Denne dag står virkelig i Thai tegnet, for vi skal besøge et af de mest besøgte templer i Thailand, Doi Suthep. Wat Phrathat Doi Suthep, ligger på Doi Suthep bjerget. Man kan vælge at gå op af de 309 trappetrin eller tage med kabel bilen op. Det siges at templet stammer tilbage fra 1383, hvor den første Chedi blev bygget og med tiden er resten af templet kommet til. Vejen til templet blev først bygget i 1935 af munken Kruba Sriwichai.
Ifølge en legende, havde en munk ved navn Sumana en drøm, i denne drøm kom gud til ham og sagde at han skulle tage til byen Pang Cha og se efter levninger. Sumana tog til Pang Cha og fandt en knogle som efter sigende var Buddhas skulder blad. Knoglen havde magiske kræfter, den glødede, den kunne bevæge sig, kunne forsvinde og kopiere sig selv. Sumana tog knoglen med til Kong Dharmaraja 1., kongen af Sukhothai.
Den ivrige Dharmmaraja lavede ofringer og en ceremoni, da Sumana ankom. Men knoglen fremviste ingen tegn på magi, og kongen som var usikker på om det overhovedet var en magisk knogle, sagde til Sumana at han kunne beholde den.
Men Kong Nu Naone af Lanna kongeriget hørte om levningen og tilbød munken at han kunne bringe den til ham i stedet. Så i 1368 tog Sumana levningen med til det der i dag er byen Lamphun. Knoglen delte sig pludselig i to, det ene stykke var samme størrelse som originalen og det andet stykke var lidt mindre. Kong Nu Naone bestemte at ligge det lille stykke i Suandok templet. Det store stykke kom i en kasse og blev placeret på ryggen af en hvid elefant. Elefanten fik frit lov til at gå hvor den ville og endte med at gå op af Doi Suthep, her stoppede den og truttede 3 gange hvorefter den lagde sig ned og døde. Dette blev fortolket som et tegn og Kong Nu Naone beordrede at der skulle bygges en gylden pagode/Chedi på dette sted, som skulle indeholde levningerne fra Buddha. Resten af templet er blevet bygget rundt om chedien.
Det er et smukt tempel, men synes ikke det kan måle sig med Det hvide tempel, som vi så tidligere i Chiang Rai.
Nu skal vi til at være endnu mere aktive, mere end de 309 trappetrin, og det var hårdt.
Vi tager på markedet med Pam, en rigtig sød Thailænder, som skal være vores instruktør resten af dagen. Vi køber en masse forskellige spændende grøntsager, nudler, frugter mm.
Det er virkelig lækkert, vi får en sød lille flettet bambus kurv hver, hvor Pam kommer spændende ting i :) Og derefter kører vi ud til køkkenet, så skal der laves mad.
Vi får alt hvad vi skal bruge, kokkehuer, forklæde, sko osv. Alt er så fint tilberedt til vi kommer, og nu skal vi endelig lærer at lave thai mad, som en rigtig thailænder gør det.
Vi får både lov at lave forårsruller, en lækker ret med nudler, grøntsager og æg.
Vi laver kylling med cashew nødder og til sidst dessert, banan kogt i kokos mælk.
Det er virkelig en fed oplevelse, at have lavet rigtig thai mad, med alle de rigtige ingredienser, og det er slet ikke så svært at lave sine egne forårsruller, så længe selve dejen er lavet og rullet på forhånd :) Og det bedste af det hele er at man ved 100% hvad der er i maden for man har selv lavet den!
Til sidst slutter vi af med at besøge den årlige blomster festival i Chiang Mai i Royal Park Ratchaphruek, her er så mange smukke blomster at det halve kunne være nok. Vi får lov at kigge os lidt omkring og der er alt fra den japanske have til hvordan haverne ser ud i Sverige osv. Det var en smuk park de har lavet og mange besøger den for at opleve hvordan de forskellige haver ser ud i andre lande, og få inspiration til deres egen.
Vi besøgte et smukt Thai hus, det flotteste i parken, og her var en meget flot skulptur lavet til ære for Kong Bumibol, da han havde været konge i Thailand i 60 år.
Den er opbygget på den måde at der er et blad for hver dag Bumibol har været konge, det vil sige 60 år * 365 dage = 21900 blade er der. Smukt udført.
Om afterne holdte vi afskeds middag, nede ved floden, det var rigtig hyggeligt, vores lokalguide Tum fortalte om de gode oplevelser vi havde haft undervejs, og det er vildt hvad man kan opleve på så kort tid... Tiden er fløjet af sted :)
Mange gode minder man har fået med på vejen...
Nu er der heller ikke længe til jeg selv skal stå forrest i bussen og byde mine egne gæster velkommen til Thailand, og jeg er rigtig spændt og glæder mig rigtig meget... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar