk oplevelse at være med til at give dem dette og opleve hvor meget det betød for dem, hvor glade de blev. Det er helt sikkert noget der sætter sine spor...

Har overvejet næste gang om man skulle købe noget legetøj med op til dem, så de kan spille lidt fodbold osv. Men sådan noget skal man godkende med ens lokalguide. Men det var i i hvert fald en god oplevelse... 

Derefter gik vi lidt rundt i deres landsby, hvor vi mødte overhovedet i byen, en gammel mand, som man helst ikke vil have til at åbne munden, for hans tænder er helt sorte, det er ret så ulækkert. Han viste os hvordan han lever og alt hvad han ejer...

Han var også helt vild med at få tage fotografier, han snakker ikke, men udtrykker sine følelser ved ansigtsudtryk og hænder. 

Efter besøget i bjergstammen, stod resten af dagen i naturens tegn, vi var forbi en meget smuk teplantage, hvor vi gik i markerne (som er smukke, men de dufter ikke) Te får først deres duft når de er tørret. Vi fik også lov at smage på en masse forskelligt te, men det var vist ikke som vi havde regnet med, for den te de dyrker her er ikke som i Danmark. Teen er KUN til sundhedsbrug, det vil sige at den te man producere og drikker er faktisk kun for at hjælpe med et eller andet, der er både noget opkvikkende med gensing, og noget afslappende, der er noget for ens øjne og alle mulige andre... Og smagen, ja den taler for sig selv, for de smager ikke rigtig af så meget, eller dufter for den sags skyld, det er altså ikke te som vi drikker det.

Men sundt er det ;) 

Så måske man skulle prøve alligevel...

Teplantagen er ejet af nogle fra Taiwan, som selvom der står made in Taiwan, så kan det godt være produceret i nordthailand.  

Te er Mae Salong’s vigtigste afgrøde og en række lokale og importerede te planter, dyrkes på bjergenes terrasser. I Mae Salong ligger gennemsnits temperaturen på ca. 25 grader og luften er kølig og forfriskende hele året rundt, hvilket giver de optimale vilkår for at dyrke te.

De vækstbetingelser der er i Doi Mae Salong er meget lig dem i Taiwan, som producerer nogle af de bedste oolong te i verden. Mange af de te buske, der vokser i Doi Mae Salong stammer fra Taiwan, og det meste af de te produktionen er taiwan-stil oolong te. 

 Grøn te og sort te bliver også er produceret her, og provinsen Chiang Rai producerer omkring 200 tons te om året. Ca. 70 % af den te produktionen forbruges lokalt i Thailand, mens de resterende 30 % eksporteres. Storforbrugere af Thailands te omfatter Europa og Dubai.

Det sidste på programmet var en appelsin plantage. Der duftede tilgengæld fantastisk, og hvor var der smukt, udover mini appelsiner og alm. appelsiner, som smagte langt bedre end det vi kan få i Danmark, så havde de også pyntet op pga. den årlige blomsterfestival, der er oppe nord på hver eneste december og frem til februar. Vi fik en rundtur i en appelsin båd, hvor vi fik fortalt en masse om plantagen. 

Senere ankom vi til vores flodhotel, som ikke er det bedste sted vi bor på rundrejsen. Malene og Jeg kom ind på et værelse hvor alt er lavet af træ, ALT. Men vi havde det sjovt, meget sjovt. Kunne slet ikke holde op med at grine, da vi satte os i sengen, og den bare var lige så hånd som sten

 

 

Jeg tog med Emil op til et tempel der hedder Wat Thaton, som ligger oppe på et bjerg lige ved siden af vores hotel, jeg sad bagpå vores Chauffør fra bussen på en scooter, som bare var max dårlig til at kører på de små veje og især når vi skulle så stejlt op.

Men endelig nående vi toppen, og hvilket syn, det var så smukt. Selvom det kun er et tempel, så er det næsten ligesom et museum, hvor de har sat statuer af Buddah fra alle Buddistiske lande, det er så smukt.

Udsigten og hele oplevelsen var fantastisk.